Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flere kaspiske heste i DK


På baggrund af nyheden om, at den Kaspiske hest endelig ser ud til at være sikret efter flere årtiers effektiv avlsindsats, efterlyste Heste-Nettet den Kaspiske hest i Danmark. Der er nemlig meget få individer på verdensplan, i alt ca. 1600, ifølge det britiske avlsforbund for Kaspiske heste. Se www.heste-nettet.dk/nyheder/2796/


Men Heste-Nettet har modtaget flere henvendelser fra ejere af den Kaspiske hest, så det ser ud til, at racen så småt et etableret i Danmark også, indenfor de senere år.


Helle Munksgaard fortæller, at hun fik sine kaspiske heste tilbage i 2002, da hun boede i Spanien. Hun valgte at tage dem med til Danmark 3 år senere. Den ene af hopperne var drægtig med en slægtning, men indavlen var tilstrækkelig langt ude til at det var acceptabelt, skønnede hun. Kontrolleret indavl er nemlig nødvendigt med så få individer, men alle kaspiske heste skal faktisk DNA registreres i Tennesee i dag, fortæller hun.


"Der findes mange nye fine blodlinjer rundt omkring, blandt andet i Sverige, så der er fine chancer for at komme indavlen til livs", siger Helle Munksgaard.


Næste gang vil vi sætte en ny og større, men stadig renracet hingst til vores gamle hoppe. Der er faktisk 2 størrelser hos den Kaspiske heste, lille og større, fortæller hun.


Hun fortæller endvidere, at temperamentet er det dejligste man kan forestille sig, de er super tillidsfulde, lærevillige, kærlige og elsker børns selskab. Og de kan være noget af nogle fest-aber, og nyder at lære tricks, fortæller hun, og tilføjer, at de fleste, der har mødt hestene giver hende fuldstændig ret.


"De er perfekte for den unge rytter, som vil konkurrere, da de nemt kan op springe op til 1.50 cm. - så de supergode springheste med en let rytter", fortæller hun.


Foto: Helle Munksgaard


Den Kaspiske hest er stamfader til den arabiske hest.


 

Tilføjet d. 10-07-2007 kl. 10:36 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider