Hej HN.
Jeg har nok den mest uheldige plag nogensinde.
For at gøre en lang historie kortere så fik jeg i Januar en 8 mdrs plag foræret af avler pga at den havde OCD i begge haser.
En dejlig lille smuk pige med lange ben og det kønneste hovede man kan forestille sig.
Hun var rentgående da jeg fik hende, dog ret hævet i begge haser.
Jeg vidste godt at hun var operationskrævende og har hele tiden haft Højgård med på sidelinien mht hendes kommende operation.
Medina vandt meget hurtigt mit hjerte med hendes dejlig blide væsen. Man blev altid mødt med et vrinsk af hende om det var på folden hun så mig eller i stalden. Altid var hun den første der løb mig i møde.
Vio havde lidt "startvanskeligheder" de første 2 mdr med en slem forkølelse og 3 spiserørsfostoppelser, og en allergisk reaktion på noget muskelafslappende som hun ikke kunne tåle, så hendes hoved faktisk hævede KRAFTIGT op. Dette forsvandt dog efter ca 10 dage.
Langsomt begyndte gallen i hendes haser at forsvinde og hun var stadig fuldstændig rentgående. Ja faktisk flyvende.
Jeg glæder mig over at hendes haser bliver bedre og bedre. Medina hygger sig på folden sammen med mine andre heste og nyder sit frie liv.
Hun var nok den som var mest livlig og lavede utrolig meget ballade, især min gamle pony på 27 år var én af dem hun elskede at drille allermest. Men også dén som passede på hende og vågede over hende når hun sov på marken.
Midt i juni kommer jeg hjem fra en fødselsdag og det var sen aften, men tjekker altid hestene inden jeg går i seng.
Finder hende stående på folden og hun vil ikke støtte på hendes højre bagben.
Ringer til min dyrlæge mens jeg står på folden og får hende langsomt trukket hele vejen ind på stald. Det tager mig nok en halv time at trække hende ind, da hun humper afsted. Men dyrlægen siger at jeg skal tage hende ind da det var mørkt allerede.
Dyrlægen tjekker hende og mener at hun har haft låst sit bagknæ som dog så har løst sig igen. Men at dette godt kunne give ret store smerter. Hun får smertestillende og bliver sat i boks til om morgenen.
Efter aftale med dyrlægen kommer hun ud på fold igen, med sin bedste ven Bella på 27 år.
Hun ømmer sig når hun går og i traven halter hun en del.
Dagen efter går hun igen fint, men er stadig på smertestillende. Jeg ser at hun igen leger med sin legetante. Ser hende stejle op af min pony og Medina laver bukkespring og springer rundt igen.
Jeg glæder mig over at hun så hurtig er blevet frisk.
Samme aften finder jeg hende igen på folden IGEN vil hun ikke støtte på sit ben. Denne gang kan jeg ikke få hende ind fra folden da hun simpelthen ikke vil gå.
Dyrlægen bliver igen tilkaldt og hun giver hende en masse smertestillende og efter det begynder at virke så kan vi få hende ind igen.
Her efter bliver hun sat på videre smeretestillende, og når hun får det så træder hun fint igennem på sit bagben, dog ikke i trav eller gallop, hvor hun faktisk er på 3 ben.
Hun bliver sat på mindre fold så hun ikke kan tosse rundt og dyrlægen mener at hun bare skal have lidt tid.
Vi taler om hendes prblemer med OCD og det kunne måske være at hun havde en mus i bagknæet.
Så vi afventer og ser det lidt an, og da jeg alligevel skulle flytte fra sjælland til jylland d. 30 juni så aftaler jeg med Højgård at de får hende ind til en afklaring for evt OCD i bagknæet.
D. 30 på en lørdag bliver hun sat af hos Højgård som tager en masse billeder af hendes haser og knæ.
De finder selvfølgelig hendes mus, men dyrlæge Michael Hansen er mere bekymret for hendes bagknæ som er hævet og ved bare lidt berøring så går hun næsten i knæ. Der bliver taget billeder af hendes knæ som ikke viser forandringer efter deres mening.
Pga. de sidste 12 dage på sygefold og manglende bevægelse i hendes bagben, kan man nu tydeligt se at hun har mistet mange muskler i hele den venstre side. Ser du hende fra den venstre side, og derefter fra den højre side, så kan man ikke tro at det er samme hest. Det er selvfølgelig rigtig hårdt at se på, men hun er ved RIGTIG godt mod og er glad.
Hun er hos Højgård i 5 dage, hun bliver ledbehandlet i bagknæet og efter 3 ugers tid skulle vi tale sammen igen. Den første uge skulle hun være i boks og på alm fold de næste 2 uger. Hun er stadig på smertestillende. Hun har tabt sig rigtig meget på Højgård og hun er blevet endnu mere muskelfattig at se på. Hun har ikke ville spise sin hø på hestehospitalet, men heldigvis har hun stor ædelyst da hun kommer hjem igen.
Vi laver en fold på størrelse med en lille ridebane, hvor der er godt med græs og hun får sin rolige gamle ven med på folden. Men alligevel tosser hun rundt den første dag hun kommer på fold. IGEN på 3 ben.
I skridt træder hun alm igennem på hendes ben. Heldigvis er det kun i kort tid at hun tosser rundt og hun falder hurtigt til ro.
Hun hygger sig på folden og ruller sig, og opfører sig som en alm hest. Og på hendes højre side kan man godt se at hun tager mere og mere på, men den anden side ser faktisk forfærdelig ud. Og jeg skammer mig faktisk ret meget over at folk skal se hende. Fordi hendes venstre side ligner en mishandlet hests. Men det er simpelthen muskler hun msiter flere og flere af, fordi hun ikke går ordenligt. Og hun kun bruger sin venstre side så lidt så muligt. Man ser hun er muskelfattig på ribben, flanke, lænd, hofter og baglår.
Jeg synes godt nok at det er kommet hurtigt, men dyrlægen sagde at det gjorde det altså når hesten ikke fik sig brugt.
Det skærer i mit hjerte at se hende sådan
Højgård kunne ikke med sikkerhed sige hvad årsagen til hendes halthed var. De ville ikke operere hende for hendes OCD endnu, da de ikke mente at det var årsagen til hendes halthed.
De mener at det er hendes bagknæ, enten en menisk skade eller en ledbåndsskade. Men med sikkerhed en skade i knæet.
Udsigterne er ikke gode - men det måtte tiden vise.
I forgårs har hun desværre være uheldgi én gang til, enten fordi hun har ligget ned og rejst sig eller ved et voldsomt vrid har hun pådraget sig ENDNU en skade. Hele hendes has er fra den ene aften til om morgenen hævet kraftigt op!
Hun er varm men ikke øm - hun halter nu virkelig kraftigt, selvom hun er på smertestillende. Nærmest slæber sit ben efter sig og vil ikke støtte på det:-( Jeg bryder næsten sammen, og får ringet til en dyrlæge som kommer ud. Jeg bor nu i jylland så ringer ikke til Højgård denne gang, da jeg ikke mener at hun er transportegnet som hun står nu. Jeg er ret sikker på at hun står til en aflivning. Jeg er frygtelig ked af det.
Jeg tænker TUSINDVIS af tanker, er det hendes OCD, kunne jeg have gjort noget andet?, skulle jeg have trodset dyrlægerne og have holdt hende inde?
Dyrlægen kommer omsider og ser på hende, jeg kan tydeligt mærke at han er ikke glad for det han ser. Hun er kraftigt hævet omkring hasen og nedenunder hasen. Hævelsen trækker nedad. Man vil gerne se røntgenbilleder som Højgård har taget og lover ham at han får dem dagen efter. Han er bekymret for hendes knæ da det stadig er hævet, trods ledbehandling fra Højgård.
Hun bliver sat i stor boks og må ikke komme ud.
Hele aftenen står jeg ved hende og er faktisk utrolig ulykkelig. Så dejlig en hest som hun er og så uheldig. Jeg kunne godt mærke på dyrlægen at det var ret alvorligt. Hun får noget antiflammatorisk (staves) og så skal jeg tale med dyrlægen igen i morgen. Jeg tager over til ham og vi gennemgår kort billederne.
Billedet af venstre bagknæ mener han ikke er godt nok til at han kan udelukke forandringer, så han vil godt have nogle nye. Men dernæst vil han gerne forbedrede mig på at hun nok har revet en sene over som hæfter på knæet og ned til under hasen. Det er defter at hun slæber sit ben og ikke kan bøje det. Så det er en bøjesene.
Det er lig med ihvertfald 2 mdrs boksro - men det er ikke sikkert at det KUN er det som er problemet med min uheldige lille prinsesse.
Har lige talt med dyrlægen her til aften og han mener at vi lige ser tiden lidt an. Han vil gerne se at hævelsen i benet forsvinder og hun måske støtter en smule mere på det.
Puha.... det er godt nok en grim grim periode vi begge har været igennem og som stadig venter forude.
Mange vil nok mene at man bare skulle give op og aflive hende.
Men endnu har dyrlægen ikke sagt at der ikke er mere at gøre. Og jeg vil altså gøre alt for min lille prinsesse med de store brune øjne.
Selvfølgelig skal hun have det så dårligt så hun ikke gider mere eller ikke gider spise.
Hun er stadig lige fræk og stadig lige så dejlig og frisk som altid.
Jeg går sygemeldt pga en dårlig ryg efter en arbejdsskade og går hjemme så jeg kan tjekke hende hele tiden, hvilket jeg også gør.
Og ligenu er der virkelig noget positivt ved min skade. Fordi havde jeg skulle efterlade hende derhjemme uden overvågning så havde min beslutning nok været anderledes.
Jeg har netop nu lige været i stalden og givet medicin til hende og stået og nusset hende og "talt" lidt alvorsord til hende at hun altså skal se at blive rask, fordi hendes "mor" er bekymret for hende.
Ihhh hvor er det altså bare frygteligt at stå i den her situation... Hun er kun 1 år gammel - og er virkelig en smuk hest. Og jeg kryser ALT hvad der krydes kan for at hun for lov til at blive voksen.
Jeg har givet min dyrlæge besked om at det er ligegyldigt for mig om hun bliver ridehest eller ej. Ligenu er det ikke vigtigt. Dog skal det være et hesteliv som er værdigt.
Ligenu skal han bare gøre alt for at redde min dejlige lille prinsesse. Som VIRKELIG fortjener livet...
Undskyld de mange stavefejl men er ret berørt og magter ikke at læse korrektur da det er for hårdt for mig at læse det jeg har skrevet.
Det lyder som om hun har en rigtig god hestemor 
Det er noget træls noget med de ungheste der er så uheldige - har selv en af slagsen 
