Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Advarsel mod overvægtige heste

Midt i hestekrisen, med udsultede og afmagrede heste strejfende rundt, advares hesteejere nu om risikoen for overvægtige og fede heste i den kommende vinter.

 

Et nationalt paradoks

Midt i de kaostilstande, som udgør virkeligheden for de mange uønskede og afmagrede heste, i Storbritannien, der kan se frem til endnu en vinter uden beskyttelse, advares britiske hesteejere nu om sundhedsfaren i overvægtige og fede heste i den kommende vinter. Disse advarsler kommer på baggrund af nogle alarmerende resultater fra en større undersøgelse om hestevelfærd.

 

Et paradoks, givet skandalen med de mange omstrejfende og uønskede heste, der er med til at blakke imaget for en nation, der er kendt som en hesterig nation, og som har mange store og stolte hestetraditioner.

 

Advarsler til hesteejere

I nylige meddelelser til den almene hesteejer i diverse hestemedier og på de sociale medier, opfordres de britiske hesteejere, til at holde øje med vægten på deres hest i den kommende vinter.

 

Denne opfordring kommer på baggrund af offentliggørelsen af foruroligende resultater fra dette års store nationale hestevelfærdsundersøgelse.

 

Undersøgelsen der er blevet døbt 'National Equine Health Survey (NEHS) - den nationale sundhedsundersøgelse for heste, viser tydelige indikationer på, at de britiske heste bliver stadig tungere og mere overvægtige - ligesom befolkningen i øvrigt også gør.

 

Uønsket udvikling

Undersøgelsen, der er gennemført af Blue Cross (Blå Kors) viser, at 17 % af de britiske heste og ponyer er overvægtige. Et tal der er mere end fordoblet i forhold til sidste år, hvor andelen lå på 8 %. Undersøgelsen viste også at 59 % af respondenterne rent faktisk tjekker hestens vægt regelmæssigt, heraf anvender ca. 85 % vægttape - en slags målebånd, der ret præcist kan fastlægge hestens vægt.

 

"Selvom det kan være en medvirkende årsag, at vinteren sidste år, var meget mild, og at græsset derfor kunne vokse hele vinterperioden igennem, kan stigningen i antallet af overvægtige heste også være påvirket af, at hesteejere rent faktisk er blevet mere opmærksomme på problemet, og er blevet bedre til at følge hestens vægt", oplyser Clare Varfoot fra virksomheden Mars Horsecare.

 

Det er dog alligevel tankevækkende, hvis græs alene er den eneste forklarende faktor til det stigende antal overvægtige heste, og formentlig er det mest sandsynligt, at fodringsprincipper og evt. manglende motion også spiller en væsentlig faktor.

 

Ejerforholdet afgørende

Upåagtet opfattes tendensen som alarmerende for ride- og fritidshestes velfærd. Det har længe været erkendt at standarden for showheste har været, at de generet har været overvægtige, men dette har man efterhånden forsøgt at ændre på, således at overvægt eller fedme ikke længere belønnes i showklasser. Men det er åbenbart også et alment problem.

 

At der eksisterer et problem, der ikke kun omfatter ponyer og showheste, er nu både erkendt og dokumenteret. Men det står samtidig i skærende kontrast til de mange velfærdstilfælde der dagligt rapporteres om i Storbritanien. En slags i-landsproblematik og u-landsproblematik, samlet i en og samme nation. Begge usunde tilstande for hesten, men hvor blot ejerforholdet til hesten er den afgørende faktor for, i hvilken kategori hesten falder ind. I sandhed et nationalt paradoks!

 

Billede

 

En meget overvægtig pony på fold


Tilføjet d. 17-09-2014 kl. 12:27 af i kategorien Røgt og Pleje.





Seneste relaterede nyheder
13-03-19 Overvægt en tikkende bombe for velfærden
14-02-19 Fedme-epidemi blandt heste
22-05-18 Ryttervægt årsag til lukning af udlejningsstald
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
12-12-17 Amandas kamp mod vægten!
01-11-17 Heste tynget af vægt - velfærdstrussel?
19-09-17 Ryttervægt påvirker hestens bevægelse og adfærd!
21-06-17 Velfærdstruende ryttervægt under lup
05-10-16 Overvægtige ryttere gør livet hårdt for deres ponyer
14-11-14 Fedme epidemi blandt heste?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider