Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Korsled skævhed
Forfatter: 
Dato:  30-05-2016 23:28

Jeg må indrømme at jeg er træt, rigtig træt af hesteverdnen, lige nu. Du milde hvor er der langt i mellem ordentlige behandlere og konkrete metoder.

 

Min hest blev opdaget med en lille skævhed, der ses ved krydset sidste forår, som 7 års. Men da han er redet meget lempeligt og har fået voksero, blev det første opdaget sent. Han modtog kiropraktik, og virkede så fin bagefter, jeg, min ridelærer og alle dem der altid glor i ridehuset, synes ikke der var noget at se! Meeeen, måske havde han lidt svært ved at bære ligeudretning i gallop, kan være rytterfejl... Hvis ikke jeg rettede ham gik han lidt på dobbelte spor.

Jeg ved det ikke, tilgengæld var han fin i sidebevægelser begge veje rundt.

Sidste vinter stod han stille i 2 mdr, pga min travlhed, i år, desværre ca 4 mdr pga min travlhed....

Dette forår var den så nu helt gal! Han blev pludselid tydelig smerteplaget (efter jeg havde skridtet ham igang i ca 6 uger, med travintervaller de sidste 2 uger, opdagede det efter 2-3 gange på dressurbanen med ca 20-30 min løsgørende). Smed ryggen og var helt spændt i overlingen. Kiropraktik tog det aller værste, og han er i takt igen for og bag, og nu efter det er 3 uger siden kiropraktikken, så ser han bedre ud, men bedres ikke nævneværdigt længere. Hans spændninger er væk og kommer ikke igen efter den daglige træning (som er ca 10 skridt over bomme, derefter fra hånd AR versade og travers, som han løser fint, derefter lidt trav, bare 2-4 volter) men han viser tydeligt, at han ikke vil bære på venstre bag og han stikker hovedet og hals ud af, hans skridt på venstre bag er ikke helt lige så langt som højres.

Han træder almindeligvis over med 3 hoves længder, men kun ca 2 på venstre.

Han arbejder ok fra hånd i AR og kan træde ind under sit tyngde punkt både med højre og vesnte bagben, men ude i longen når han skal disponere over sig selv, går det ikke så godt...

Jeg fik en masse øvelser, som vi laver flittigt, løfte ryg osv. I kender dem sikkert

 

 

Dyrlægen var meget fokuseret på, at det var sadlen den var gal med! Så den blev rettet akut, af en af mig ukendt sadelmager! Ikke fedt, men jeg må håbe på det var så vigtigt, som det virkede...

 

Jeg fik ikke konkret genoptræningsplan, hvilket jeg savner! Beskeden var skridt frem af og ned, og det er ikke en plan i mit hovede, mere en god grundtanke. Dyrlægen som også er kiropraktor, skal se ham igen d. 10 juni, og jeg har ærlig talt ondt i maven over at hun skal komme.

Det føltes så fortravlet og forhastet, det der foregik da vi var på dyrehospital. Ingen ordentlig besked.

Men kommunikation er jo svært så jeg håber hun vil tage det seriøst, når hun er her.

 

En AR træner der var herude, dømte dyrlægebehandling ude før hun havde set hesten ;o( Ærlig talt så synes jeg ikke min hesteven og jeg har fået den bedste behandling i denne omgang...

 

Hvis I har arbejdet med hest med lænd/kryds muskel smerter, hvilken genoptrlningsplan har I fået?

Særligt vil jeg gerne have HELT KONKRETE cavaletti træningsmetoder!

Men skriv nu ikke "cavaletti er godt". Skrive hvordan, hvor mange og hvor længe I træner. Tak fordi I gad læse med.

 

Hilsen Hestepige...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er dybt....
Forfatter: 
Dato:  31-05-2016 08:41

Det er dybt frustrerende at have hest, når den ikke fungerer. Og det ligger dybt i os mennesker, at vi gerne vil have en (dyr-) læge til at "fikse" tingene på en gang.

Derfor er det også "dejligt", hvis der kommer en træner, som fornemmer din frustration, og allerede uden at have set hesten dømmer dyrlægens behandling ude - du bliver bekræftet i det du gerne vil blive bekræftet i - og træneren får en kunde, der sikkert vil betale en hel del penge, for at det er en træner der tager over.

 

Jeg kan ikke sige om dyrlægen har gjort sit arbejde godt nok - jeg kan ikke sige om det er dine frustrationer som gør at du føler det ikke var godt nok - og træneren kan såmænd være ganske fornuftigt som træner.

MEN jeg synes, at det er en yderst usympatisk og useriøs tilgang til dyrlægebehandling og generel træning af syge dyr din AR træner har vist - når hun udtaler sig om en behandling af et dyr, som hun end ikke har set.

 

Som jeg kender til skadede heste, så er det altid noget hvor man skal se på selve hesten skade, se på hesten eksteriør/interiør, se på ejerens psyke, se på hvad ejeren har muligheder for og er villig til mht genoptræning, smed, fold ect. En skade er ikke bare en skade desværre.

Og det vigtigste i dette forløb er, at du finder en person du tror på, og som er ærlig.

Lige nu tror du i hvert fald ikke på din dyrlæge, og hvis du vælger at tro på AR træneren, ja så ville jeg spørge ind til en "behandlingsplan" lagt i samarbejde med den træner. Og lige præsis vigtigt i forbindelse med denne specialtræning så snak pris.

 

Problemet med sådanne skæve heste er, at det kan være langvarige behandlinger man skal ud i - og man skal nok også have for øje, at det jo kan være en skade/skævhed som hesten har haft rigtig længe, og måske ville fx Rgt af ryggen og nakke være relevant ? For du træner jo allerede rigtigt fornuftigt, og han responderer ikke rigtig på det.

 

Hvis du total har afskrevet din dyrlæge, så lad være med at få vedkommende ud den 10 juni - vælg en anden. Vær forberedt på at forklare dyrlægen/kiropraktoren, at du ønsker en klokkeklar og gerne nedskrevet genoptræningsplan, og at du har behov for at kunne ringe og få svar på evt spørgsmål.

Har du valgt at ligge din lid til AR træneren, så få en plan lagt sammen med hende, og få hendes anbefalering af kiropraktor o.l. Og om end AR mig bekendt ikke gør i cavalettitræning, så må træneren have en anatomividen, som gør at hun kan anbefale forskellige former for hjælpetræning.

 

Jeg beklager, at jeg ikke kan give dig en fiks og færdig "how to de plan" - for jeg synes faktisk du gør mange fornuftige ting i forvejen - og mit første valg ville være Rgt af overlinien, for jeg kunne være bekymret for at der er noget galt, når du ellers gør så meget rigtigt.

 

Mvh Charlotte

2
0
Svar på denne tråd
 
 korsled
Forfatter: 
Dato:  31-05-2016 15:42

Jeg havde en hest med skævt korsben (løse korsled). Jeg fik et 6-ugers genoptræningsprogram af dyrlæge/kiropraktoren. Det gik ud på longering med pessoa-system. De præcise intervaller kan jeg ikke lige huske, men tror det kan findes på nettet. Det fungerede fint for min hest, som blev betydeligt bedre.


 

www.granlyridecenter.dk

 

 

Sommergræs tilbydes, og bokse udlejes!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 korsled
Forfatter: 
Dato:  31-05-2016 21:08
HEJ
Har du hørt om Vibeke lønskov? Hun forsker jo i SI leddet.
Hvilken AR træner har du haft ude?
Prøver selv at træne min hest efter den metode og straightness træning da min hest døjer med lignende problemer + spat. Hvilke ved jeg forhåbentligt i morgen😔
0
0
Svar på denne tråd
 
 Korsleds problemer
Forfatter: 
Dato:  31-05-2016 23:46

Hej Hestepigen.

Er der noget jeg har kæmpet med, så er det disse problemer.Det har taget mig over et år før, der var en ridehest igen.

 

Vibeke Lønskov har behandlet min dreng af flere omgange, men det blev ved med at drille og falde tilbage.

 

Det er først efter jeg fik kontakt til Poul Knudsen fra laser og muskel terapi fra Frederikssund at vores problemer er blevet løst. Dertil genoptræning på vandløbebånd er det bedste du kan gøre for din hest. Jeg ved godt det er dyrt, men det betaler sig i længden.

 

Hilsen Eva

1
0
Svar på denne tråd
 
 korsben
Forfatter: 
Dato:  02-06-2016 02:08

Jeg oplever en gang imellem at mine heste døjer med problemer med led mellem korsben/bækken og/eller lænderegionen.
Det er typisk foldrelaterede problemer - mere end uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre.

Vi træner klassisk akademisk inspireret og jeg kan se hvordan træningen, som netop går ud på at rette hesten ud og give den et hensigtsmæssige bevægemønster, i parallel med behandling, som jeg nu foretager selv - men ellers kan jeg varmt anbefale http://www.sidselsommer.dk, gør hestene bedre og stærkere.

 

God bedring og held og lykke med hesten,

-Nanna

 


Dyrekommunikation og clairvoyance til dyr og mennesker

Afspænding - få løsnet hestens kranie, kæbe og overlinie.

Hestekundskab og ridning for børn - Dragør

www.heste-theisen.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider