Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hvad er der galt med min hest?
Forfatter: 
Dato:  19-11-2014 18:53

Godaften!

 

Da jeg i dag kørte hjem fra arbejde ringede jeg til min mor, for at høre hvordan det var gået med at lukke heste ind - hun fortæller så, at da hun kom ud til hestene tonsede min gamle hoppe frem og tilbage på folden - hvilket hun ALDRIG gør!

 

Min mor får hestene ind i stalden, hvor hoppen smider sig i boksen 5-6 gange, hendes øjne og næsebor er helt udspilet, hun sveder, stamper i gulvet med bagbenene og skraber med forbenene. Hendes temperatur lå da på 38,7. Mor ringer straks til dyrlægen som kom efter knap en halv time. På den tid var hoppedyret faldet helt til ro og spiste lystigt af hendes hø.

 

Dyrlægen tjekkede lunger, lyttede til tarmene og tjekkede hendes puls. Temperaturen var også faldet til 38,2.

 

Hun tjekkede at høet var som det skulle være, at foderet var ok og at hun fik de rigtige mængder. Alt var som det skulle være. Vi tjekkede også hendes ben og hove men der var intet at bemærke. Så dyrlægen kørte igen.

 

Nu nu står hun lige så fredeligt og gumler hø - hvad f*nden er der galt?

 

Det skal siges, at hun havde en SNERT af det samme i lørdags. Men langt fra i samme grad.

 

Damen er 14 år, har fået det samme foder i 7 år, er på fold fra 9-17 hver dag og får ca 10 kg god hø dagligt. For en måned siden blev hun flyttet hjem til os selv hvilket er gået over al forventning - hun trives godt, er ved god huld. Hun har fået en ny foldmakker, et lille føl på godt 6 måneder og de har det godt sammen.

 

Så spørger jeg igen - hvad f*nden er der galt med hende???


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaaa...
Forfatter: 
Dato:  19-11-2014 19:03

det lyder unægteligt som kolik du beskriver. Bare spøjst at hun så faler til ro og bgynder at spise. Kan det evt. være noget hormonelt pga. flytingen? Eller kan hun være blevet bange ude på folden? Mavesår kan vist os gøre heste lidt mærkelige..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Aaaaaa
Forfatter: 
Dato:  19-11-2014 19:59

Vi frygtede også kolik men det afslog dyrlægen på stedet, grundet tarmfunktion, puls og ædelyst.

 

Ja ja jeg tænkte også om det havde noget med flytningen at gøre - men synes bare det er mærkeligt, hvis det først viser sig efter mere end en måned?

 

hmm, mavesår havde jeg ikke tænkt på - men vil hun så ikke vise en mere konstant smerte?

 

har lige striglet hende og hun er i fantastisk humør - synes sgu det er mærkeligt!!

 

Andrr der har forslag til hvad det kan være?


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har.....
Forfatter: 
Dato:  19-11-2014 20:35

prøvet noget lign. med min gamle vallak. I en periode her i sommers måtte de alle ind grundet klæg. Og blev efterfølgende lukket ud omkring kl ni. Herefter plejer drengeflokken og lulle afsted ned på engen, hvor de går hele natten. Sådan havde de gået i næsten en månede. Men pludselig en afsted blev min gamle dreng fuldstændig hysterisk, løb frem og tilbage imens han kaldte og kaldte. Ved leddet stod han og skrabte og ligende noget der kunne eksplodere hvert øjeblik. Inden han fik et hjertestop tog jeg ham ind og bumme lum så stod han og gnaskede hø som intet var hændt. Han har ikke gjort det siden den sommer. Men pludselig her i efteråret lavede han samme nummer, dog på deres vinterfold.

 

Meget mystisk Jeg ved skisme ikke om den gamle havde fået en mindre hjerneblødning eller hvad pokker der skete. Jeg er dog glad for at det ikke blev/bliver til en ofte tilbagevende begivenhed.

 

Hilsen Rikke

0
0
Svar på denne tråd
 
 Aaaaaa
Forfatter: 
Dato:  19-11-2014 20:38

Ja man bliver sgu forskrækket - jeg var da sikker på at hoppedyret var ved at dø!!

 

Men jeg gad sgu godt vide hvad der har stukket hende..


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 Smider sig i boksen
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 20:41

...hvis hun smider sig i boksen menes at hun lægger sig ned er det tegn på kraftige smerter. Jeg ville bede dyrlæge om et grundigere tjek det lyder underligt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 orm måske
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 23:06

Har I overvejet om hun har mavesmerter pga kraftig ormebelastning?


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Sorteper: www.aktivstald.dk

www.sundehove.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Eeeeee
Forfatter: 
Dato:  20-11-2014 23:16

Hun er næsten lige blevet tjekket for orm og det viste ingenting.

 

Ja, vi frygtede også at hun havde smerter i maven - men kan det bare gå over på så kort tid? I dag har hun været lige som hun plejer - glad og rolig og kælen - og virker bestemt ikke som om hun har smerter?

 

Jeg er vidst bare kommet frem til at hun er blevet bange for noget på folden - og at hun har svedt så meget at hun trængte til at "rulle" sig?? Jeg holder øje det næste stykke tid og så må dyrlægen ud igen hvis situationen gentager sig..


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift..
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 08:02

Hvad med sandkolik, evt?...


Michael

GO FOR IT!!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hhhhhhh
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 10:21

Jeg lavede faktisk lige en prøve på afføringen i går for at se, om der var sand i - så det kan jeg forhåbentlig finde ud af i aften. :)

 

Hun får dog loppefrøskaller, så det ville undre mig hvis det var Sandkolik - men jeg må se hvad prøven siger. :)


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 kolik..
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 10:43

jeg havde besøg af min dyrlæge i forbindelse med vaccination i fredags. Han sagde at han havde usædvanligt mange tilfælde af kolik i øjeblikket, og han mistanken rettet lidt mod nedbidte våde folde hvor hestene får trukket planterne op med rod når de går og nipper.

 

Det er en god ide at tjekke for jord og sand i afføringen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Piphans
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 13:57

Ja, sandkolik er jo desværre udbredt om efteråret.

Jeg må se hvad prøven viser i aften. :)


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 bændelorm
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 17:25

Lyder som bændelorm. Min pony havde 14 dage, hvor hun smed sig ned og lå på ryggen med benene i vejret, rullede sig, rejste sig op og spiste videre. Det skete et par gange den første dag, så stoppede det. 2 dage efter var den gal igen. Mere rul, op og spise, ned på ryggen, op og spise. Så ringede jeg efter dyrlægen. Intet. Hun fik alligevel olie for en sikkerhedsskyld. 4 dage efter var den gal igen. Dyrlægen ud igen. Ponyen var helt rolig. Hun fik olie og aktiv kul, hvis hun havde en form for forgiftning.

Hestene går på gammelt hestegræs som ikke er lagt om længe, så jeg spurgte om det evt. kunne være bændelorm. Det mente dyrlægen ikke, men efter en længere debat fik alle heste en bændelormkur.

Der har ikke været noget siden.

Så jeg er sikker på at smertene stammer fra en ormeforstopning i tarmen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 17:33

Hun er kommet hjem for 1 måned siden, og har derefter gået med et 6 måneders føl.

 

Min tanke er, at føllebølle har givet hende noget af en løbetur.

Hvis hun er glad for den og passer på den, OG føllebølle har taget en tur som føl kan finde på i den alder, så skal der løbes til, for at hun kan "passe på den".

 

Bare en tanke jeg fik.

 

Håber hun er helt ok igen.

 

Karen

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddd
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 19:56

Alm orm er ikke nok at tjekke for. Husk nu bændel- og blodorme hvis ikke du har kigget efter det :)


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-11-2014 23:11

kulde?

nogle heste kan få kolik hvis de fryser

har selv en som godt kan ligne en som er ved at få kolik hvis hun fryser, derfor er jeg altid meget opmærksom på om hun er kold eller varm - om hun skal have et varmere dækken på



0
0
Svar på denne tråd
 
 Grovfoder
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 01:15

Har de hø eller wrap det meste af dagen på folden ? Derudover, husk de nye anbefalinger om bredspektret ormekur en gang årligt, uanset test.

God bedring

0
0
Svar på denne tråd
 
 ldjfgnaædslfg
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 10:35

Tusind tak for alle jeres forslag til, hvad der kan have "stukket" mit gamle kræ! :)

 

De har alt det hø de kan æde på folden (de gider ikke wrap) - hun er tjekket for blod- og bændelorm - prøven på sand i tarm var fin.

 

Jeg er obs på alt hvad I har nævnt og har været i dialog med dyrlægen siden - hun siger jeg skal holde et vågent øje med hende i fremtiden og hvis situationen gentager sig, må vi lave en grundigere undersøgelse.

 

Hoppedyret har intet fejlet siden i onsdags - hun spiser, er glad og kælen. Intet usædvanligt at mærke på hende. Så pt slår jeg koldt vand i blodet og forbliver ved tanken om, at hun "bare" har fået en mindre hjerneblødning.


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gødningsprøve
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 12:53

En gødningsprøve giver desværre oftest kun en falsk tryghed Vi har en god veninde som mistede sin dressurhest for 2 år siden, den var testet negativ for orm 2 gange om året i de år hun havde haft den. Den nyeste ormestrategi siger at uanset resultatet af gødningsprøverne, så skal hesten have ormekur minimum én gang om året.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 13:01
Nyrestens anfald. De kan komme pludselig og forsvinde lige så pludselig igen når stenen har passeret. Prøv at snakke med dyrlæge :-)
Vh. Annette

Jeg fodrer med produkter fra Mühldorfer.........et fantastisk foder uden kunstige tilsætningsstoffer......mine heste stortrives :-) www.sundtfoder.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tttttt
Forfatter: 
Dato:  22-11-2014 22:12

Jeg er OBS på den nye ormestrategi og hun fik ormekur i foråret. Men måske hun skulle have en igen.

 

Hmm nyrestens anfald? Det må jeg få hørt dyrlægen om. :)


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spændt
Forfatter: 
Dato:  23-11-2014 10:34

Hejsa ... er spændt på at høre om det evt kan være nyrestensanfald :-)

 


Jeg fodrer med produkter fra Mühldorfer.........et fantastisk foder uden kunstige tilsætningsstoffer......mine heste stortrives :-) www.sundtfoder.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddddd
Forfatter: 
Dato:  23-11-2014 12:11

Hvilken ormekur giver du?

 

Problematikken i det her er jo at dyrlægerne ikke vil udskrive ormekur uden at hestene er testet først. Men den nye forskning viser jo netop at det ikke nytter noget at teste. Den kan være smæk fyldt med orm trods negative tests.

 

Det samme gælder alm orm, bændel- og blodorme.

 

Vi er derfor selv begyndt at bestille dem fra England, en gang om året får de sådan en ormekur der er tager ALT orm. Den hedder Equimax, ikke dyr at bestille fra England - men man kan risikere den bliver nappet i tolden.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-11-2014 16:01

Nå - nu har dyrlægen været forbi og taget en hulans masse prøver, som vi har fået svar på i dag:

 

- Ingen "almindelige" orm

- Ingen blodorm

- Ingen bændelorm

- Ingen sand i tarmene

- Ingen infektion

- Muskulatur, nyrer mv er ok

 

MEN - Unieke havde for højt levertal (DGT-tal). Værdien skulle ligge ml. 4 og 13 - hendes lå på 19.

 

Dyrlægen mente det evt. kunne være en forgiftning - for en sikkerhedsskyld skifter vi høet med det samme! Det kunne også være en gallesten, som skal have tid til at passere. Nu skal vi lave logbog for den næste måned for at observere hvordan hoppedyret har det - og så kommer dyrlægen igen og tager en kontrol blodprøve - hvis ikke tallet har ændret sig skal vi lave en radikal kostændring, hvor vi skal have Ansager ind over.

 

Er egentlig glad for at prøverne gav en resultat vi kan arbejde med - så man ikke går i konstant uvished. Siden mit første indlæg har hun en enkelt dag opført sig "mærkeligt" - så alt andet lige har hun det efter omstændighederne ok. Hvilket er det vigtigste for mig.

 

Jeg takker for alles gode råd og interesse for problemet. :)

 

Hav en dejlig weekend - OG GOD JUL!!


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-11-2014 16:19

Dejligt at høre.

Fortsat pøj pøj med jer, og også en god jul til jer

Karen

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ikke ligegyldigt
Forfatter: 
Dato:  28-11-2014 17:06

hvad tid på året hesten får den årlige ormekur og de oftest udskrevet kure tager ikke bændelorm, som typisk viser sig med symptomer på flere små eller større kolik anfald, der kommer og går uden forklaring. Bændelormen har sit højdepunkt her i efteråret og det hjælper ikke at lægge folde om, da det så skulle gøres i godt frostvejr før det vil påvirke bændelormen. Bændelorm bør der heller ikke ses efter i gødningsprøver, da presset af dem skal være enormt stort, før de udskiller nok æg til at se i gødningsprøver, eller også skal man være usandsynligt heldig.

Martin krarup anbefaler derfor, at der hvert efterår gives en kur til ALLE heste også mod bændelorm. Om foråret kan der så tages prøver som vi kender det fra de tidligere anvisninger.

Hvis din dyrlæge ikke er opdateret (hvilke det godt kunne lyde som), så er den eneste mere sikre mulighed at tage en blodprøve og teste den for bændelorme infektion.

At din hest er behandlet i foråret hjælper ikke på de orm der har deres højdepunkt nu.

Bændelormen har en mellemvært og smitter derfor ikke som andre orm. Det betyder at har en hest i besætningen bændelorm SKAL ALLE behandles.

Bændelormen sætter sig i pasagen til og fra blindtarmen, hvor den gnaver små sår i slimhinden. På sigt kan det danne ar og gør med tiden tarmen mindre og mindre elastisk, hvilket kan medføre forstoppelse, hvis tarmen til sidst er så medtaget af arvæv, at foderet ikke længere transporteres som det skal af de muskelsammentrækninger, der fører maden gennem tarmene.

mht gødningsprøver er over 60 % falsk negative. Bændelormen er svær at finde her, fordi der kun skal få orm til at gøre hesten belastet, mens de andre arter kan være i ret store antal og derfor naturligvis udskiller flere æg.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 123556
Forfatter: 
Dato:  28-11-2014 18:10

Til Perlen: Der er taget blodprøve og der var ingen bændelormeinfektion. Det er såsagt også ud fra blodprøven de har fundet ud af at levertallet er for højt.


Med venlig hilsen

Christina Holst

 

- Ayo & Unieke -

0
0
Svar på denne tråd
 
 blodprøve
Forfatter: 
Dato:  29-11-2014 16:11

Det lød bare kun som om der var taget gødningsprøve.

Står der ahorn træer på folden eller ved folden, så der kan blæse blade og frø ind, eller er der blade fra det i hø/wrap. Jeg spørger fordi vi selv havde en hest med ahorn forgiftning (eller rettere 3), hvor kun den ene blev rigtig syg og viste selvfølgelig høje levertal. Vi fandt et enkelt bundt ahorn frø og blade i wrappen, der ellers var rigtig god. Vi skiftede selvfølgelig wrappen ud. Det er et meget nyt emne i dk, så det tog en uge med intenst arbejde sammen med vores faste dyrlæge at finde årsagen.

Håber i finder kilden til de høje levertal.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider