Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ponyer efter vildsvin   VIDEO

En video af et vildsvin der løbes op af to små ponyer er gået verden rundt, og er set af mere end 1,5 millioner gange på YouTube. Men prøver ponyerne at beskytte menneskene, eller løber de blot vildsvinet op, i leg?

 

Hvor kloge er ponyer?

En privat video der antagelig stammer fra Belgien og uploaded til YouTube, er set mere end 1.5 millioner gange og har fået mere end 240 kommentarer med på vejen. Videoen har skabt en del debat om, hvor kloge ponyer egentlig er, og hvad årsagen er til, at de tilsyneladende løber vildsvinet op og jagter det ud af deres fold.

 

Et vildsvin kom i linsen

Videoen viser, hvordan to små ponyer løber efter et vildfarent vildsvin på tværs af en fold, indtil det omsider lykkes vildsvinet at komme igennem hegnet.

 

Parret som har filmet sekvensen, som udgangspunkt med fokus på ponyerne på folden, kommer uforvaret til at skifte kamarafokus, da vildsvinet kommer løbende hen ad vejen og ændrer retning direkte imod de de to mennesker, hvorefter kameraet mister fokus og vildsvinet fortsætter sin tur ind gennem hegnet til folden med ponyerne. Ponyerne løber herefter efter vildsvinet indtil det igen når ud gennem hegnet.

 

Jagt eller leg?

En af diskussionerne på YouTube går på, om ponyerne reelt prøver at jage vildsvinet væk fra menneskene, for at beskytte dem, eller om ponyerne blot ser vildsvinets entre som et velkomment afbræk i græsningen, og for at få en anledning til at få lidt adspredelse ind en ellers monoton hverdag, ved at deltage i en lille stafet-leg, med et andet firbenet individ.

 

Hvad mener Heste-Nettets læsere?

Er der tale om en jagt, eller blot en velkommen lejlighed til en lille løbetur? Døm selv.

 

Videoen kan ses her

 

Billede

 

Ponyer efter vildsvin på tværs af græsareal


Tilføjet d. 28-03-2015 kl. 15:15 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
24-02-14 Slag i hovedet, er det træning?
19-02-14 Grotesk hestemishandling lagt på YouTube
22-11-13 Pige springer som en hest


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider