Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Nældefeber / hudbetændelse
Forfatter: 
Dato:  18-04-2015 14:33

I starten af april fik Hulder nogle knopper ca. på størrelse med en 50 øre. Han fik dem på begge sider - dog ingen i sadelleje eller på bagdel. Der kunne på de største af knopperne pilles 'sår' af.
På det tidspunkt gik han stadig med overgangsdækken.

 

Billede

 

Jeg slog det op på FB og vi blev enige om, at det godt kunne ligne varmeknopper eller svamp, så jeg vaskede ham i Imaverol og dagen efter syntes jeg da også, at jeg kunne se en forbedring.

På det tidspunkt havde han også fået dækkenet helt af og kun på igen til nat.

 

2 dage senere havde knopperne dog så bredt sig helt gevaldigt.
Dertil havde han forhøjet temperatur, som dog faldt igen hen over natten.

 

Billede

 

Næste formiddag fik jeg så en besked om, at hans temperatur var steget igen (38,8 °C) og da jeg kort tid senere selv tog i stalden, var den helt oppe på 39,7 °C.

Meget, når han normalt ligger på 36,5-37,0 °C.

 

Knopperne var meget ømme på ham, og på den side hvor det var værst, måtte jeg næsten slet ikke røre ved ham.

Dyrlægen havde dog aldrig set noget lignende, men gættede på, at det kunne være en blanding af nældefeber og hudbetændelse.
Så han fik et par sprøjter, og så fik jeg selv antibiotika (til 5 dage) samt desinficerende shampoo, der skal vaskes med dagligt.

 

Billede

(Hævet hvor knopper er)

 

Billede

(Værst på højre side - sjovt er det, at det nederste billede viser 1. stadig og det øverste 2. stadie. De store knopper blev til bittesmå prikker/sår)

 

 

Det er nu snart 14 dage siden dyrlægen var forbi og der var også sket noget af en foranding. Det meste af udslættet var gået i sig selv igen og man kunne kun mærke lidt knopper, hvis man trykkede let, når man kørte hånden over hans pels.

 

I går kunne jeg dog så konstatere, at han har fået 3 nye knopper/buler, til trods for, at jeg stadig vasker ham.

Jeg tager kontakt til dyrlægen igen på mandag, men jeg ville da lige prøve, om ikke der skulle være nogen herinde, der har set noget lignende før.

 

For det her er da ved at drive mig til vanvid

Lige når man troede at der var fremgang.


Simone & Glibings Hulder 

 

Den smukkeste stjerne på himlen

Madison Søttrupgård

 

Hulder kan nu også følges på Facebook

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nældefeber
Forfatter: 
Dato:  20-04-2015 06:42

Min den ene, lider af det samme, dog er hans højre side kun ramt, ? kun på hals og skulder.. Dyrlægen er inde over, men har ingen ide til hvad det er!

Vi har prøvet om det er foderet, alt er vasket, han har fået antihistamin af flere omgange, knopperne forsvinder, men kommer igen efter femdages efter stop ,med medicin?

nu prøver vi boks skift, strøelse skift, kun hø/wrap, og gulerødder for at se om det hjælper...

heldigvis virker han ikke generet af knopperne..men trala er det...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nældefeber af Imaverol
Forfatter: 
Dato:  20-04-2015 13:07

En af mine heste havde sidste efterår fået nogle mærkelig små sår på benene og jeg fik Imaverol af dyrlægen til at vaske i. På flasken står der at det er bedst at starte med at vaske hele hesten. De første dage vaskede jeg dog kun benene, men derefter var det weekend, og hele hesten blev så vasket efter anvisningerne på produktet.

Næste morgen stod han med nældefeber over hele kroppen !!!!!! Jeg holdt naturligvis straks op med at vaske ham og i løbet af en lille uges tid var nældefeberen helt væk igen. (og sårene fik jeg så noget andet at vaske i som ikke gav udslet)

Hvis du søger lidt på nettet, kan du se at der også er andre der har oplevet at deres heste har fået nældefeber af at blive vasket med Imaverol.

Nu ved jeg ikke om det er det der er sket for dig, men det kunne da godt se sådan ud.

Som jeg forstår på dig vaskede du først med Imaverol (som jo ikke skal skylles af) og derefter med noget andet. Så det vil altså sige at der er blandet to "kemiske" produkter i hestens pels. Det kunne måske i sig selv give problemer ??

Håber du får løst problemet, så din hest kan blive rask igen :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hudbetændelse
Forfatter: 
Dato:  20-04-2015 17:08

hej

vores gl. pony havde hudbetændelse igen og igen for et par år siden. Det der vendte "bøtten" og fik det til ikke at komme igen var en micro vital kur fra hippolyt, og linamix i foderet. idag har hun den pæneste pels pga linamix, og får equifirst omega 3 som basis foder.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 nældefeber
Forfatter: 
Dato:  20-04-2015 20:53

Mit gæt er at selve nældefeberen nok er kommet pga imaverolen, nogle heste reagere meget voldsomt på dette.

 

Knopperne kan så være alt muligt andet.

Jeg har været gennem et lign. forløb med min hoppe, dog uden nældefeberen, hun fik knopper i efteråret sidste år, vi tænkte regneksem da de kom efter en meget våd periode, hvorfor hun blev klippet og behandlet herfor, samt fik 100 grs dækken på. Vi fortsatte behandlingen en lille måneds tid uden effekt på knopperne, så i samråd med dyrlægen vaskede vi med imaverol efter anbefalingerne, stadig ingen ændring i mængde og størrelse af knopper, der blev taget skrab af et par knopper uden noget reelle udslag og vi famlede en del i blinde og pga flere ting afventede vi anden medicinsk behandling. efter mange timers læsning online fik jeg tanken proteinknopper og efter råd herinde fra skiftede vi foder og efter en måneds tid begyndte knopper at forsvinde. Der er stadig knopper tilbage på hende men en biopsi af en viste at det er arvæv, formentlig opstået fordi hun har gået med dem så længe, heldigvis er der ingen i sadellejet eller andre følsomme steder, men kønne er de nu ikke.

 

Ser jeg tilbage på tidslinjen så kom knopperne hurtigt efter de kom på stald og blev kørt over på vinterfoderet, så her skal jeg være opmærksom på proteinmængden i foderet fremadrettet, men hun er også en ældre dame.

 

Det kan være lign. for din hest måske. Min har fået foderet i et par år inden hun reagerede på det.

 

mvh

Mie


R.I.P Dagirr, tak for de mange skønne stunder vi havde :) <3

 

Med de tre skønne arabermuler <3

 

ox vallak(kastreret d. 3.10.14) fra marts 2013 sælges, se min profil for flere oplysninger :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hulledrengen
Forfatter: 
Dato:  21-04-2015 12:21
Tak for svar.

Imaverolen havde jeg også i tankerne, men det startede før jeg vaskede ham, og det blev også bedre, før det jo så slog ud to dage ssenere.
Dyrlægen blev gjort opmærksom på at jeg havde vasket, så der skulle ikke være fare på færde mht at blande ting (der gik også 4 dage imellem vask med Imaverol og første gang med det desinficerende shampoo).

Vi havde desuden et anfald af ringorm i stalden sidste sommer, hvor han også blev vasket i Imaverol uden problemer - så jeg tror ikke at det kommer derfra.

Simone & Glibings Hulder 

 

Den smukkeste stjerne på himlen

Madison Søttrupgård

 

Hulder kan nu også følges på Facebook

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvordan går det nu?
Forfatter: 
Dato:  02-05-2015 20:19

Jeg har en vallak som også har en masse små knopper på siden af maven på begge sider, ikke nogen videre i sadellejet... Så jeg er lidt meget nysgerrig på om der muligvis var en løsning hos dig/jer?

vi har nemlig prøvet at vaske og smøre med div. Unden noget held, så vi søger stadig efter en mirakelkur ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Magnesium
Forfatter: 
Dato:  04-05-2015 09:56

Vi har en hoppe i vores stald, som altid har haft en masse små knopper, mest i sadellejet og på maven.

Hun har ikke virket generet af dem, men ejer blev alligevel lidt bekymret og havde dyrlægen med inde over i en længere periode.

De prøvede flere forskellige ting, bl.a. en antibiotika-kur, men det havde ikke den store effekt og dyrlægen fandt aldrig rigtig ud af hvad det skyldtes.

 

Samtidig havde både deres hoppe og vallak lidt heftige temperamenter og så mange spøgelser, så jeg foreslog dem at de kunne give dem en magnesium-kur.

Dette virkede utroligt nok også på knopperne, og de er næsten forsvundet nu. De kommer af og til tilbage, hvis hun ikke har fået nok luft til pelsen/striglet regelmæssigt, eller hvis ejeren bare en dag eller to glemmer at hælde magnesium i hendes roepiller. :)

 

Måske magnesium kunne hjælpe i dette tilfælde? :)

 


Sagde Josephine

 

Med sine to soulmates og guldklumper

Maphard & Nuller <3

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider