Malene Gimand, bachelorstuderende i Naturressourcer - husdyrvidenskab, har været så venlig at lave denne mere uddybende beskrivelse af uddannelsen og det at være studerende.
Naturressourcer - husdyrvidenskab, studieordning 2009-2010
Naturressourcer er en uddannelse med mange forskellige retninger/fagpakker, husdyrvidenskab, plantevidenskab, miljøvidenskab, naturforvaltning og miljøøkonomi. Første år er formet som en grundpakke, for alle fagpakker, hvor du bl.a. har fag som kemi, naturressourcer og økologi og cellebiologi. Det giver en rigtig god basisviden, inden man kommer ud på det mere specialiserede fagpakker.
Fagpakken i husdyrvidenskab handler om en uddannelse i sundhed og pasning af dyr, især produktionsdyr og heste. Man starter på mikrostadiet, hvor man i cellebiologi lærer om cellers anatomi og funktion, og i biokemi hvor du lærer om de forskellige kemiske reaktioner der sker i kroppen. Fra de små celler går man videre til at lære noget om selve dyrets funktion i faget husdyranatomi og -fysiologi, hvor man bliver undervist i histologi, anatomi og fysiologi, nærmere sagt struktur og funktion ved hele dyrets krop. Man lærer også en masse om ernæring og sundhed og pasning af de forskellige dyr, vi kan finde i landbruget. Udover sundhedsfagene får man også fag i genetik og avl, som giver et godt indblik i, hvordan det rent genetisk ser ud, når man avler efter specifikke egenskaber.
Udover de direkte "dyrefag", hvor det handler om dyret, får man også undervisning i databehandling og statistik, hvilket ruster en rigtig godt til at læse de videnskabelige undersøgelser, man kan støde ind i løbet af uddannelsen.
Udover de fag som er meget oplagte til uddannelse, er der også plads til valgfag. Jeg har bl.a. valgt et fag, der hedder afgrødelære, det kan give mig et godt indblik i foderafgrøderne, og jeg får en bedre forståelse for, hvad det er, vi giver vores dyr.
I løbet af uddannelse lærer man rigtig meget om projektskrivning og rapportskrivning, så man er klar til man skal skrive bachelorprojekt. Det er ikke teoretisk det hele, der er en masse øvelser i laboratoriet, og man kommer også ud på ekskursioner, hvor vi besøger forskellige former for landbrug og husdyrhold.
Husdyrvidenskab studieordning 2011-2012
Husdyrvidenskab er blevet en separat uddannelse, bl.a. fordi det adskilte sig for meget fra de andre fagpakker på naturressourcer, og fordi det var skjult indenunder den uddannelse, så der var ikke mange der søgte ind på den.
På husdyrvidenskab har du også en grundpakke, hvor du bl.a. skal have kemi, matematik, og cellebiologi. Det er ikke helt fastgjort, hvilke fag der er i uddannelsen, da nogle af fagene er helt nye, og ikke er udviklet helt. Den nye uddannelse i husdyrvidenskab vil komme til at handle lidt mere om familiedyr (hunde og katte osv.), men stadig også meget om produktionsdyr og heste. Men her starter man allerede på første år med fag der henvender sig direkte til ens interesseområde, nemlig dyrene. Man får fag som celle til dyr og sundhed og velfærd, hvilket ikke er på den tidligere fagpakke i husdyrvidenskab. Der bliver ikke undervist i noget som man ikke har haft tidligere i fagpakken i husdyrvidenskab, det er bare blevet lagt ud i nogle nye fag. Så i sidste ende kommer man ud med en bachelor, hvor man har samme viden, men via forskellige fag.
Det at være studerende
Kort og godt: det er rigtig hårdt, men rigtig fedt. Der er undervisning ca. 24 timer om ugen, og det forventes at man læser/studerer hjemmefra det samme antal timer, altså at man bruger 48 timer om ugen på studiet. Det er virkelig meget, og kun meget få kan leve op til de 48 timer. Hvis du gerne vil have et liv ved siden af studiet, er du nødt til at prioritere, vil man gerne deltage i arrangementer på skolen, vil man gerne se sine venner og familie, vil man gerne have et studiejob, og i vores tilfælde; vil man gerne have tid til sin hest? Jo mere du vil have ved siden af studiet, desto mere disciplineret skal du være. Samtidig skal man kunne acceptere ikke at kunne nå at læse hele pensum, og derfor må man gå til eksamen med risiko for at dumpe. Det er dog ikke sket så meget for mit vedkomne, jeg er kun dumpet en eksamen ud af ti, hvilket er en ret god statistik. Når man går på uni er det normalt at man dumper nogle fag en gang i mellem, det er svært at forstå når man går i folkeskole og i gymnasiet, men det er en realitet, og jeg tror ikke, man møder nogen på uni, som ikke har prøvet at dumpe.
Hesten
Det kan godt lade sig gøre at have hest når man studerer, men man må slække lidt på de krav og ønsker, man har til at have hest. Det starter med økonomien. Din økonomi som studerende er meget lille, og den lille økonomi hentyder så til dine ønsker for opstaldningssted. Man har ikke råd til at have hesten stående på dyre steder, og du må også spare ved at man evt. kan tage staldvagter, hvilket giver mere arbejde, og som tager tid fra hesten. Når man har hest på SU, skal man have sig et stramt budget, og det er en god ide at have nogle gode forsikringer på hesten, da man ikke har råd til uforudsete dyrlægeregninger o.l.
Jeg har selv valgt at jeg i min studietid ikke vil starte stævner. Det tager alt for meget tid både at træne og tage ud til stævnerne. Det er også svært at få tid til hesten hver dag, derfor er man nogle gange nødt til at droppe at komme ud at ride i nogle dage, fordi studiet kræver ens tid. Der er meget gruppearbejde, og man kan ikke svigte sin gruppe, fordi man har en hest. Derfor er det godt at have en part til sin hest eller kende nogle søde mennesker, som kan tage over for dig de dage, du ikke selv kan passe din hest. Andre gange må du tage ud og bare ordne boksen og fodre og så tage hjem igen. Det er ikke dermed sagt, at det kun er hårdt, og man aldrig kommer til at se sin hest - jeg rider min hest nok 4-5 gange om ugen og er nok ud hos den 6 dage om ugen. Det kan nogle gange også være, at man bliver nødt til at tage ud til hesten på nogle mærkelige tidspunkter. Jeg er ofte ud at ride sent om aftnen eller tidligt om morgnen, alt afhængigt af hvor min på dagen min undervisning ligger. Og det kan godt nok være hårdt at skulle tage sig sammen til at bevæge sig ud på landet, når man har været i skole fra kl. 8-17. Men det er altid fedt, når man så har været derude og få frisk luft og få tankerne lidt på afveje.
Ved siden af studiet og hesten har jeg også et studiejob. Jeg arbejder i en dyreklinik ca. 5-10 timer om ugen, og jeg har simpelthen ikke tid til at arbejde mere. Men det er helt klart gode penge og et rigtig spændende arbejde. Udover dyreklinikken har jeg også et rengøringsjob hver 14. dag, hvilket også giver lidt ekstra.
For at kunne nå så mange ting som jeg skal i løbet af en uge kræver det 100% planlægning. Jeg kan ikke gøre så mange spontane ting, og nogle gange kan jeg godt ærgre mig over det, men jeg laver jo det jeg allerbedst kan lide, jeg studerer det jeg allerhelst vil, lærer en masse spændende ting, jeg har mit rigtig gode og lærerige job på dyreklinikken, og jeg har min fantastiske hest, resten af min tid går til min kæreste og vores to katte, og så lidt til venner og til sidst skal jeg jo også sove lidt.
Jobs
Hvad mulige job angår, så er det meget bredt. Man kan komme ud som konsulent for forskellige landbrugsforeninger, man kan komme ind at arbejde for landbrugsministeriet eller fødevareministeriet, hvis man er interesseret i politik, man kan komme til at arbejde i tæt samarbejde med dyrlæger, man kan arbejde i foderstoffirmaer som rådgiver. Der er rigtig mange muligheder. Da det er en forholdsvis ny uddannelse er der ikke nogen specifikt jobbeskrivelse for uddannelsen. Man må selv ud og skabe sine jobs, hvilket både har sine fordele og ulemper. Jobmulighederne vil jeg mene er gode, da der jo ikke er den store konkurrence, da jeg bliver uddannet meget bredt, og kan tilbyde en masse viden som f.eks. kan komplimentere dyrlægens viden. Jeg kommer jo til at beskæftige mig med de sunde dyr, mens dyrlægen beskæftiger sig med de syge dyr.