Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Irsk sejr og dansk fiasko i La Baule   Opdateret

Der var ikke meget at være positiv over set med danske øjne i dagens nations cup i franske La Baule, et uheldsplaget hold var svækket allerede inden start.


OPDATERING TIL NEDENSTÅENDE: Det er blevet os oplyst at hingsten Caballero har det godt igen og er i fortsat bedring.


Det irske hold vandt en overraskende sejr med samlet set 13 fejl foran et stærkt ridende men noget uheldigt belgisk hold med 15 fejl. Det tyske hold som ellers mødte i noget der lignede stærkeste opstilling måtte tage til takke med en 3. plads og samlet set 16 fejl.
Det danske hold sluttede sidst efter 33 fejl i første runde.


Holdet var fra start svækket da Tina Lund ikke kom til start og hendes plads på holdet i stedet gik til den meget nye ekvipage Henrik Gundersen og Bøgegårdens Apollo (Holst. e. Acord II/Ronald). Tinas hest til nationsspringningen var den 15-årige Zamiro (DV e. A'Khan Z/Ramiro avlet af Jens Trabjerg) men desværre var hun blevet skadet under transporten til La Baule og hun kom derfor slet ikke til start under stævnet.


Det skulle dog vise sig, at det ikke var det eneste problem det danske hold stødte på i dag.
Landstræner Achaz von Buchwaldt udtalte til Heste-Nettet.dk at kort før klassens begyndelse fik sidste års Danmarksmester Emilie Martinsens tophest, hingsten Caballero (Westf. e. Champion du Lys/Acord II) en slem omgang kolik og måtte transporteres til en nærliggende dyreklinik hvor han er under behandling. Hingstens tilstand er endnu landstræneren ukendt.

Dermed var det danske hold reduceret til blot tre ryttere.


Først på banen var Torben Frandsen og Alcamo Vogt (DV e. A'Khan Z/Raimondo avlet af Niels Vogt Hansen) som gennemførte den udfordrende bane med tre nedslag og dermed 12 fejl.
Anden danske rytter på banen var den nykårede Danmarksmester Thomas Sandgaard på 13-årige Rubberball som kunne nøjes med to nedslag og en enkelt tidsfejl.
Henrik Gundersen og Bøgegårdens Apollo har kun i ganske kort tid været en ekvipage. Deres ridt startede lidt nervøst med to klare nedslag på første og anden forhindring, men så fandt de to rytmen og indtil trekombinationen så det ud til at kunne blive ved de to nedslag, men her kom der dog et tredje til. Deres fælles erfaring in mente var præstationen bestemt godkendt.


Således sluttede det danske hold på samlet 33 fejl efter første runde. Et omend ikke helt uventet, så alligevel skuffende resultat.
Til sammenligning lå det amerikanske hold efter første runde andensidst med 12 fejl.


I nationsspringningens anden runde kom kun Torben Frandsen til start på Alcamo Voigt og allerede her så de to ud til at få en bedre tur. Efter et enkelt ganske let nedslag, valgte Torben forståeligt nok at trække sig fra konkurrencen, hvor det danske holds skæbne var beseglet allerede efter første runde.


Ifølge landstræner Achaz von Buchwaldt var holdets præstation ikke helt god nok, men det var efter hans mening ingen katastrofe.


Næste optræden for det danske hold bliver til nationsspringningen i Bernstorffsparken om en uge, hvor landstræneren bemærkede at Rikke Haastrup Pedersen og hingsten Luganer efter deres toppræstation i sidste weekends DM finale, foreløbigt var holdets 5. ekvipage.


Der var vel nok ingen som havde ventet at det danske hold ville slutte i top ved nationsspringningerne i den enormt svære superliga og denne uges runder ved stævnet i La Baule må i stedet tjene som værdifuld erfaring for et hold som er relativt uerfaren på dette sportslige niveau.


 

Tilføjet d. 13-05-2011 kl. 20:55 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
20-04-20 FEI kæmper for Nations Cup på spansk jord
30-07-19 En legende takker af
14-06-19 Nation Cup i springning skudt i gang
26-05-19 Danmark tager Nations Cup sejren!
25-05-19 Way to go - Daniel og Dufour!
23-05-19 2x Dannebrog til tops i Nations Cup dressur
08-05-19 Holdene til NC dressur i Uggerhalne er sat
25-04-19 De unge springryttere udtaget til NC
18-04-19 Nations Cup landshold udtaget
17-09-18 Militarylandshold til NC i Belgien


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider