Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Trænger dressursporten til en make-over?

Dressursporten har behov for større masse-appeal, for at række bredere ud til medier og publikum, siger FEI. Men hvordan kan denne målsætning nås, uden at ødelægge sporten? Hvad siger sportsorganerne og hvad synes I?

 

Olympisk vision 2020

Den olympiske komite (IOC) har defineret en 2020 vision om at skabe mere attraktive, moderne TV og tilskuer venlige sportsgrene, for at kunne tiltrække en ny generation af fans. Denne vision omfatter også hestesportslige discipliner. FEI følger denne tråd op og vil give hestesporten en bredere masse-appeal, med bl.a. kortere konkurrenceridt og mere opdaterede reglementer om krav til beklædning under konkurrencer. Men spørgsmålet er, om disse tiltag bringer sporten tættere på målet, og hvilke implikationer ændringer i rammerne vil betyde for sporten og dens udøvere?

 

Begrænsede forslag

Til mIlitary sporten har inført meget radikale forslag til at opdatere disciplinen, men foreløbig er de forslag der er fremkommet til en modernisering af dressursporten begrænset til teknologi, kortere grand prix programmer og et opdateret reglement for beklædning under konkurrencer.

 

FEI vil ændre sporten

Frank Kemperman fra FEI dressur komiteen siger til det canadiske hestemagasin Horsetalk: "Vi har behov for flere historier, mere drama og større stjerner!" En udtalelse, som i sig selv kan være lidt selvmodsigende eller en vanskelig balance i relation til hans næste udtalelse: "Vi har behov for status quo, men vi har samtidig behov for et yngre publikum. Der er behov for at vi moderniserer sporten samtidig med at vi bevarer kerneværdierne".

 

Vanskelig balance

Kemperman påpeger selv, at det er en vanskelig balancekunst mellem at bevare de traditionelle hæderkronede principper i dressursporten og samtidig gore sporten mere attraktiv og sexet, og han giver et eksempel på, hvorledes vore holdninger kan flytte sig over tid: "Dressur er en traditionel sport, men vi skal være klar til at bevæge os fremad. Hvad ville dressursporten være I dag uden Freestyle, som for blot 25 år siden var komplet uhørt. Så ville du have sagt, at jeg ville få at vide, at jeg havde jord I hovedet, hvis jeg fortalte dem at freestyle ville blive finale programmet!"

 

Behov for en bredere appel

"Det er langt mere underholdende at betragte en sportsgren, hvis man ved hvad der foregår", udtaler Chris Hodson, der er præsident for hestesporten i New Zealand. Han mener at de enkelte landes rideforbund, er nød til at bruge midler på at få publikum til at forstå reglerne, om det så er forsimplede regler eller teknologien der skal tages til hjælp. Kemperman mener yderligere, at sporten skal give tilhørerne mulighed for at være mere kreative og mere interaktive med sporten. "Måske er det ved hjælp af apps der giver publikum mulighed for at agere som med-dommere og med mulighed for at sammenligne deres vurderinger med de egentlige dommere", foreslår han og fortsætter: "Eller måske ved at anvende flere skærme. Vi er nød til at anvende alle former for mulig teknologi, for at levere konceptet. Det er vores job at forklare dressur. Vi skal sælge sporten", udtaler Kemperman. Jason Brautigam fra det britiske dressurforbund er enig heri "Vi ved at moderne teknologi er vigtig når det gælder om at tiltrække det yngre publikum".

 

Hvorfor ser folk dressur?

En undersøgelse som blev gennemført af et marked research bureau I efteråret 2014, fandt frem til at 86% af publikum, bliver tiltrukket af dressur på grund af dens skønhed og elegance, forholdet mellem rytteren og hesten, hesten isoleret set, foruden sportens grasiøsitet, elegange og estitik. Derimod svarede blot 24%, at de var tiltrukket af disciplinen, resultatet af træning af hesten og control aspektet. "Vi er nød til at at åbne op for ny innovation og lære at gore tingene bedre. Der er et ungt publikum derude og vi har brug for dem. De har iPhones og iPads og de følger alt der foregåe I nuet on-line. Det er deres verden og vi er nød til at være en del af det", kommenterer Kemperman resultaterne med.

 

Er kortere konkurrenceridt vejen frem?

Et andet fremsat forslag er, at afkorte længden af de enkelte grand prix ridt - omend dette har fremkaldt kraftige reaktioner fra ryttere. Hertil siger Kemperman "Ingen TV kanal vil vise 10 timers dressur". Tesen er at de kortere programmer skulle kunne fjerne gentagelserne, fx i passage eller fri trav, således at det kun vises en enkelt gang fre for to gange eller mere. Blandt rytterne sætter bl.a. Anky Van Grunsven sig imod denne ide: "Vi har behov for at øge spændingen uden at rykke på det helt centrale i sporten. Venligst undlad at ændre konkurrencen", siger hun. "Jeg kan ikke se hvorledes nogen som helst kan udføre et godt ridt på tre minutter. Fodbold er 90 minutter, tennis kan fortsætte i timevis - seks minutter er ikke lang tid til at se på og udføre et godt ridt". Wayne Channon fra International Dressage Riders Club er enig og tilføjer: "Af den undersøgelse vi udførte fremgik det, at kun 6% af de 3.2.34 besvarelser vi modtog ønskede kortere konkurrencer".

 

Er smartere tøj, det der skal til?

Er vejen så frem at ændre påklædningen, og at vise stærke farver, kortere jakker og mere 'bling'? Dette tiltag er blevet bedre modtaget blandt ryttere - også hos Anky Van Grunsven. "Jeg kunne godt tænke mig at ændre beklædningsreglementet - blot så længe det er til gavn for tilskuerne og ikke er noget der indgår I bedømmelsen. Ellers ville det blot introducere endnu en af mange subjektive faktorer i sporten", udtaler Anky.

 

Man kan argumentere for, at der allerede i forvejen eksisterer uoverensstemmelse eller disharmoni mellem de strenge regler om neddæmpede farvetoner på ridetøjet, mens det I dag er vanskeligt at finde en ridehjelm, der ikke er peppet op, skinner eller har 'bling'. "Jeg synes kombinationen af en moderne hjelm og en gammeldags dressurjakke med pingvin vinger er pudsig" siger Kemperman.

 

Springryttere benytter generelt mere moderne materialer I deres påklædning, som tillader dem øget bevægelsesfrihed og brug af flere farver. Dette kan promovere en teamånd og identitet og give øget indsigt ind i en individual rytters personlighed, hvilket både medier og tilskuere tilsyneladende synes om. "Sikkerhed er vigtigere end tradition. Der skal være mulighed for at bære en kort jakke, hvis man har lyst til det. En mere afslappet stil vil være godt for dressursporten og det skulle være tilladt at ryttere kan udleve deres personlige individuelle præference i denne henseende" , mener Kemperman.

 

Hvad diskussionerne i dressursporten ender med, er der ingen der ved på nuværende tidspnkt, men at der eksisterer mange forskellige holdninger om emnet, er der nok ingen tvivl om.

 

Hvad mener HN's læsere?

Hvad mener I, Heste-Nettes læsere, om hvad der skal til for at øge interessen for dressursporten I al almindelighed?

  • Skal længen af ridt afkortes I dressurkonkurrencer og skal det være tilladt at ride med andet end den traditionelle dressurbeklædning til konkurrencer? Hvad mener I?
  • Er det, det der skal til for at gøre sporten mere attraktiv for medier herunder TV stationer, for sponsorer og publikum i al almindelighed, eller skal der helt andre og mere radikale tiltag til, at gøre sporten mere attraktiv? I så fald, hvad skal der til?
  • Eller skal man bare acceptere at sporten er det den er og holde sig til traditionerne, med deraf eventuelle ( og i så fald hvilke?) forventede følger?

Hvad synes I? - deltag I debatten på hyggesnak eller på Heste-Nettets Facebook side.

 

 

Billede

 

Brittiske Carl Hester er blandt de ryttere, der rider med spraglende strålende ridehjelme og den traditionelle kjole og hvidt, når der rides dressurkonkurrencer.


Tilføjet d. 08-06-2015 kl. 18:27 og sidst rettet den 09-06-2015 kl. 20:00 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
07-11-20 Carina Cassøe Krüth springer op ad verdensranglisten
25-09-20 FEI suspenderer UAE fra alle stævner
11-09-20 FEI bereder sig på et muligt EM 2021
05-09-20 Dufour og Cassidy i front af DM 2020
04-04-20 FEI ændrer rangliste beregning grundet Corona
14-03-20 FEI henstiller til at internationale stævner aflyses
29-02-20 Nye danske FEI udnævnelser
23-01-20 FEI planlægger muligvis fordyrende karaktersystemer
22-01-20 VM springrytter suspenderet for doping
04-01-20 Martin Fuchs bedste på Longines ranglisten


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider