Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fedme epidemi blandt heste?

En undersøgelse blandt engelske hesteejere viser, at antallet af overvægtige og fede heste stiger. Men er det et sandfærdigt billede, eller er snarere tale om, at hesteejere er blevet mere ærlige og bevidste om problemet?

 

Der er sikkert mange hesteejere der ikke officielt ville stå ved, hvis ikke deres hest ikke blev fodret optimalt. Det gælder også i spørgeskemaundersøgelser, hvor man kan være fristet til at fremstille sig selv, lidt bedre end man egentlig er. Hånden på hjertet, det har vi vel alle prøvet.

I så tilfælde er der noget der tyder på, at de britiske hesteejere er lidt mere ærlige end normen, når de stilles spørgsmålet om deres heste er ved passende huld - eller også - er de blevet mere bevidste og åbenhjertige om, at der reelt eksisterer et problem, der skal tages hånd om.

 

Heste er for fede

Faktisk vurderer at 1 ud af 3 britiske hesteejere at deres heste er for fede. Det viser en nylig offentliggjort undersøgelse fra Animal Health trust, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Equine Veterinary Journal.

 

Undersøgelsen der omfattede i alt 792 heste. Heraf blev 247 heste beskrevet som decideret overvægtige (fede eller meget fede) af deres ejere. Undersøgelsen blev gennemført som skriftlige spørgeskemaer blandt heste og ponyer ejere, der var registreret på 30 forskellige britiske dyrlægeklinikker landet over.

 

Bekymrende tendens

En lignende undersøgelse blev gennemført og publiceret af Nottingham University I 2011. Her fandt man, at 1 ud af 5 heste brugt til fritidsridning var overvægtige. Skal man tro på, at man kan sammenligne resultaterne fra de to undersøgelser, betyder det, at de britiske heste, ligesom befolkningen generelt, er i en uheldig udvikling, hvis man betragter den sundhedsfare som overvægt medfører for både mennesker og dyr.

 

Britterne er opmærksomme på problemet. der har længe været drøftelser i landet om, at f.eks. standarden for bedømmelser af f.eks. showheste, lægger op til favouriitisering af overvægtige heste, og der er generelt opmærksomhed på problemet i breddesporten. Men har de hidtidige kampagner og indsatser mod overvægt hos heste, tilsyneladende ikke haft den ønskede virkning - eller har de?

 

Kampagne mod fedme

I 2007, lancerede World Horse Welfare, som er en verdensomspændende organisation, med britiske rødder, en kampagne til fremme af hestes velfærd, der fokuserede på netop dette emne.

 

Projektet hed 'Right Weight" - på dansk 'den rigtige vægt'. Formålet med projektet var, at gøre op med - hvad World Horse Welfare den gang populært kaldte - 'fedme epidemien blandt heste'. Kampagnen gik bl.a. ud på, at formidle en række tips til hesteejere om, hvorledes de kunne få hesten til at tabe i vægt på en sund og gradvis måde.

 

Ud fra resultaterne af de nyligt gennemførte undersøgelses, kunne man derfor fristes til at konkludere, at World Horse Welfare kampagnen ikke har haft en ønskede effekt. Men det kan vel egentlig modsat skyldes, at briterne er blevet mere ærlige omkring problemet, eller måske blot er blevet mere bevidste om at det eksisterer og har erkendt at der er et problem?

 

Øget opmærksomhed på problemet

Den engelske dyrlæge Gil Riley, er umiddelbart optimistisk i sin anskuelse om fedme blandt heste, til trods for den nye undersøgelses umiddelbart relativt nedslående konklusion. Ifølge ham, er hesteejere blevet mere opmærksomme på, at der reelt eksisterer et problem: "Fedme hos heste er virkelig kommet ind på radarskærmen hos hesteejerne. Stigningen i antallet af overvægtige heste, skyldes primært at hesteejere er blevet mere opmærksomme på problemet", udtaler Riley.

 

Kampagnen har haft effekt

Ifølge dyrlægen, er mange af hans kunder begyndt at overvåge hestens vægt på rutineplan, for at kunne gribe ind hurtigt, såfremt kiloerne begynder at bygge sig op på sidebenene af hesten. "Hesteejerne er blevet meget mere bevidste om, at ekstra fedt, kan føre til alle mulige helbredsmæssige problemer for hesten". Denne opfattelse deles af andre indenfor branchen. Den generelle opfattelse er, at andelen af overvægtige heste ikke har ændret sig markant siden kampagnen blev lanceret, men at der derimod er kommet megen mere bevågenhed på problemet blandt hesteejere. Derfor har kampagnen reelt haft en effekt, vurderer branchen. Det er blot vanskeligt at belyse virkningen af kampagnen ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, kan der konkluderes, og man skal som altid være varsom med, hvorledes man tolker statistik.

 

Billede

 

Overvægtig hest på fold


Tilføjet d. 14-11-2014 kl. 20:42 af i kategorien Nyheder generelt.





Seneste relaterede nyheder
13-03-19 Overvægt en tikkende bombe for velfærden
14-02-19 Fedme-epidemi blandt heste
21-04-18 Vi fodrer vores heste til døde!
17-09-14 Advarsel mod overvægtige heste
01-01-15 Halvdelen af ridehestene var halte
22-12-14 Glider din sadel – så pas på!
25-01-14 Lovende forskning i græssyge
01-09-11 EMS og fedme - er din hest for fed?
05-09-11 EMS, en livsstilssygdom hos heste


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider