Anne Vedel Christoffersen er 20 år og var allerede i de sidste klasser i folkeskolen klar over, at hun ville arbejde indenfor de naturvidenskabelige fag. Derfor valgte hun HTX.
Vi fangede Anne til nogle hurtige spørgsmål lige omkring studiestart i september 2009.
Hvad er baggrunden for dit valg af uddannelse?
Jeg har udover naturvidenskab også altid fundet filosofi og andre mere humanistiske fag spændende, og jeg valgte derfor studieretningen Fysik A, Matematik A og Idéhistorie B. Da jeg startede, var det med en et ønske om at læse fysik eller kemi-teknik ved DTU, men undervejs i gymnasiet blev jeg klar over, at jeg havde behov for, ud over det faglige og teoretiske, at beskæftige mig med mennesker og levende væsener i min hverdag, og ikke blot nanopartikler og andre ting som kræver mikroskop for at kunne se. Desuden har jeg altid været glad for dyr og fokuserer meget på dyrevelfærd - ikke blot at redde babysæler og afrikanske elefanter, men også alle de stakkels danske hobbydyr, som lider af fejlernæring, fejlpasning og fejlhåndtering m.m. Derfor begyndte jeg at stile efter at læse Veterinærmedicin på KU Life. Jeg blev optaget her i sommeren 2009, efter at have søgt ind på kvote 1. Jeg havde egentlig ikke regnet med at komme ind i år, men blot at blive tildelt en standbyplads, men jeg kom lige ind på et hængede hår, og er derfor gået lige fra folkeskole til gymnasium og videre til universitet.
Hvad fik dig til at vælge veterinæruddannelsen?
Det er en meget alsidig uddannelse - blot fordi det betegnes "dyrlæge", så er veterinærmedicin et meget bredt felt. Desuden er der store muligheder for at få en aktiv hverdag som ikke blot foregår bag et skrivebord - jeg skal ud og have snavs under neglende og det er en unik mulighed for at bruge sine faglige kompetencer til gøre en mere aktiv indsats for at højne den danske dyrevelfærd.
Desuden har jeg stilet efter en uddannelse, som kunne give mig faglig udfordring, men som netop ikke kun er tavleundervisning. Jeg vil ikke sige at bacheloren i veterinærmedicin er ligedele teori og praksis, såsom KU Lifes egen beskrivelse af uddannelsen mener det, men der er en del pratiske øvelser de første 3 år, i form af dissektioner, kemiøvelser osv.
Kender du nogen, der har taget uddannelsen eller er i gang med den?
Jeg kender ikke nogen personligt, men efter jeg fattede interesse for uddannelsen, tog jeg kontakt til tidligere studerende, samt blev "studerende for en dag" og fik på den måde et indtryk af, hvordan hverdagen på studiet er.
Hvad har du af forventninger til uddannelsen?
At det bliver de 6 fedeste år af mit liv! Jeg har en forventing om at det bliver hårdt, men med al den backup man får fra alle sider i forbindelse med studiestart i form af rusintruktører, personlige rusbuddies, studiestartssamtaler m.m, føler jeg mig godt rustet.
Har du en bestemt drøm om, hvad du gerne vil arbejde med, når du er færdig?
Som mange (rigtig mange!) af mine medstuderende, kunne jeg godt tænke mig at ende ud som hestedyrlæge. Men på kandidatdifferentieringeren med heste er der kun plads til 25 studerende ud af 180, så kun med det højeste snit kan man nå toppen. Men efter en mere grundig introduktion til uddannelsen har jeg fået øjnene op for alle de andre muligheder uddannelsen rummer. F.eks. tror jeg også at kvæg samt svin kunne være rigtig spændende, og måske også den nye differentiering biomedicin.
Anne er nu 2. årsstuderende, og vi har igen fået en snak med hende.
Har uddannelsen levet op til dine forventninger?
Det er svært at sige - jeg tror ikke, selvom jeg havde gjort en ihærdig indsats på forhånd, at man kan have realistiske forventninger til studiet - Jeg havde forventet, at det blev hårdt og sjovt - og det er det! Men det er nok også hårdere end jeg havde regnet med. Jeg har nok brugt det første års tid på at lære at gå på universitetet. Jeg følte mig ikke særlig godt klædt på, da jeg startede, men har fået uvurdelig hjælp af ældre studerende.
Desuden startede jeg på den nye studieordning i 2009, så det har medført mange ændringer i studieplanen og alle kurser har været nye fagsammensætninger, alle eksaminer har været anderledes, nye pensumlister og derudaf. Så udover den mængde selvdisciplin, man bliver nødt til at tilegne sig relativt hurtigt, har der også hele tiden været en uvished om forventninger til eksaminer, så alt i alt har det første år været meget hårdere end forventet.
Her, halvejs inde i 2. år, går det meget bedre. Kurserne er stadig nye sammensætninger, men de undervisningsansvarlige har haft bedre tid til at forberede tingene, vi som studerende er blevet dygtigere til at gå på universitetet, og der er kommet en ro over det hele. Vi kender nu de forskellige auditorienumre og er ikke afhængige af kort over campus mere, vi ved hvor man får de billigste bøger og at man IKKE skal spise dagens ret i Gimle (de dyrlægestuderenes kantine; Red.) om onsdagen.
Har du ændret dig undervejs?
Jeg har ikke ændret mig så meget personligt, men min indstilling til det med at gå på universitetet har ændret sig. Jeg er blevet bedre til at disponere og planlægge min tid. Og jeg er blevet mere kritisk!
