Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 forvirret !
Forfatter: 
Dato:  22-10-2014 13:33
Hej hn!
Jeg overvejer og købe hoppe på 9 år 166 cm hun skulle være nem og fodre på men er så nervøs for at hun ville blive tynd :/
kan hun leve af havre? Plus vitamin og mineral blanding og 6 kg hø og halm?
Eller vil det være helt umuligt hun skal bruges til moderat ridning :/
0
1
Svar på denne tråd
 
 Forskelligt..
Forfatter: 
Dato:  22-10-2014 13:45

Alle heste er forskellige, så det kan være svært at sige, om din måske kommende hest kan holde huld på ovenstående. Det kommer også an på, hvor meget den står inde og hvor meget græs den har adgang til, om den er nem at fodre på osv. Efter min mening er det ikke en optimal foderplan, du har tænkt dig.

 

Mit forslag til dig vil være, at du skruer væsentlig op for hø-mængden. 6 kg. til en stor hest meget lidt - Det dobbelte er minimum efter min mening. Derudver ville jeg skrotte havren og fodre udelukkende med hø og vitaminer. Kan den så ikke holde huld på det, så vil jeg tilføje et foderprodukt. Jeg fodrer selv med Horselux Easy og Horselux fiberpiller, og det er både min hest og jeg fint tilfredse med. Bruger du Easy skal du som udgangspunkt ikke give vitaminer ved siden af Produkterne fra Horselux fås til overkommelig pris.

 

Det er altid en god idé at få lavet en foderplan, men det kan jeg desværre ikke hjælpe med


Venlig hilsen


Rosen

2
0
Svar på denne tråd
 
 Grovfoder
Forfatter: 
Dato:  22-10-2014 21:53

Jeg vil nu mene, at 6 kg hø er alt for lidt til så stor en hest. Men hvor meget foder den skal ha' afhænger jo også af vægt, og hvor meget den skal præstere.

 


Mange hilsner fra

 

Lise Andersen

 

 

Design for Pets

Hundetilbehør & Katteartikler

med fokus på lækkert design og høj kvalitet

1
0
Svar på denne tråd
 
 foderjungle
Forfatter: 
Dato:  22-10-2014 22:25

Hej

 

Fodring er jo noget af en jungle og der er mange meninger om det

 

Men jeg vil også sige at en stor hest min skal have 10-12 kg hø/wrap og så vitamin/mineraler og evt tilskudsfoder ved siden af alt efter huld.

 

Ud over hø/wrap bruger jeg ca 4-600 kr om måneden på foder til min gamle dreng på 171cm der rides moderat 4-5 gange om ugen

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kæmpe jungle
Forfatter: 
Dato:  22-10-2014 23:15

Som de andre nævner er det en kæmpe jungle at finde ud af, mht foder.

 

Men uanset hvor stor junglen er vil jeg sige at 6 kg hø er alt for lidt til den størrelse hest. Uanset hvad.

 

Min pony på 137 cm, der ikke laver noget får mere end det om dagen :) Blot til sammenligning.

 

Så min anbefaling ville ligge på minimum 10 kg hø om dagen til den størrelse hest :)

Mht krybbefoderet.. Hmm, jeg ville aldrig anbefale havre på den måde, HVIS man har brug for det, kan man tilsætte en smule i det øvrige foder, men ville ikke bruge det som grundrationen, og slet ikke før man kender hesten, da det er muligt den har energi nok :)

Jeg selv har gode erfaringer med Naturmuslien fra Hippolyt. Det er ganske simpelt, 800 gram til min frieserunghest om dagen :)

Men min anbefaling lyder altid på professionel rådgivning, når man er i tvivl.

Også her er anbefaler jeg Hippolyt, gratis god vejledning i foder, og det er et godt produkt, som jeg har tillid til :)


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 forvirret !
Forfatter: 
Dato:  23-10-2014 08:18
Så hvis man giver den havre og 10 kg hø også tilskuds fodder fra eggersman den der hedder mysli og vitamin og mineralblanding så?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Drop havren
Forfatter: 
Dato:  23-10-2014 09:15

Jeg ville helt droppe havren. Der er ingen grund til at give hesten havre, og det er bedre for dens mave at den ikke får det. Eggersman har jeg tidligere prøvet, og det er faktisk det eneste foder, jeg har oplevet min hest ikke gad. Men derfor kan det jo godt fungere til din.. Jeg vil bare ikke anbefale det

 

Min anbefaling er stadig Horselux produkterne. I Easyen er sukker- og stivelsesindholdet meget lavt, hvilket er godt til hestens fordøjelsessystem.

 

Jeg ville give:

Minimum 10 kg. hø

600 g. Horselux Easy (så er den dækket ind med vitaminer)

 

Hvis den ikke kan holde huld på ovenstående ville jeg:

Give mere hø

Give den 500 g. fiberpiller i foderet pr. fodring (2 gange om dagen. Hvis du giver mere end 500 g. fiberpiller pr. fodring skal de opblødes i vand)

 

Så tror jeg, din hest er kørende

 


Venlig hilsen


Rosen

0
0
Svar på denne tråd
 
 tilskudsfoder
Forfatter: 
Dato:  23-10-2014 11:02

Hej igen

 

Langt de fleste musliblandinger er tilsat vitaminer og mineraler, så hvis man giver den anbefalede ration, er detsom tommelfinger regel ikke nødvendigt at give vitamin/mineralblanding ved siden af.

 

jeg ville også holde mig til hø/wrap og så en fornuftig tilskuds/fuldfoder blanding og droppe havren indtil du ser hvor meget huld/energi hesten har.

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad lever hesten af nu?
Forfatter: 
Dato:  24-10-2014 17:13

Jeg ville starte med at finde ud af hvad hesten lever af nu, og så rette mig lidt efter det til jeg har lært hesten at kende og har forhørt mig hos en proffesionel. Du lyder ikke vidende nok til selv at sammensætte en plan for hesten, så fat i fagfolk.

 

Har du fået at vide at hesten er nem at fodre på? Hvis den er det, er der nok større sandsynlighed for at hesten bliver for tyk end for tynd, men det er jo heldigvis noget man kan vurdere løbende og rette til efterhånden.

 

Jeg har en lille hest der er meget let at fodre på, altså en fedling hvis jeg ikke passer på. Når hun arbejder moderat får hun primært halm og dertil ca. 4,5 kg hø/wrap alt efter kvalitet, havre og mineraler. Dertil går hun på slidt græs hele dagen.

 

I øjeblikket laver hun intet, så nu får hun halm, 1 kg hø (1. slet) mineraler og en håndfuld fiberpiller for at mineralerne glider ned og så går hun på slidt græs.

 

den foderplan vil jeg som udgangspunkt ikke anbefale til en ridehest i voksenstørrelse, eksemplet har jeg taget med for at vise at man er nødt til at forholde sig til den hest man laver foderplan til. Foderplanlægning er en svær kunst og man er nødt til at foretage ændringer hvis hesten bliver for tynd/tyk/energiforladt/hyperaktiv/ viser mangelsymptomer af varierende art.

 

Som udgangspunkt giver jeg kun havre til heste som ikke kan hente nok energi fra grovfoder og fiberholdigt tilskud.

 

Ser din kommende hest godt ud, og har et tilfredsstillende energiniveau, så hold den på det foder den får hos sælger.

 

Rikke


"The aim of the art is not only to ride a well conformed animal, but to get the very best out of those that have been less gifted by nature ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 1 kg hø
Forfatter: 
Dato:  25-10-2014 00:10

Rikke: Undskyld, men jeg kan ikke lade være med at bide mærke i at du skriver 1 kg hø.... Hvor stor er den hest? Jeg tænker uanset størrelse på hesten, ville det aldrig kunne komme op i nærheden af anbefalingerne på minimum 1,5 kg TS pr 100 kg hest.

 

Det er ikke fordi jeg vil rette på dig, for vi fodrer alle sammen forskelligt, men jeg har svært ved at se at det skulle gavne en "grønskolling" (undskyld ts) indenfor foder. Jeg ved langt fra alt om foder, og har ikke styr på fx vitaminernes sammensætning i forhold til hinanden endnu, men jeg synes der alligevel er nogle alarmklokker der ringer hos mig over din fodring, der skriger mavesår fx.

 

Blot til sammenligning har jeg en unghest gående, der heller ikke laver dagens gode gerning, hun går på græsfold fra ca 8 om morgenen, til ml. 22-24 om aftenen. Ved siden af græsset får hun mindst 12 kg hø om dagen.

 

Min pony går på nedbidt græsfold kombineret med grus, og han spiser vel ca 7 kg hø dagligt. Han er ej heller i regelmæssigt arbejde. Han er kronisk forfangen og har EMS, så jeg kender problematikkerne i forhold til at blive for tyk, fedtdepoter, sukker, stivelse og alt muligt andet gejl.

Men efter min overbevisning handler det bare om at få fat i de rette ting, og gå udenom noget som fx havre og 1 slets-hø.


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 så mange måder
Forfatter: 
Dato:  25-10-2014 09:02

Der er så mange meninger om fodring. Men ét er alle vist enige i.

 

Grovfoderet er så absolut det vigtigste. Alt andet du tilføjer, er et supplement til dette, for at opveje mangler. (vitaminer mm).

 

Da jeg købte min første islænder, konsulterede jeg Brogaarden og fik en foderplan, så basis var i orden.

 

Derudfra blev der så justeret efter som jeg lærte hesten at kende, men stadig i dialog med konsulenten.

 

Jeg ville anbefale dig det samme, samtidig med at du får hestens nuværende foderplan med. Så må konsulenten og du sammen justere løbende, indtil du lærer basisfodring at kende samt hesten.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeanette ♥Masca og Jackie♥
Forfatter: 
Dato:  25-10-2014 10:19

Du læste skam helt rigtigt. Hesten er 155 cm høj og får 1 kg hø om natten og slidt græs hele dagen. Derudover har den halm til natten. Når græsset er for sparsomt bliver den kørt op i hø, men den kommer aldrig op på anbefalet mængde.

Hesten er i øjeblikket for tyk efter 5 måneders stilstand, den er pæn i pelsen, glad og energisk og virker aldrig sulten.

 

Jeg mener heller ikke at det er en foderplan efter bogen, derfor påpeger jeg også at jeg ikke vil anbefale den til nogen.

Jeg anbefaler netop proffessionel hjælp og påpeger med mit ekstreme eksempel at man må tilpasse sig efter hesten og ikke bare gå ud fra at hvad foderkonsulenten i første omgang sagde er den eviggyldige sandhed.

Jeg ser desværre meget tit at folk ikke kan se på hesten om den trives på det foder den får. Det er gerne folk med trivelige heste som har læst at hesten skal have 1,5 kg hø/wrap pr 100 kg legemsvægt, og derfra undlader at forholde sig til de akkumulerende fedtdepoter.

 

Jeg mener nu stadig at ts til en start skal holde sig til hvad hesten får nu, forudsat at den ser fornuftig ud. Og så lære at se på hesten om foderplanen holder i dens nye omgivelser. Hvis det ikke er tilfældet, må der en foderkonsulent til, men det fritager ikke en hesteejer det ansvar at vurdere hesten løbende og tilrette planen i samarbejde med en konsulent.

 

Rikke


"The aim of the art is not only to ride a well conformed animal, but to get the very best out of those that have been less gifted by nature ...

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider