Hvor er jeg glad for mine heste går i løsdrift, og jeg kan godt pakke min dårliges samvittighed sammen, over ar de ikke bliver redet så meget pt pga vejret.

Og hvor mange har så lige 100 tønder land til 16 heste?

Er ikke forbavset over undersøgelsen.

For mig, siger det sig selv, at en hest der dagligt kommer på fold, styrker sine knogler, sener og ledbånd, fordøjelse, humør mv., for ikke at nævne det sociale samvær med andre artsfæller og frisk luft, så både på det fysiske og psykiske plan er det naturligvis optimalt, at en hest kommer på fold.

Ridning/træning 1 gang om dagen, (med efterfølgende 23 timer på boks) kan umuligt kompensere for dette.

Det ville jo svare til, at vi mennesker løb en tur i 1 time, for derefter at ligge på sofaen i 23 timer, tror næppe at dette er sundt for fysiken/psyken mv.

Undrer mig nogen gange over heste-hold, hvor er samvitigheden...?

Er helt enig i, at skadede heste kan have behov for total boks-ro, dog med efterfølgende syge-fold, hvilket sagtens kan lade sig gøre, så hesten stadig kan komme ud.

Ja, den undersøgelse kommer jo ikke som et "chok" for os løsdrifts mennesker

Men FEDT! de har lavet den... Og jeg kan fortsat med god samvittighed holde hest på den måde jeg mener er optimal= God løsdrift med stabil træning-motion overøset med kærlighed

ingen af de heste der er med i undersøgelsen står på 23 timers boks. ifølge artiklen

Over det 14-ugers lange empiriske studieforløb, have gruppen af fold heste ca. 100 tønder land til rådighed, mens hestene i gruppe S og E, forblev opstaldet om dagen og fik tilbudt ca. 1 tønde land som foldareal om natten.

Hvor stor er jeres løsdrift? mine folde, som mine heste går på hver dag i mange timer, er ikke større end ca 1 tdr til to heste. Altså hører mine heste med deres 12 timers fold om dagen til i gruppen af heste der kun trænes og ikke går på fold. Jeg er ikke i besiddelse af 100 tdr land. ej heller 20. Så jeg kan ikke tilbyde de forhold som undersøgelsen her fordrer. Ligesom jeg endnu har tilgode at se en løsdrift med fold på mere end et par tønder.

Line: Så er du velkommen ud til os.. De største løsdriftsfolde vi har her er på 3 hektar, så 2 og så 1½...

Fuldstændig enig.

Jeg vil aldrig give 1 krone for de heste, der har stået inde i en boks 23 timer i døgnet, uanset deres værdi.

Mig bekendt, må de ikke komme ud, fordi de ikke må få skader...?

Mega sørgeligt, for de heste.

Ikke om jeg forstår det......

1 Ha er så vidt jeg husker ca 0.55 tdr så 3 Ha svarer til omkring 6 tdr.

Forskerne her har opdelt 16 heste i tre grupper. Det vil sige at der er ca 5.3 hest i hver gruppe. Hvis der er 6 heste på 100 tdr er det ca 17 tdr pr hest. eller ca 9 HA.

Til resten der nu snakker om 22 timers bokstid, så læs lige undersøgelsen igen. Alle hestene i undersøgelsen gik på fold. Dem der bliver betragtet som 'opstaldede heste' gik på fold hver eneste nat på et areal omkring 1 tdr land. Hvilket altså er hvad rigtigt mange folde også er herhjemme. Så mit hestehold, med heste der går ude hver dag i 12 timer på folde af ca 1 tdr størrelse svarer altså fortsat kun til hvad de i undersøgelsen betragter som opstaldede heste.

Jeanette har så været så sød at fortælle om sine større folde og hvor er det dog dejligt at hun har så meget plads. Hvad med jer andre der harcellererer mod opstaldede heste som dem i undersøgelsen. Hvor store er jeres folde?

Ja, undersøgelsen kommer egentlig heller ikke bag på mig

Jeg har (7-9-13) aldrig haft en alvorlig syg hest/skadet hest, i de 16 år, jeg har haft heste. Og de har altid haft adgang til mange timer på fold (dog desværre ikke løsdrift).

Jeg har to heste, og de går på en fold, der cirka er 1,5-2 hektar. Der går de på døgnfold i 7 måneder om året, og om vinteren er de ude i cirka 10 timer.

var blevet det samme med bare få hektar til en lille hesteflok.!

Detkan virkelig ikke komme som en overraskelse for mig at heste der får lov at røre sig, får lov at gå på deres ben har en bedre fysiologi end heste der er lidt på fold..

Jeg har to heste på 2 hektar kupperet fold, selvom de er ældre heste løber de jævnligt en tur.. Jeg har aldrig før set det de to heste gør dagligt.. Om det er den halvstore bakke, ved jeg ikke.. Men de er i ganske udemærket form, selv uden ridning..

Line: Ja, det er vist de færreste der har 9 hektar pr fold til deres heste

Men, tror bestemt undersøgelsen ville give det samme med mindre, "normale" folde...

Og så vil jeg slet ikke vide hvor skidt det ville stå til i den undersøgelse, hvis de "boksheste" de havde i undersøgelsen, ikke kom på fold om natten, men rent faktisk stod inde 22 timer i døgnet, som mange heste gør

Nu griber de fleste jo i egen barm og tænker "pyha", min hest går på fold 10-15 timer i døgnet, måske ikke på 100 tnd land, men på en stor kuperet fold, og nogle har oveni løbet heste i løsdrift. Dermed er samvittigheden god - enig.

Men; Jeg kender til stalde hvor konkurrence heste på højt plan tilbydes 1 time alene på fold dagligt - 1 til 2 timers daglig træning, og dermed 20 timer i en boks på 16 m2. Disse heste præsterer max på konkurrence banerne og får gode placeringer.

Det kunne være interessant at høre deres mening om denne undersøgelse. Hvad er det der gør at de lader deres heste "nøjes" med så lidt foldtid, måske oven i købet alene på fold afløst af 20 timer i en boks??

Jeg tror nu der er stor forskel på store fold og 1 tdl fold.

Mine 2 rideheste er på døgnfold om sommeren hjemme hos mig selv, og da foldene ligge så man se dem fra huset af, så følger man jo med i deres naturlige vandring.

I indgræsningsperioden går de på en afgrænset fold ca 1/2 tdl, og der "hænger" de mere i hjørnerne på folden, står og hviler sig og gloer.

Hvor i mod,når de har hele fold, som kun er på 1 HA, så vandre de rundt konstant i dagstiden.

Det er jo fysiologisk den stress man påfører knoglen ved bevægelse, som giver øget knogleopbygning - fx ved mennesker opbygger gåtur bedre knoglemasse end cykelture, fordi man på cyklen ikke får det samme "stød/stress" af knoglen, som ved gang.

Men fodret, både for mennesker og dyr, har jo også betydning for mineraloptag.

Så hvad er hestene i forsøget fodret med ? Hvis deres primære foderoptag mineralmæsdigt skal komme fra en fold på 1 tdl delt mellem 5 heste, så tror jeg de 5 heste på 100 tdl land ernæringsmæssigt kan få deres mineralbehov bedre dækket.

Det næste er så, hvornår er der for lidt knoglemineraler ?

Jeg ville være fristet til at udlede, at føl/plag/ungdyr har bedst af at gå i løsdrift mhp knogleopbygning - men hvad med de avlere som smider plage på døgnfold hele sommeren uden mineraler på intensivt dyrkede arealer - hvordan påvirker det knogleopbygningsmæssig ?

Og der er så også undersøgelser, som viser at for meget/forkert mineraltildeling til voksende dyr påfører dem øget risiko for diverse knogleopbygningsskader. Så man kan fodre sin plag i smadder udfra bedste mening.

På voksne dyr, hvad betyder det så at de opstaldede dyr har mindre knoglemineraler end foldhestene ? Brækker de benene ? Får de OCD ? Eller betyder det intet i sig selv ?

Personligt tror jeg mere på, at ved udvoksede dyr ser du mere skader på ligamenter og sener pga for megen boksophold, fremfor knogleskader.

Så helt overordnet - har det reelt nogen betydning med mængden af knoglemineraler ?

Skadede heste skal i enkelte tilfælde have boksro, hvis skaden vil bryde op af bevægelse. Men de fleste heste med skader vil meget hurtigt, eller med det samme, have godt af rolig bevægelser på fold - både fysisk og psykisk. Men der må man jo hører dyrlægen ad mht hvilken skade hesten har.

Men hvis jeg stod med en hest, som jeg ikke fik redet i vinterens løb, så ville jeg uden tvivl smide den så meget så mulig på fold, for at vedligeholde lidt kondi over vinteren - samt for at stimulerer hesten mentalt.

Ungheste synes jeg også har bedst af så megen foldtid så mulig - sådan valgte jeg selv helt uvidenskabeligt, var det bedstefor mine to plage.

Men mine rideheste kommer nu stadig til at stå opstaldet om vinteren, og kun på fold mellem 4-7 timer dagligt, da jeg ikke er så bekymret for knoglemineralmassen, og fordi jeg har heste for at ride dem, hvilket foregår mest praktisk om vinteren på et opstaldningssted med ridehal ect.

mvh Charlotte

der er jo intet nyt under solen at jævnlig og oftere belastning styrker ... ergo er at trisse rundt og bevæge sig er bedre en kort og kraftig spurt.

Jeg har i år lejet en mark på 500 x 18 meter og det er vildt som de heste flytter sig hele tiden.. selvom marken kun er 1 ha, så får de godt nok bevæget sig noget.. inden længe kommer de så på vinterfold og løsdrift og derved mindre plads, men med 3000 m² har de altså flere muligheder for bevægelse end 16 m² boks.

Dette er det første år mine skal i løsdrift, og dur det ikke, så har jeg en aftale med en staldejer (stalden står tom) at jeg kan flytte mine heste med en dags varsel hvis der skulle opstå problemer..

planen på den mindre plads er at der laves 3 høkasser som de så skal vadde rundt efter, og vand det 4. sted. skuret bliver uden mad og skal kun fungere som læ- og liggested..

så selvom det bliver primitivt er jeg sikker på det er sundere for hestene..

Det er da logisk at heste der går på 100 tdr er mere "fitte" end de opstaldede heste

øget plads = øget bevægelse = bedre alt muligt

Der er jo også lavet forskning på at almindelige heste på almindelige folde ikke bevæger sig nær så meget som vildheste.

Men det er da svært for mange at finde så store folde og hestene hærger så mange vælger også at lave mindre vinterfolde

Jeg har engang læst bogen paddock paradise som bla. kommer med forslag til at øge sin tamhests gangdistance i løbet af dagen. Men jeg må indrømme jeg var for doven til at gå i gang med den slags sindrige stisystemer.

Men hvis man virkelig brænder for hestens optimale trivsel på folden så vil jeg da gerne anbefale at man læser bogen.

Men her må mine hyppere altså nøjes med 12 timers foldtid på 3 tdr vinterfold +- et par timer alt efter vejret.

I den virkelige verden med folde af almindelig størrelse, hvor hestene bevæger sig langt mindre end på 100 tønder land, kan jeg ikke bruge undersøgelsen til meget. Og mange timers foldtid er ikke nødvendigvis lykken, hvis folden er et lille mudret frimærke. Jeg havde en vinter en hest, der ikke gad være ude og bare gik rundt og rundt i mudderet og ikke gad foldkammeraten. Ja motion fik hun da, men næppe særlig sundt at traske rundt i tungt mudder. Hun ville ihvertfald hellere stå inde end ude på den elendige fold der var til rådighed på ridecentret. Så det var ikke mange måneder jeg havde hende stående der.

jeg tror at mange har det problem især om vinteren at man er bange for at hesten får plads = vinterfolde, fordi man ikke vil ødelægge ens sommerfold. Ingen heste gider at gå på et frimærke af en fold.

jeg har haft mine opstaldet et sted, hvor der var 12 heste, og ingen fold var mere end 300 m2. Vildt småt. Og der intet på folden at spise, hverken sommer eller vinter. Behøver jeg at sige at jeg hurtig smuttede igen ? Der var udskiftning i 9 af boksene imens jeg var der, på 3-4 mdr

jeg kender mange steder som ovennævnte. Fordi stederne er for store, der er for mange heste, men der er bare ikke jord nok. Så laver man bare en masse små folde. Folk vil jo hellere ikke have deres hest til at gå sammen med andre heste. Så hver hest skal havesit eget frimærke at gå på. Og så kan man ikke forstå hvorfor ens hest ikke gider at være ude. Samtidigt betaler man oftes en halv bondegård, fordi der skal jo være et ridehus, det er vildt vigtigt. Mange har den opfattelse at det er bedre at der er et ridehus end at der er gode folde til hesten. jeg kender

både folk som rider DM og som rider skovture. Og selvom at man rider DM så behøver hestene ikke at være indesmæret i boks 23 timer i døgnet.

for mig er det vigtigste at hesten har god plads hele året. og den komme ud HVER dag, også i dårlig vejr. Mine går med dækener, og nyder virkelig den daglige tur ud. De er dog pt ikke lige så heldig med pladsen, da jeg desværre kun har 1 tønde jord. men de er ude fra morgen til aften hver dag hele året. Selv i snestorm ryder de ud.

jeg tror at mange er bange for at hesten kommer til skade eller bliver syg, og derfor pakker man dem ind, og tør ikke at lade dem komme ud.

I de 12 år jeg har haft hest, har jeg da også haft en del skader som følge af lege på fold mm. men jeg har to sunde heste som trives, og som hygger sig i det daglige

nu er drømmen bare at få et ny sted at bo med mere plads til hestene

måske 100 tønder land....

Mine (2 heste) har ca. 2,5 hektar stort set hele året, og de nyder det, der er så også lavet en lille "høj" til dem. Min erfaring er så at jo mere plads de har om vinteren jo mindre bliver folden ødelagt, så jeg har i mange år ikke haft vinterfold.

Skader har jeg stort set ikke haft siden jeg lavede om i foldene, andet end et par småskrammer, for nu er der jo netop plads til at de kan slippe væk hvis der er uenigheder.

Brian Hampson lavede nogen undersøgelse med GPS for at se hvor meget en hest bevæger sig under forskellige foldforhold. Og her skulle foldene også op på en anseelig størrelse, før de gav mere end hvad man selv kan ride dem. Jeg mener at en fold på 2-3 ha (døgnet rundt), kun gav hesten incitament til at motionere 6-7 km pr dag. Undskyld kan ikke lige finde mine noter fra kurset.. så det er ca tal

En skridttur på 1 time giver ca 5 km. Let ridning 1 times tid er måske 7-8 km. Prøv selv med endomondo eller runtastic, de fleste bliver forbløfede over med hvor lidt intensitet de rider.

Jeg håber der kommer nogen flere undersøgelser til. Det kunne også være interessant med nogen sammenligninger af ridning i ridebane/ridehus bund, kontra ridning på grusstier. Og arbejdets intensitet. Muskelmassen har stor betydning for hvor stor og hvor stærk knoglemassen bliver.

Undersøgelsen siger heller intet om hovsundhed, insulinniveau osv.

Jeg har selv et staldsystem, HIT aktiv stald og jeg har opbygget det på sådan en måde at de skal gå efter kraftfoder, vand, grovfoder og græsarealer. Vi har kun en enkelt måling på en hest, men den bevægede sig 12 km på et døgn.

Jeg kan faktisk til trods for de flere km vores heste kan forventes at bevæge sig, stadig godt se forskel på dem der rides derudover og med hvilken intensitet når jeg kigger på de små tegn i hovene på subklinisk forfangenhed. Dem der rides har de bedste hove. Så lidt mere high impact arbejde gavner, selv foldhesten. Det samme ser jeg andre steder hvor hestene går i løsdrift på store folde. Dem der bevæger sig mest, og det kan sagtens være en legesyg vallak der knokler rundt, får en bedre hovhelse, og hvis man krydrede det med en måling af insulin og ACTH, så tror jeg det kunne vise noget på den front også.

Når det er sagt er jeg kun glad for at der kommer flere undersøgelser der beviser fordelene ved fold, og at foldene ikke skal være små frimærker uden at hesten har noget at give sig til. Men ja vi mangler noget der kan matche danske forhold. I andre lande hvor landbrug er mere ekstensivt, der er foldene typisk større, uden at give mere foder af den grund.

KAn det vel heller ikke komme bag på nogen at en hest der gør på fold i 10 timer dagligt eller fx løsdrift, næppe kan forventes at præstere på samme niveau som en der har stået på boks....

når jeg har spænet rundt en hel dag med indkøb, arbejde, ridning mm... Og nogen tilbyder mig en fodboldkamp så er jeg da knapt så aktiv som hvis jeg havde ligget på sofaen hele dagen....

Lykke lige det du skriver er jeg ikke enig med dig i. Jeg har opserveret at mine heste sagtens kan yde selvom de har stået på døgnfold. Hesten der går på døgnfold trisser mere rundt end den der står 22 timer i en boks og så stormer rundt når den kommer ud.

Har jeg gået stille rundt en hel dag har jeg da nærmest mere energi end jeg har siddet stille en hel dag og derefter stormet rundt og handlet, lavet mad osv.

Men som jeg skriver længere oppe så har jeg bemærket at fra min hestes har været vant til at gå på en kvadratisk fold på 2 ha og nu en 1 ha fold der er 500 m lang, så bevæger de sig MEGET mere nu med mindre plads end når de er på den store fold.. så selvom man ikke har 100 m² kan det godt lade sig gøre at få hestene til at bevæge sig lidt mere..

se bare dem der laver vandrefolde, hestene kommer i bedre kondi ved at gå mere = de får sjovt nok også mere energi, sener og knogler styrkes..

Heste der går på fold hele tiden og gerne kuperet og ujævnt terræn er mere sikre på benene og ved hvornår de skal "passe på", hvilket jeg mener giver færre skader.

så jeg kan kun se fordele ved at have hestene på fold..

Synes det er interessant at læse Keppies indlæg om, hvor meget plads det egentlig er, de skal bruge for at få bevæget sig. Så vidt jeg lige kan se, betyder det vel at de 'store' folde mange her i tråden fortæller om, vel meget muligt ikke er store nok til at give den bevægelse, som hestene i forsøgets "foldgruppe" har fået.

Keppie, du kan ikke huske, hvor meget plads, de skulle have før de nåede grænsen hvor de ikke længere bevægede sig mere jo mere plads, de fik?

Personligt er mine heste "opstaldede heste" efter dette forsøgs målestok. De har kun 1 hektar om vinteren, og fold fra kl. 6 morgen til det bliver mørkt (dvs. de mørkeste måneder kun 10 timer). I sommerhalvåret er det godt nok døgnfold, men stadigvæk kun på 2 hektar og dermed opfylder de ikke forsøgets vilkår for 'foldheste'.

Og det er så de aller, allerbedste vilkår, jeg har kunnet finde til dem mht. foldtid og plads på folden. 30 km fra min bopæl oveni købet.

De eneste steder, jeg kender med "mere" foldplads, der er det inddelt i flere små folde og så er vi jo lige vidt. Det bliver godt nok lige pludseligt svært at finde egnet opstaldning - og dyrt, hvis du selv skal købe gård med så meget jord. Og så skal det jo helst være dejligt kuperet terræn med naturligt læ også, jordforhold egnet til hestehold osv... Oij, det bliver svært

Men absolut interessant, og meget brugbart, når man skal beslutte, hvad man skal op- og nedprioritere. Jeg kunne imidlertid godt have tænkt mig at de også havde haft en gruppe 'foldheste', der blev redet også, for at se hvordan de så præsterede. Jeg tænker nemlig lige modsat Lykke. Det ville overraske mig, hvis foldhestene præsterede dårligere i arbejdet end bokshestene. Bokshestene har jo, som dette forsøg viser, dårligere kondi end foldhestene, også selvom de er blevet tvunget til at hvile hele dagen. Det tænker jeg ikke umiddelbart er en fordel for præstationen.

Personligt præsterer jeg væsentligt bedre efter en lang dag i stalden, end min ven, der tilbringer det meste af sit liv på sofaen. Også selvom jeg har lavet noget hele dagen.

Iflg undersøgelse så er de heste, som står i boks, er på fold OG rides dem med bedst kondition / hurtigst restituerer sig respirationsmæssigt.

Til gengæld er foldhestene uden ridning, med 100 tdl fold i bedre kondition/hurtigere restituering , end hestene som står på boks, er på fold men IKKE rides.

Det er vel rimelig logisk, at de heste som laver Low work = skridter rundt på fold døgnet rundt, er bedre i form end heste som kun er på en lille fold i mindre tid, og ikke rides.

Og rimelig logisk, at konditionsmæssigt er det heste som rides, som er i "bedst form" hvis man kun kigger på respirationsfrekvensen.

Mens det altså er hestene som går konstant på fold, som er "i bedst form" mht knoglemineralmassen.

Jeg har to unge vallakker, som er meget forskellig af temperament. Og de er mine rideheste, og opstaldes derfor udfra hvad JEG synes er praktisk ifht min ridning/træning, vurderet op imod hvad de trives bedst med.

Rent praktisk betyder det, at om sommeren står de på døgnfold hjemme. Og om vinteren opstaldes de ude med 4-7 timers daglig fold.

Min DV'er er en vågen og temperamentsfuld herre, og han har SÅ godt af at komme på døgnfold. Han bliver meget mere rolig og omgængelig af at gå ude. Min oldenborg til gengæld bliver dvask og går hurtig træt i ridningen, når han går på døgnfold. Om vinteren bliver DV'eren en meget energisk herre i ridningen, mens oldenborgen bliver rigtig god med super energi.

Så den ene trives med døgnfold, den anden gør ikke.

Og som med al andet, så bestemmer jeg så, at sommeren så kommer begge ind i boks 2-4 timer dagligt, hvor især oldenborgen nyder at snorke i fred og ro i halmen.

Så lige som med hø ad lib, så er der nogle heste som trives glimrende med det, og andre gør ikke.

Tilbage igen må man se på hver enkelt hest, veje det op i mod hvad man som ejer ønsker for hesten/ens træning, og så vælge bedst muligt udfra det.

mvh Charlotte

At man skal differenciere mellem opsparet energi, fordi hesten har været berøvet sine bevægelsesmuligheder og kommer ud af stalden brusende og dansende og så kondition og styrke hvor hesten rent faktisk kan præstere uden risiko for skader.

Og til den sidste gruppe hører løsdrifthesten med store folde eller hvor man på anden vis har givet incitament til bevægelse, plus den rette træning Men som flere af jer skriver, så har man en hest som af sig selv ikke er særlig motiveret for at bevæge sig, så vil man selv opleve mere energi ved at lave forskellige tricks for at (undskyld jeg siger det) øge dens stress og hermed energi. Her boks, korn, klipning og dækken. Men man øger jo ikke dens kondition eller styrke. Og risikoen for skader er større, især hvis hesten ikke har præsteret under de frie forhold pga en latent skade, småforfangenhed eller lign.

Og ja, græs som eneste energikilde giver sløvhed hos en del heste, hvor meget kan I hvis I spiser for meget kage?

Jeg kender ikke ret mange ryttere som er sportsfolk udover ridningen. Som løber ved man hvor meget der skal til for at komme i god form, hvordan man kan blive hurtigere osv.

Hvis jeg melder mig til et løb næste lørdag og forventer at yde en god præstation, så skal jeg have forberedt mig inden. Masser af km i roligt tempo, intervaltræning minimum 1 gang om ugen, og op til skal jeg give mig selv mulighed for restitution. Kosten er også vigtig her. Og så skal jeg finde den positive stemning til dagen, det er også vigtigt. Og der tror jeg også godt at mange dovne heste kan motiveres til at bevæge sig hvis de synes det er sjovt. Så læg en del af træningen udendørs, i tærrenet, sammen med gode hestevenner.

Der var en rigtig god artikel i Månedsmagasinet hest for et års tid siden, hvor der var beskrevet konditionstræningens betydning. Jeg har selv en rimelig rolig pony, men hold da op, hvor får han energi når jeg udover hans løsdriftsform laver noget målrettet træning a la min løbetræning. De fleste skal ride noget mere;0) Kig i træningsprogramer for løbere, f.eks IForm. Der er mange gode tips at hente.

Og husk også at overvægt vitterligt nedsætter hestens og vores evne til at bevæge os. Atleter er ikke fede, undtagen vægtløftere og kuglestødere;0)

Lykke: Og jo.. Det er faktisk logisk at dem der "laver lidt" hele tiden, er bedre egnet til at yde noget, energi avler energi, ligesom hos mennesker... Som Keppie er inde på, der er bestemt forskel på "den ridelige energi" og "den eksplosive energi"...

Se bare løbshestene hvor jeg står... De går i de før omtalte løsdrifte, året rundt, som er kuperede og store... De yder dælme til UG, også om sommeren i 27 graders varme, lykkedes det den ene hoppe at slå 2 bane rekorder f.eks....

Jeg tror ikke på den med at stævne-konkurrence heste ikke kan leve i løsdrift/døgnfold, fordi de bliver for trætte osv osv... Det handler om hvad de er vant til, hvad de fodres med og hvilket miljø de lever under, dvs små mudderfolde med et faldefærdigt skur, uden grovfoder, dur selvsagt ikke....

Så gode folde, korrekt foder og fornuftig træning, så kan de alle fungere til UG som konkurrenceheste, der stadig lever som heste

Lykke, jeg er direkte uenig med dig.

Mennesker der er inaktive, er også "tunge" når de så endelig skal bevæge sig.

Når man er aktiv, med job, unger, have, heste osv., så er man i meget bedre grundform, til også at klare mere krævende udfordringer, fysisk som psykisk.

Og den "grundform" som hesten holder sig selv i, ved at gå rundt og pille og lege hele dagen, er jo netop ikke belastende, kun forbedrende.

Men helt enig. Er tilbudet et mudder-frimærke, så giver det hverken glæde eller gode ben.

Og jeg forstår ikke, at så mange hesteejere, først finder ud af tilbudene når de ER flyttet opstaldningssted, men det er en helt anden snak.

Jeg har lavet vandrefold hele vejen rundt om mine folde og det giver altså meget motion, på en eller anden måde, kan hestene bilde sig selv ind, at i den time de har sovet til middag, der MÅ græsset have vokset en halv meter, så rundt og undersøge om det nu også kun var en drøm

Generalt tror jeg ikke, at der i eksperimentet havde været behov for at tage udgangspunkt i en så stor fold som tilfældet er. En mindre fold havde formentlig givet samme resultat.

Andre undersøgelser viser, at det er væsentligt at hestene har variation, og f.eks. afstand mellem fodersteder og vandingssteder, der hvor de sover m.m., da det fremmer mere naturlig adfærd, i form af at hestene bevæger sig fra sted til sted efter behov, i stedet for at stå og hænge ved leddet, og have at de de umiddelbart har behov for, indenfor rækkevidde.

Der er intet der indikerer at heste der går 24 timer på fold og hermed opnår bedre kondition ikke kan præstere som en præstationshest, der står 22-23 timer på stald rides 1-2 timer og evt. går en time på fold. Snarere tværtimod.

Jeg har til min egen undren også selv i år eksperimenteret med modellen, at lade mine rideheste gå ude døgnet rundt, hvilket de stadig gør, og jeg kan absolut ikke mærke noget fald i deres præstationsevne, eller energiniveau,snarere tværtimod.

Ja man kan lave flere tiltag for at øge hestens bevægelse, når nu man ikke har 30+ Ha til rådighed.

Man kan lave paddock paradise og man kan anvende åbne lukke anordninger for at hesten skal bevæge sig efter foder.

Men jeg vil stadig slå et slag for at hesten derudover også rides/køres/motioneres. De fleste løsdriftheste jeg kender, er stadig typisk nøjsomme typer og de har brug for tvungen motion, for ikke at udvikle EMS og cushing i tidlig alder

At bevægelse er sundt er ingen hemmelighed, men det her forsøget bærer da på et seriøst metodeproblem!

Hvad jeg forstår har foldhestene ikke kun adgang til fri bevægelse, men en noget anderledes diæt end bokshestene! Mulighed for at søge føde over 100trd land - kontra et 1trd land! Videnskabligt, svarer det til at sammenligne pærer og æbler idet ernærringsmæssige faktorer ikke kan kan udelukkes! Det fremgår ikke af beskrivelsen foroven hvorledes man stiller overfor det i metoden?

Jeg er tilhænger af fribevægelse og foldtid, og boksheste burde være forbudt på linje med burhøns. Men det burde skråsikre konklusioner på ametodisk forskning også være. På den baggrund opstår alt for mange myter og fejlkonklusioner.

Så blot for at indskyde. husk altid at bevare en vis kritik ift forskningsresultater. De er langt fra altid velgennemtænkt! Selvom man kalder det forskning!

Det er klart, at hvis man kun har et frimærke, med mudder til knæene til hestene og ingen form for aktivitet i form af grovfoder og legekammerater, så vil hesten ikke få noget ud af at være på folden og vil nok højest sandsynligt ikke gide stå der.

Men er det ikke også vores opgave at sørge for at folden er attraktiv, ligesom vi ordner boksen?

Jovist er det da nemmere at nøjes med en lille boks, men det nytter jo ikke noget at man hopper over hvor gærdet er lavest grundet ens egen dovenskab - det betyder ikke at man behøver gå all in og lave et Paddock Paradise. Jeg synes grundtanken er god, men der er også nogle ting, som jeg ville lave om. Men der var faktisk en tråd på HG forleden, netop om Paddok Paradise, hvor der blev talt om at det ikke nødvendigvis behøvede at være en dagstur for os at komme igennem.

Nu stjæler jeg lige en HG brugers billeder, da jeg syntes hendes hurtige indskydelser og tanker var geniale til en aktiv fold, som man vil kunne lave selvom man ikke har en så stor fold, eller lyst til at gå for meget rundt selv, men alligevel tvinge hesten til det.

Det røde er ledåbninger
Det blå er vand
Det lyserøde er salt- og mineralsten
Den brune firkant er læskur/løsdrifthus
Det gule er hø
Det mørkegrønne er urter, blomster og buske
Det mørkebrune er pinde/væltede træer
Det lysegule er sandområder (der hvor det alligevel ville have blevet til jord, fordi de står/går der meget)
Og det lysegrønne er græs.

Hvis man ville lave det lidt mere Paddock agtigt, lavede hun så denne tegning, men stadig nem at administrere for almindelige mennesker:

Begge folde kan også sagtens fungere til boksheste jo.

De går i løsdift, men kunne også godt fungere som boks. Vælger man selv.

Der bliver fyldt hønet en gang om dagen og hængt mindst 4 forskellige steder, så de skal gå lidt efter det, samt hvis de bliver uenige kan de bare stå hver deres sted (der går kun mine 2 heste)

Det blev lige en hurtig tegning, og derfor er mål og størrelsesforhold ikke heeeelt rigtige, men det er da en ide

Men fx sådan noget som hyben. I stedet for at købe hybenpulver, kan man jo tilbyde dem det på folden..

Nu ved jeg godt at jeg gik lidt ud over det at motion er bedre end træning - og alligevel ikke. Sørger man for at der er mulighed for motionen vil de også gøre det. Og det behøver ikke være vanskeligt.

Min fold tager maks en time at ordne. Så er der fyldt mindst 4 hønet, hængt op forskellige steder, skuret er muget, samt der er muget ud på folden og fodret.

Og i den time har jeg samtidig haft hyggeligt samvær med hestene, som gladeligt følger mig rundt og sørger for at alt går rigtigt til.

Umiddelbart var udgangspunktet samme bundforhold, blot arealstørrelsentil forskel, men selvfølgelig bliver 1 ha græsset hurtigere ned end 100ha.

men selvfølgelig kan der være ernæringsmæssige forskelle, men de spiller næppe ind på den generelle fitness og knogledensitet, set over et 14 ugers studie.

skrive til forfatterne for at få originalartiklen i sin helhed, men intet hørt.

Jeg har forsket og publiceret om knoglesundhed og man kan ikke måle knogle-densitet særligt sikkert med røntgen og slet ikke efter kun 14 uger, så min ide var at gå artiklen efter i sømmene, metode-og statistikmæssigt (der er den garanteret rimeligt svag, bare bedømt på formuleringerne i resumeet og antallet af heste)....men det er altså ikke lykkedes at fremskaffe den.

Den viser ikke at foldtid er "bedre". Den viser at træning og fold er bedre end fold alene.

SÅ overskriften er misvisende, men det er jo en journalistisk ting.

Hvis røntgen ikke er særligt sikkert mht knogletæthed/styrke, hvorfor anvender man så svage røntgen billeder til beregning af menneskers knogletæthed...?

Jeg ved godt, at der beregnes ud fra øvre del af femur og der ses på lændehvivelerne. Men hvis røntgen er dårligt til dette, så er det jo ligemeget.

ja, det er meget svage røntgenstråler i DEXA til vurdering af knogletæthed, men udførelsen/apparaturet, er anderledes end ved et alm. røntgenbillede.

Det forholder sig desværre næsten altid således, at den forskning der gennemføres med heste, som regel altid har meget små popuationer.

Dette hænger naturligvis sammen med, at det er særdeles bekosteligt at gennemføre forskning med heste, og disse forskningsstudier manger ofte finansiel funding. Dette er ikke en undskyldning for små sampler, blot en realitet. Det være sig helt nede på 7-10 individer i sampler med og uden kontrolgrupper.

Stor set al specialiseret forskning som pupliceres baserer sig således på meget spinkle undersøgelsesgrundlag, som naturligvis gør, at konklusionerne skal være forsigtige. Da der samtidig ofte er tale om små forskelle i de parametre som et givent forskningsprojekt forsøger at undersøge, ligesom det er meget vanskeligt at isolere sig fra andre variabe, der kan påvirke et undersøgelsesdesign, og der kan være andre metodesvagheder m.m. Så vil det i praktis reelt kun være i meget sjældne tilfælde, at man rent faktisk kan tale om signifikante resultater i statistisk forstand. Men det har atså stort set al forskning med heste til fælles.

Det betyder så ikke nødvendigvis, at det hele er spildt og intet værd. Nej, for oftest åbner disse studier op for nye veje og bringer os hele tiden tættere på en bedre forståelse af sammenhænge, selvom de enkeltstående forskningsprojekter ofte for en metodekritikker vil være reativt lette at pille fra hinanden.

Dette gælder også for et studie af den omtalte karakter. Der er æppe tale om egentlig signifikante forskele i rent statistisk forstand - men, ikke desto mindre støtter andre studiers konklusioner, med lignende målsætninger, men andre indfaldsvinkler op om konklussionen. Så mon ikke der er noget om snakken?

Ja, Muligvis men det er kun vores antagelse, ikke forskning.

Eftersom knoglerne består af komponenter fra føden, finder jeg det mistænkeligt hvis der ikke skulle være en samspillende faktor.

I hvert fald er det metodisk svært at udelukke hvorvidt det påvirker resulatet. Men det jeg egentlig er mest efter her, er ikke om resultatet er sandt eller ej, men forskning tynd is! Undersøgelser som får validitet alene for status som "forskning" hvoraf der drages lidt for stærke konklusioner. Svag metode samt mangelfuld metodekritik, præger forskningen generelt og på den konto står vi tit med nogle lidt forenkelede sandheder. Problematisk når de forplanter sig og bliver til almen lærdom fordi de tit udelukker mere nyancerede sammenhænge..

Selvfølgelig er der samspillende faktorer. Det er jo netop en af pointerne. Forskning - upåagtet om det er små eller store populationer, er jo ikke i stand til at isolere alle parametre, der kan have betydning, og i mange tilfælde, ender man med at isolere 'symtomet' og ikke de reele forklarende faktorer, der så blot samkoorelerer.

Dette gælder også indenfor humanforskningen, - altså at forskerne tager fejl eller kun opnår at forstå en lille bitte smule af sammenhængen, eller kommer på andre tanker, og er et resultat af, at vi hele tiden bygger videre på vores viden, ligesom de teknologiske muligheder løbende forbedres.

Jeg er enig i, at man atid skal være kilde og metode kritisk, ligesom det er reglen, at et givent forskningsprojekt, kun bringer en et lille stykke ad vejen, ligesom en godt skrevet fremstilling, også bør anvise fejl og mangler ved forsøget, samt påpege i hvilken retning fremtidig forskning bør sættes ind. Det er bare ofte ikke det, som almenheden gider at læse, i en forarbejdning af et forskningsskriv - altså alle forbeholdene.

At det for mange legaliserer, at en given fremstilling er lig med den eviggyldige sandhed, såfremt det fremføres som forskning, er vel en almen fejlslutning, da forskning som regel er dynamisk og der som oftest ikke fremkommer nogen endegyldig sandhed på baggrund heraf. Derimod er det blot et forsøg på, at vi til stadighed bliver bedre at kunne forstå og forklare sammenhænge i vore omgivelser, og selvfølgelig eksisterer der så bedre og mindre hedige forsøg på dette.

Og der må man så desværre sige, at hesteforskningen som oftest falder i den sidste kategori, alene på grund af begrænset funding og at forsøg med heste oftest er ekstremt bekostelige. Det er alene en forklaring - intet forsvar for forskningen iøvrigt. På trods heraf, bringer det alligevel vores forståese videre, selvom vi nok ind imellem tager nogle store omveje.

Så jeg kan egentlig ikke se, at der eksisterer nogen uenighed.