Hollandske Adelinde Cornelissen og Jazz-sønnen Parzival (KWPN e. Jazz/Ulft) vandt i opvisningsstil dagens World Cup kvalifi-kation ved Stockholm International Horse Show. Med 83,85 % vandt de med over 9,5 % foran den tyske komet, Matthias Alexander Rath og Triviant (KWPN e. Olivi/Saluut) der scorede 74,35 %.
Minna Telde og den i Sverige kårede Don Charly (e. Don Gregory/Inschallah X) scorede 73,6 % og altså en tredjeplads på hjemmebanen.
Også gårsdagens Grand Prix var Adelinde alene i toppen med 75,53 % efterfulgt af hollandske Aat van Essen og Premier (KWPN e. Jazz/Ulft) med 70 %. Tredjepladsen besattes også af en hollænder, Christa Laarakkers og Ovation (KWPN e. Cabochon/Apollonius XX) med 69,83 %.
Tinne Vilhelmson Silfvén og danskavlede Solos Carex (DV e. Castro/Lagano/Tasano avlet hos Barbro og Lorenz Linnet) sluttede som nummer 6 i Grand Prix'en med 66,48 %. Ligeledes danskavlede Leo af Magnushøj (e. Rohdiamant/Leonardo II/Flamingo avlet hos Stutteri Magnushøj) sluttede under svenske Nina Hoffmann på 8. pladsen med 65,91 %.