Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hovledsbetændelse
Forfatter: 
Dato:  18-09-2014 12:51

Hej

Jeg er interesseret i at høre andres erfaringer, historier og gode råd i forbindelse med hovledsbetændelse.

Jeg har en ung islænder, der har fået konstateret lidelsen i begge forben, dog mest det ene. Han er halthedsundersøgt og er igang med behandling.

 

Jeg vil rigtig gerne høre jeres historier og hvordan i opdagede det. Ligeledes vil det være interessant at høre jeres behandlingsplan og gode råd til efterfølgende genoptræning.

Kort sagt: alt har interesse.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mange år siden
Forfatter: 
Dato:  18-09-2014 13:24

Hej,

 

Min meget store vallak fik for rigtig mange år siden konstateret hovledsbetændelse i begge baghove. Han fik en ledbehandling i hver og beordret i boksro med begyndende trækketure. Boksroen og trækketurene var et helvede (på trods af beroligende midler o.s.v.), og hesten havde det næsten værre bagefter end før, så jeg sprang ud i at give ham nogle laserbehandlinger til opfølgning. Disse behandlinger var på et rent forsøgsstadium på det tidspunkt, men de havde god effekt.

 

På grund af, at samme hest havde flere andre problemer, opgav jeg ham som konkurrencehest og lod ham blive skovturshest, hvilket han klarede fint de næste 12 år, indtil slidgigt i hofterne satte en stopper for ham. Men hovleddene hørte jeg aldrig mere til :-)

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

2
0
Svar på denne tråd
 
 Flere historier ?
Forfatter: 
Dato:  19-09-2014 21:03

Tak Jette for din fine beskrivelse. HÅber der er andre derude, der har lyst/overskud til at dele deres historie med mig

0
0
Svar på denne tråd
 
 God historie..
Forfatter: 
Dato:  25-09-2014 15:47

Hej Tina,

 

Åhh jeg kan lige forestille mig hvilket helved du går igennem lige nu, med historier med dårlig udgang og om dårlige udsigter osv. Kan lige huske det fra da jeg selv stod i samme situation.

 

Min konkurrence hest blev i Oktober sidste år halt, sådan fra den ene dag til den anden. Han var igennem flee undersøgelser hos dyrlægen og til sidst blev konstateret hovleds betændelse, den kroniske af slagsen. Han fik ledbehandlinger 2 gange og der blev beordret boksro og begrænset skridt ture - det var, som du sikkert kender det, et sandt helved. Sådan stod han i 3 måneder da han til sidst blev rengående og beordret genoptræning. Jeg var lykkelig! Vi fik en 8 ugers genoptræningsplan og gik stille og roligt frem. Alt gik fint indtil 2 uger efter endt genoptræning hvor han igen blev halt, om muligt mere halt end tidligere. Sønderknust var hvad jeg var. Kontaktede dyrlægen, som foreslog at vi aflivede ham - det ville jeg ikke være med til. Jeg begyndte at undersøge altertive måder at behandle ham med og jeg har fundet min lille gruppe af super skarpe behandlere som både jeg og hesten stoler 100% på. Han fik laser behandling, kranio sakral, BOT, magnet terapi osv osv. I starten hjalp det ingenting, men det skal siges at han dengang stod på rideskole hvor de maks kom på fold 2 timer. Det begyndte langsomt at gå op for mig at der skulle større ting til.

Min veninde var så sød at tilbyde en plads ude ved hende hvor de går i løsdrift. Jeg flyttede ham derud i april og så skal jeg lige love for at en rejse med ny viden begyndte.

Dyrlægen havde ordineret ringsko, jeg havde egentlig ikke nogen god mavefornemmelse med de sko, men det var jo dyrlægen der sagde det. Talte så med min venindes trimmer som tog sig god tid til at forklare mig hvad der sker med hoven når man sætter en sko - og især en ringsko, på. Man låser simpelthen hele hovmekanismen og langsomt mister hoven sin evne til at reparere sig selv som den eller kan. Hun fik lov at eksperimentere med Futte og tage skoene af ham. I sekundet han havde fået skoene var der en stor forandring i hans gang - til det bedre. Herfra gik det stærkt.. Han fik boots og kom jo som sagt i løsdrift, fik lov at bevæge sig som han ville og vi gik lange ture på asfalt i rebgrime. En måned senere var han rengående. Jeg begyndte at sidde på ham igen (weee hvilken følelse), vi skridtede ture og lagde lidt trav på hver gang, senere lidt gallop. Sådan gør vi stadig og han er STADIG rengående. Min trimmer siger at jeg ikke må gå igang med dressur før hans nye hov er helt sat (han mangler lige 3 cm, men så længe vi rider ligeud så skal vi endelig bare ride :)

Så en lille sol stråle historie - jeg ved godt jeg hev et år ud af vores kalender, men det virkede og det var det hele værd! Nu bliver han hvor han er, han skal aldrig ind og stå så mange timer igen og han får heller aldrig nogensinde sko på igen!

 

Jeg kan i øvrigt af tilskud anbefale følgende:

Horselux Mobilitet (har virket mega godt)

Ren grønlæbet musling (både til akut og forebyggende)

Devils claw (til akut hvis han har mange smerter)

MSM (godt forebyggende)

Glucosamin (hvis du kan få fat i det)

 

Håber du snart kan fortælle den samme gode historie om din hovleds hest, krydser fingre og ønsker jer alt det bedste.

Husk; det KAN lade sig gøre og tro og vilje flytter bjerge :)

 

Kh. Christina

2
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-09-2014 21:10

Står selv med en hest der har det nu så jeg følger lige med

 

Det har hjulpet min meget at få stødabsoberende såler og pakning på, så som du kan gætte går han med sko, dog helt almindelige sko, da han har en rigtig fin hovstilling, så dyrlæge og smed blev enige om at beholde de normale sko :)

Han har fået ledbehandling og skal tjekkes igen d. 6 okt(vi krydser fingre).

Men vi døjer dog med problemer efter ledbehandling og "nye" sko, i det at han har ALT for meget energi og til tider kan være lidt farlig, i hvertfald hvis du spørger min brækket lilletå (måske et tegn på det ikke gør lige så ondt mere)

Men han træder klart bedre igennem nu efter ledbehandling og nye sko

 

Hilsen Cecilie

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hovsensben
Forfatter: 
Dato:  25-09-2014 22:00

Min datters dv fik konstateret hovseneben syndrom på begge forben, ved ikke om det er helt det samme, men den blev sat på sygefold og ingen løb osv, den måtte kun skridte, den fik ringsko på, de første 14 dage måtte hun kun trække med den i 20 min derefter skridte på den 20 min, herefter 5 min trav som øges med 1 min om dagen, og når hun er oppe på 30 min trav lidt galop og så må den komme på fold med de andre, hun er nu oppe på 22 min trav, og den er i klart bedring,

Christina, jeg er meget inrerreseret i de produkter du nævner, hvad er bedst, ? jeg kunne nemlig også godt tænke mig at styrke den indefra :) god bedring med din Tina

 

Venlig hilsen Marianne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Produkter...
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 07:07

MA Rosenstand, i jeres tilfælde ville jeg helt klart bruge Horselux Mobilitet da den virker bedst indefra og der er lidt af det hele i og så ville jeg nok booste med MSM og Glycosamin oveni hatten. Det er alt sammen led opbyggende og bevarende..

 

Håber det gav svar :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hovseneben
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 14:03

Tak for svar Christina, vil du lige sige at de røngten han fik taget, viste forandringer i knoglen på begge forben, skal han ha alt det du nævner eller bare en af tingene ?

 

Hilsen Marianne

0
0
Svar på denne tråd
 
 hovledsbetændelse
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 21:47

tjaa, min hoppes stor for mange år siden og var halt. Hun var lige kommet igennem en kæmpe muskelskade i bagbenets inderlår, men haltheden var tydelig på forbenene. Hun blev røngten i H og R- intet at se...hun fik lagt blokader...men der var intet at konkluderere....Så kunne de se at hun havde hovledesgalle! ergo= hovledsinflametion med ringsko, ledbehandlinger og hele lortet.

 

Hun blev sendt på fold(efter 5 ugers boxro), hvor hun naturligvis som det første smed ringskoene med pakninger og det hele. Så gik hun 4 måneder..så var den pludselig kun en 1/2 grad halt.

Og så fik vi en chance for at være forsøgshest til demo af en MRI-scanner. Og der viste det sig at hesten aldrig har haft hovledsinflamation men derimod en skade i ledkapslen på et kodeled, grundet aflastning fra muskelskaden i baglåret.

hun er siden blevet beskåret, skoet og får tilskud(supaflex og adequan indsprøttninger 2x årligt)efter det og er nu snart 22 og haltfri, lever glad som turhest.

 

så min pointe er, at hesten ben er noget kompliceret noget, hvor det godt kan betale sig at søge den bedst tænkelige undersøgelsesmetode.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Erfaringsdeling er fantastisk ;)
Forfatter: 
Dato:  27-09-2014 07:33

Hvor er det rart at læse om måske nok langvarige forløb, men dog positive. Det har været svært at finde de gode historier når man surfer rundt :(, selvom der jo naturligvis også er en masse erfaring at lære i de knap så positive, så vi tager det hele med. Lige nu har han fået første ledbehandling og skal stå 2 uger mere, står i løsdrift, men på sygefold. Vi prøver med BOT-klokker og gamasher for at give lidt ekstra "opmærksomhed" dernede. Han er ikke påvirket og har ikke ondt, så det er vel det positive. Ved halthedsundersøgelse for 3 uger blev følgende konstateret:

hesten var ved undersøgelsens begyndelse spontan 1 af 5 grad halt på venstre forben og 1?2 af 5 grad halt på højre forben ved mønstring. Sammenbøjning af begge forbens nederste tåled forværre haltheden. Lokalbedøvelse af beg forbens hovled medfører haltfrihed. Smerten stammmer således fra denne region.
Ved røntgen af begge forbens nederste led, specielt retttet mod hovleds og hovsenebens regionen, findes ingen patologiske røntgenforandringer.

Diagnose: Hovleds arthritis (hovled betændelse) begge forbens hovled.
Behandling: indsprøjtning af binyrebakhormon (Kenalog) i begge forbens hovled.
Hesten skal have boksro i et døgn og kan derefter gå på sygefold, skal være arbejdsfri i 3-4 uger, men må gerne trækkes en tur.
Tilstanden kan revurderes efter 3-4 ugern for egentlig genoptræning.
Prognose: God (ca. 65- 70 %) for fuld restitution (tilbagevenden til normal arbejde).

 

Og er det bare mig, der ikke er vildt imponeret af prognose :( Ved ikke rigtig om jeg synes at 65 % kan kaldes god, .... men vi krydser fingre og også for jer andre, der står med det samme.

Vi kunne ikke umiddelbart få et bud på, hvad der har udløst dette ? Har i bud på det ?

1
0
Svar på denne tråd
 
 hovledsbetændelse på engelsk ?
Forfatter: 
Dato:  27-09-2014 07:59

Kan nogen hjælpe med en oversættelse af hovledsbetændelse til engelsk ? Kan ikke lige finde det rette ord ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-09-2014 09:13

binyrebakhormon er du bekendt med at der kan være riciko for forfangen ?Jeg ved bare at der er nogen dyrlæger der glemmer at fortælle om det.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forfangenhed
Forfatter: 
Dato:  27-09-2014 09:44

Nej, det var jeg ikke klar over - og det blev ikke nævnt :( Håber da ikke det bliver den næste hurdle, men vil selvfølgelig være opmærksom. Tak for det

0
0
Svar på denne tråd
 
 Røntgen
Forfatter: 
Dato:  27-09-2014 11:58

Det er jo sådan med forandringer at dem kan man ikke gøre noget ved, det er jo nydannet knogle og det kan ingen tiskud hverken fjerne eller behandle, MEN... For at forandringer ikke får konsekvens for leddene så er man nød til at behandle/forebygge der. Min egen har også forandringer i kodeledet på det forben han har været halt på, men det har aldrig været de forandringer der har gjort ham halt, til gengæld er den ledbetændelse han har nu en direkte konsekvens af forandringerne fordi jeg ikke opdagede disse i tide. Derfor mener jeg at det er vigtigt at behandle leddene omkring forandringerne og forebygge evt. Skader her og det er netop det de tilskud jeg nævner kan gøre. Jeg ville give hesten dem alle sammen (mobilitet, MSM og Glycosamin) og bruge en måned eller to på at booste ham med disse tilskud for så at skære ned til en forebyggende dosis i den resterende restitutions periode.

Og ja sådanne tilskud er dyre men man kan med fordel købe det hjem fra udlandet for at spare lidt og så lige for at give et eksempel så har min 1 kg Mobilitet spand nu holdt i 8 måneder fordi de forebyggende mængder er så små :) men husk på at alle heste er forskellige og det er ikke sikkert at min behandling er den bedste for din hest. Min erfaring siger mig at man får mest ud af at prøve sig lidt frem og så følge sin egen intuition og mavefornemmelse og så ikke lytte for meget til alle andres meninger - det er det mig og Futte er kommet længst med.. Trods kronisk hovleds betændelse er han nu snart klar til at komme ud og starte M dressur igen. Det har krævet omlægning af den normale dressur tante måde at tænke på, ja! Men det har været det hele værd <3

Og Tina op med humøret, der findes solstråle historier imellem, der er desværre bare langt imellem dem fordi det idag er blevet sådan at man ikke giver hesten en reel chance for restitution og derfor finder man flest historier der ender med aflivning - men det behøver ikke ende sådan for jer :) følg maven!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hovseneben betændelse
Forfatter: 
Dato:  27-09-2014 21:35

Jeg vil også sige at man ikke skal begynde og læse alt for meget om hovsenebens betændelse, da det er mest negativt læsning, jeg snakkede med vores dyrlæge som sagde at de har ca 2 heste inde om ugen med denne diagnose, og langt de fleste bliver rideheste igen, min datters har enda forandringer i knoglerne, men dyrlægen har sagt at han bliver 100% ridehest igen, og han er også nu haltfri :) min datter fik et genoptrænings program af dyrlægen, og det er super godt, og så tror jeg det er super godt med nogle extra tilskud, så det vil vi også prøve, men det er en langsom proces og gi det heller en extra md, og ikke gå for hurtig frem, så pøj pøj Tina, :) som christina skriver op med humøret :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Positivt læsning
Forfatter: 
Dato:  28-09-2014 08:02

Hvor er det rart at læse andres erfaringer og at de gode også findes derude ;) Jeg synes jo bestemt at man også kan drage erfaringer fra de tilfælde, hvor det ikke gik så godt, men det er rigtig rart at høre, at andre er på den anden side. Tror bestemt vil vil kigge på evt. tilskud til at booste ham - ved godt at der er for og imod om de virkelig hjælper, men af og til handler det også om at føle, at man gør noget.

 

Links til UK indkøbssteder, er der nogen, der har det ?

 

Christina: er meget enig med dig i at vi af og til har for travlt og ikke giver hesten ro nok, så det vil blive prioteret højt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Link til hjemmeside
Forfatter: 
Dato:  28-09-2014 11:02

Ja der er desværre mange der opgiver for hurtigt, men sådan er det nok når der er forsikrings penge med i det :) jeg plejer at købe mine tilskud i Tyskland hvor sider som makanashop.de og futterundfit.de kan anbefales :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så kom beskeden
Forfatter: 
Dato:  10-10-2014 13:56

 

 

Hej igen,

Så er hesten tjekket af dyrlægen igen efter ledbehandling og sygefold i 3 uger.... Og han er rentgående. JUbiiiiii. Nu skal han lige holde en uges pause mere og så tilbage på folden til de andre heste. Og så starter en genoptræningsperiode, som dyrlægen vil sende en plan for i løbet af næste uge...Vi krydser alt for at det nu kun går fremad og takker for at vi har en god forsikring. Indtil videre har det kostet os næsten 9000 kr at nå så langt, men hvis han bliver helt rask, er det naturligvis en priotering vi er glade for. God weekend derude....;)

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt
Forfatter: 
Dato:  10-10-2014 21:01

Ej hvor dejligt Tina, så går det den rigtige vej, :) vores dv, måtte lige en tur til ansager lørdag, havde ligget fast i boxen, og fået hul i begge ben, og det ene ind til led og sener, og røg til operation, med kiggert undersøgelse, men heldigvis ingen skader på sener og led, men nu med udsigt til box ro i min 8 uger :( vi har heldigvis også en god forsikring, men det løber alligevel op i ca 30000 :( rigtig god weekend :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dejligt
Forfatter: 
Dato:  10-10-2014 21:01

Ej hvor dejligt Tina, så går det den rigtige vej, :) vores dv, måtte lige en tur til ansager lørdag, havde ligget fast i boxen, og fået hul i begge ben, og det ene ind til led og sener, og røg til operation, med kiggert undersøgelse, men heldigvis ingen skader på sener og led, men nu med udsigt til box ro i min 8 uger :( vi har heldigvis også en god forsikring, men det løber alligevel op i ca 30000 :( rigtig god weekend :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Helt fin igen...
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 12:01

Jeg har en hoppe, som fik hovledsbetændelse i det ene forben sidste år.

Hun blev helt fin igen efter en periode med ro og eggbarsko (i aluminium fordi doktor dyr synes, at de traditionelle blev for tunge).

I dag går hun på helt almindelige sko igen.

 

Så også en positiv histoie herfra - jeg læste lige som dig alle de frygtelige historier, så jeg tænker, at du kan bruge min til at holde humøret højt med.

 

God bedring med det!

 

/Nat


Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er det dejligt...
Forfatter: 
Dato:  15-10-2014 19:33

 

Det er rigtig rart at de gode historier kommer frem, selvom der sikkert også er noget at lære af de knap så gode, så dem må man naturligvis også gerne dele ...

Nat: Hvorlænge stod din stille og hvordan med genoptræning ? Var der nogle specielle ting, som blev fremhævet som godt at gøre ?

 

Ma ROsenstand: Hvordan går det med din, som lige skulle tage sig en ekstra tur på hospitalet ? Håber det går fremad ?

 

/Tina

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej igen, Tina
Forfatter: 
Dato:  17-10-2014 11:36

Min hest stod stille et godt stykke tid - faktisk er det en lidt dum og meget lang historie, men nu får du den lige.

 

21. April 2013: Jeg rider klubmesterskabsklasse og vinder med over 70 % - min hest er godt gående.

 

Maj 2013: Min hest har smed. Jeg er ikke tilfreds med beskæringen og smeden er ude at rette 2 gange, da jeg stadig ikke er tilfreds første gang.

 

16. Juni 2013: Jeg rider stævne og får placering - men hesten er noget anspændt og måske en lillebitte smule uren i opvarmningen. Urenheden forsvinder, da hun er varmet op - og jeg tænker, at jeg måske bare har set spøgelser.

 

Slutningen af Juni og begyndelsen af juli 2013: Min hest er ikke halt - men den er heller ikke rengående. Hun er lidt uvillig højre om - særligt i kontragalop og jeg føler, at "noget" er galt - især på hård bund.

 

Midten af juli 2013: Pixi står nu stille og nyder livet i 1½ måned på sommerfold i håb om, at urenheden bare skal have lidt ro - måske er hun overanstrengt.

 

Begyndelsen af september (efter sommerferie): Pixi er ikke blevet bedre af at gå på sommerfolden. Hun køres til dyrlægen.

 

1. gang hos dyrlægen: Pixi er stadig ikke rigtig halt og dyrlægen må give hende lidt beroligende for at se, at hun er faktisk er uren i trav. Herefter lægges blokade, som viser haltfrihed, når hovled bedøves. Hesten scannes og der ses lille skade indvendig i hovled på højre forben - sandsynligvis grundet en skæv beskæring. Prognosen for helbredelse er meget positiv.

Dyrlægen spørger, om jeg vil have røngtenfotograferet hesten også. Hesten er i princippet udredt og diagsosticeret ved scanning - men røngten vil kunne give et bedre billede og koster selvfølgelig mere.

Jeg vælger at få røngtenfotograferet også. Desværre viser det sig, at hesten har en smule knogleforandring på grund af skaden - og dyrlægen justerer på prognosen, som nu lyder 50-50 % for, at min hest kommer til at gå til ridning igen.

Han ordinerer helt og aldeles ro, Cortaflex-tilskud (det dér hamrende dyre glucosamin-msm-pulver-halløj), ledbehandling og eggbarsko samt kontrolscanning 1½ måneders senere.

 

Tiden mellem 1. og 2. dyrlægebesøg: Pixi kan ikke holdes i ro - den sparker boks (og egne bagben) i stykker, hvis den står inde. Sygefold derfor forsøgt, men Pixi springer rundt på sygefoldens små 5*5 m2. Derfor er hesten i samråd med dyrlæg 6 timer på græsfold sammen med sine foldvenner, som hun altid har været. Her trasker hun roligt rundt og græsser. Hun motioneres i skridt for hånd.

 

1. Kontrolscanning: Skaden ser bedre ud - traditionelle eggbarsko er for tunge - hesten skal i stedet have alu-eggbarsko. Smed (en ny, da jeg er meget gal på den gamle) og dyrlægen taler flere gange sammen om beslagene.

Pixi må skridtes 5x ugentligt - helst på hård bund og helst ligeud.

Dyrlægen kender stalden og faciliteterne og vi aftaler, at Pixi skridtes på den store grus-springbane, som er hårdere og større og dermed har færre sving, da skridt på vej er med livet som indsats.

 

Tiden mellem 2. og 3. dyrlægebesøg: Pixi jokker de forbandede alu-eggbarsko af konstant. Hesten har nu 2 par klokker på begge forben og går en smule kort, da skoene stikker ud bagpå. Desuden er de meget glatte for hesten på staldgangen. Hun går fortsat på fold, som hun altid har gjort.

 

4. november 2013: Pixi er raskmeldt fra dyrlægen og 3 mdr. genoptræning påbegyndes efter genoptræningsprogram udleveret af dyrlægen. Dyrlægen siger ok til, at hesten får traditionelle jernsko på.

 

Tiden efter raskmelding: Alt går som planlagt og der tages ingen særlige hensyn udover almindelig betænksomhed og fokus på at have en glad og holdbar hest.

 

Jeg håber, at det giver godt billede af vores forløb. Nøgleordet har for mig været sammen med dyrlægen at finde løsninger, som duer for både hest og mig. Heldigvis har jeg verdens allerbedste dyrlæge (som sidsn har skiftet klinik - og hvor jeg ene og alene på grund af ham er flyttet med, selvom jeg nu skal køre i over en time, for at komme op til ham).

Min fantastiske dyrlæge er en pragmastisk mand som giver ren besked og har forståelse for, at en tændt, rød hoppe som min Pixi, må behandles efter bedste evne. Som han sådan lidt lunt sagde, da jeg forklarede ham at det dér med boksro var helt en umulig opgave: "Pixi har jo ikke læst lærebøgerne om hovledsbetændelse" - og han havde jo ret

 

Fortsat god bedring med din mule.

 

/Nat

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Status
Forfatter: 
Dato:  17-10-2014 20:33

Hej Tina, puha et forløb du har haft, men skønt der nu sker fremgang :) Status på vores, ( min datters ) Dv er at den heler utrolig godt, dyrlægerne er meget overrasket og positive, den bliver ridehest igen :) sårene ser fine ud, ingen infektion, væske eller lign, så den er nu taget af behandlig og kommer hjem på mandag :) så skal den ha box ro de næste ca 8 uger, må dog godt skridt ved hånd, men puha ikke nemt med en 5 års, og med Michillino i blodet :) så hedder det sygefold i 3 md og så først genoptræning :( så det bliver først til ca foråret at min datter kommer igang med ridning igen, men pyt bare den bliver ridehest igen, :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 TILDREN
Forfatter: 
Dato:  22-10-2014 20:06

Sikke nogle fine historier, I fortæller - det er ikke det, man ellers finder ved en google-søgning ;)

 

Jeg vil lige tilføje noget til tråden, da jeg kan se, at flere af jer skriver, at der ved nydannelser (gigtforandringer samt brusknedbrydelse) ikke er andet at gøre end at give tilskud.

 

Det er ikke rigtigt.

 

Der findes på markedet et præperat, der hedder TILDREN - tildren regulerer balancen mellem osteoblaster og osteoclaster, og kan beviseligt fjerne knoglenudannelser og reparere bruskskader! Det virker ved, at det fjerner de celler, der nedbryder brusken og dermed hæmmer dannelsen af gigtforandringer (udvoksninger i leddet).

 

TILDREN gives typisk i drop i halsen bestående af 10 doser - hesten står med drop i ca. 1/2 time, og derefter skal den stå i 4-6 uger, før man tjekker igen med bøjeprøver, longering, blokader, røntgen, MRI eller hvad man ellers er til.

 

 

Jeg har set heste, som før behandling havde voldsomme gigtdannelser ud fra røntgen, som ved kontrolrøntgen 2 måneder efter ikke havde noget, man overhovedet kunne registrere.

 

Det er fint, hvis ledbehandlinger bestående af et cortison-præperat samt hyaluronsyre hjælper, men hvis ikke - og hvis der først er sket varig skade på leddet, er der altså flere muligheder!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider