Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nye afgifter fordyrer hestehold

De nye energiafgifter som træder i kraft fra 2014, vil gøre det dyrere at holde hest. Nu skal den kriseramte hestebranche betale afgifter på strøelse, fordi det potentielt set kan bruges til opvarmning. Et helt urimeligt og uigennemtænkt politisk tiltag, vil mange hestefolk sikkert mene.


En mulig utilsigtet sidegevinst fra regeringens seneste forsøg på at indkræve skattepenge, i form af nye afgifter, kommer til at ramme de i forvejen administrativt og omkostningsmæssigt tungt belastede hestefolk.


Strøelse, der kan anvendes som brændsel, bliver fra 2014 tillagt nye afgifter, en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift, der helt urimeligt vil ramme hestefolk der anvender træ- og halmpiller til strøelse og det vil gradvist gøre det dyrere for hestefolk at købe træpiller ind som strøelse til stalden.


Ny energiafgift

Et bredt politisk flertal vedtog i marts 2012, med virkning fra 2014 - som led i Energiaftalen - at folk, der varmer op i en brændeovn, skal pålægges en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift på den brændsel de køber. Det vil på sigt gøre brænde omkring 33 procent dyrere.


Fra 2014 skal der betales omkring 100 kroner ekstra i afgifter pr. kubikmeter løvtræ til brændeovnen og knap 200 kroner ekstra for et ton træpiller. Afgiften stiger gradvist frem til 2020, og afgiften vil betyde at prisen for 1 ton træpiller alene som følge af statens nye forsyningssikkerhedsafgift vil blive hævet med 520 kr. alene i form af nye afgifter. Det betyder i praksis at en sæk træpiller på15 kg, alene som følge af de nye afgifter vil stige med næsten 8 kr.


En helt urimelig sidegevinst for Staten, set med hesteejeres øjne, da den nye skat er tiltænkt at være en ny energiafgift og ikke en skat på strøelse.

 

Løber hurtigt op
Har man kun en enkelt hest og bruger man gennemsnitlig 1-2 poser træpiller om ugen, vil det alene i nye afgifter betyde en årlig merudgift på mellem 500-1.000 kr, hvilket de fleste nok kan klare. Ejer man en stald eller et stutteri med flere heste, bliver det imidlertid hurtigt en dyr fornøjelse.


Til dagbladet BT oplyser staldejer Morten Andersen, at han strøer ca. 32 ton træpiller i lille hestestald. Selv om han ikke brænder smuldet af, ville han så alligevel skulle betale afgifter fra 2014, hvis loven om afgifter på brænde og træpiller bliver vedtaget. Frem mod 2020 vil han således komme til at betale hele 16.640 kroner mere om året, alene i afgifter for strøelse. "16.000 kroner mere om året er mange penge for sådan en lille stald som vores. Det er helt hul i hovedet, at vi skal betale en afgift, som ikke er pålagt strøelse til heste, men noget helt andet", siger Morten Andersen til dagbladet.


Bevisbyrden er hesteholderens
At den nye energiafgift utilsigtet rammer hestefolket hårdt, er allerede blevet påpeget overfor politikerne. Derfor er der nu fra politisk side lagt op til, at hvis hesteholdere kan bevise over for Skat, at de kun bruger træpiller til strøelse, kan de få afgiftspengene tilbage. Dette gælder dog kun såfremt hesteholderne kan bevise, at de ikke brænder det af. Det kan jo i sig selv være vanskeligt at dokumentere og vil under alle omstændigheder bidrage til at øge administrationsbelastningen og dokumentationskravene til hestefolket yderligere. Hvorvidt det samtidigt betyder, at vi fremover skal forvente inspektionsbesøg fra Skat i vore hestestalde, hvor de vil tjekke hvor de indkøbte træpiller ender, vides endnu ikke.

 

Billede


Forsidefoto: Tine Lessèl


Tilføjet d. 28-09-2013 kl. 08:10 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
28-02-24 3 tips til at skabe det bedste staldmiljø for din hest
10-10-18 Ny Miljøguide for hestehold
07-02-18 Forskere studerer hesteejere til gavn for hestevelfærd
08-10-17 Hestemøg kaster lys over World Cup stævne!
04-04-14 Regeringen dropper træpilleafgift!
31-01-10 Hestekongres 2010
03-12-09 Easy-Bedding en ny type bund til boksen.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider