Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flotte danske præstationer i Military

Ved det netop afholdte EM i Military for ponyer i Bishops Burton, UK, var der flere flotte præstationer fra det danske militaryhold på en bane der både var stor, krævende og teknisk udfordrende.


Bianca Walton og Nørlunds Capetown lå i spidsen af konkurrencen efter dressuren med en score på 42,5 strafpoint, men føringen blev desværre sat over styr efter terrænridtet, hvor ekvipagen desværre indkasserede flere stop samt en række tidsfejl.

Ved søndagens banespringning fik Bianca og Nørlund's Capetown yderligere 8 fejl, og ekvipagen endte på en 33. plads i den samlede konkurrence med i alt 105 strafpoint.


Caroline Regitze Jensen på Orchard Freedom Scan lå på en 33. plads efter dressuren og avancerede kraftigt efter et fantastisk ridt på den krævende terrænbane, hvor ekvipagen kom fejlfrit gennem banen og blot kunne notere sig tidsfejl fra denne del af konkurrencen. Ved søndagens banespringning var ekvipagen igen i topform og leverede endnu et fejlfrit ridt, hvilket bragte dem yderligere frem i placeringerne, så de endte på en samlet 16. plads med i alt 73,8 strafpoint lige uden for placeringerne.

Dette er ifølge FEI's resultatoversigter det bedste resultat som en dansk ponyrytter hidtil har leveret ved et EM i Military.


Holdets tredie rytter, Mai Kaas på Midnight af Lergraven udgik efter et fald på forhindring nr. 11 i terrænet - de havde ellers haft et flot, fejlfrit ridt indtil da.


Næste store udfordring for de tre militarypiger bliver de Nordisk Baltiske Mesterskaber i Finland fra den 13-15. august, hvor Kira Ragnarsdottir på Jupitor og Simone Bøgelund på Locksley også slutter sig til holdet. Målet her er at genvinde guldmedaljen fra sidste års NM.


Tilføjet d. 07-08-2010 kl. 10:50 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
21-09-15 Medaljeregn ved NM
19-09-15 Junior/young riders på en foreløbig andenplads ved NM
27-08-15 Mai Kaas foreløbigt nummer syv ved EM
29-06-15 EM drømme og danske placeringer ved Strzegom Horse Trials
07-06-15 Mai Kaas placeret i CIC2* ved Swedish Eventing Trophy anden kvalifikation i Strömsholm
18-05-15 Dansk sejr i CIC2* ved Eketorp Eventing


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider