Tid.

Fik den ikke lov til at gå hen og snuse til hesten da den var aflivet på marken. Det ville nok have været det bedste så den kunne se den var død og derved mistet "interessen".

Men ellers tid. Evt kan du købe lidt beroligende urter eller prøve at give den lidt baldrian (hvis den ikke starter stævner lige nu og her) For at den kan falde lidt ned. Stakkels hyp

En ting der måske kunne hjælpe..sæt ham ind i den afdødes boks...eller giv ham strøelsen fra dens boks oveni hans eget...eller har du en dækken eller fliss tæppe han kan låne og have på (det er jo kold nok lige nu )han fik ikke sagt rigtig favel...eller noget der lugter af hans ven...Gå ud på folden og hæld rodalon vand på stedet,,hvor den har ligget..en død krop kan afgive urin og sekreter som han ville kunne lugte i lang tid..har han noget han kan tage med sig rundt udenfor..vil savnet ikke være så tungt..tabet har været for brat og han føler nok han måtte forlade den for at følge flokken..

vil du fortælle om det hjælper jer vider

hilsen linda Ølby Præstegård

Ps. det er en savn hver gang vi må igennem det. (det er ikke nemt)

Vi har altid ladet "bedste vennen" komme hen og sige farvel hvis vi har aflivet en hest. De står der lidt men går så ret hurtigt hen og græsser. Det samme gjorde vi da vi mistede et føl. Lod den ligge til hoppen gik og så var det ude af hendes verden.

Hvad man gør ved jeg ikke, men tiden læger jo som bekendt alle sår - nogle sår giver bare desværre store ar....

Min 1 års plag blev aflivet, og fjordhesten som han stod sammen med - de var normalt ikke perlevenner - hun gik totalt i spåner og ville ikke spise eller noget. Sådan var det i en uges tid.

Min plag brækkede skulderbladet og blev aflivet på stedet, omgivet af de 3 andre heste. Så de fik alle mulighed for at sige farvel til ham. Han blev også liggende en times tid. Men alligevel var fjordhesten ked af det.

Men hun kom sig da heldigvis.

Hvor er det synd for din hest... det er tydeligt at heste er meget mere knyttet til hinanden end vi regner med.

Det undrer mig egentlig ikke...

Og de sørger også over deres døde.

Jeg oplevede det samme en vinter hvor min førerhoppe ikke stod ved leddet som hun plejede når det var aften. De andre var meget forvirret og der var meget uro.

Fandt hende i den ene ende af folden hvor min vallak stod ved siden af hende. Jeg troede hun havde brækket benet for ville slet ikke støtte på det.

Ringede til dyrlægen med det samme. Da hun ankom fik hun undersøgt benet og hun mente ikke det var brækket så vi måtte have min hoppe på stald, så hun kunne transporteres til dyrehospitalet.

Der var hun i 3 dage sammen med sit føl.

Min vallak var helt ude af den - han stod bare og hang ved leddet. Ville ikke spise og så meget ked ud af det.

Dyrlægen mente ikke at hun ville kunne komme sig over sin skade (stiksår i senen) og gav hende meget få chancer. Derfor valgte jeg at tage hende hjem i vante omgivelser og hjem til sin vallak. Her plejede jeg hende selv med råd fra dyrlægen.

Mirakuløst kom hun sig og i dag uden nogle form for mén af skaden.

Min vallak var MEGET glad da hun endelig kom hjem...

Der er ingen tvivl om at min vallak passer på hans damer (4 stk) og den dag en af dem skal herfra får de også lov at tage afsked.

Jeg håber at din hest ikke skal gå for længe med sin sorg...men tid er nok det eneste du kan give den.

Du kan sørge for at være ekstra meget sammen med den, så den ikke føler sig "alene".

jeg ville også gerne havde haft mulighed for at lade de andre tage afsked, men det hele gik så stærkt og der hvor vi var nødt til at lægge hesten, var midt på det smalleste sted på folden, så jeg var simpelthen ikke tryg ved at lade de andre heste komme til der.

de var så meget oppe og køre - og så var jeg jo vildt bekymret for at der skulle ske noget. Skrækken sad vist stadig i kroppen.

I dag har jeg gået rundt med ham på folden og ladet ham få en af de andre heste som sidekammarat i stalden. Han er begyndt at spise lidt, men bliver stadig utryg hvis der ikke er et menneske på folden. Men det lykkedes os at få dem alle forbi ulykkesstedet, så det er da altid noget! Det kolde blæsende vejr bidrager desværre også til, at der er meget uro i flokken, og hver gang de kommer drønende rundt i svinget, sidder hjertet oppe i halsen på mig! Er godt nok blevet pyller efter det her, og det kan nok også mærkes på hestene.

Mine små sorte flyttede ind på en gård, hvor en ældre oldenborg hoppe og en lille rappedullepony gik sammen. De 2 var meget glade for hinanden. Men det blev hurtigt en god lille flok.

Efter et halvt års tid måtte oldenborghoppen på dyrehopsitalet med dårligt ben. Den lille rappedulle ligende et stort spørgsmålstegn i ansigtet, da traileren var kørt; og hun blev ved med at stå ved leddet og vente og se spørgende på os. De første dage lyste hun op, hver gang en trailer kørte forbi - og blev skuffet, når traileren ikke kom ind til gården og bragte den gamle tilbage.

Vi skiftedes til at besøge hoppen hver dag på hospitalet og bringe en spand græs fra gården plus et håndklæde der var gnubbet grundigt i de 3 tilbageblevne. Klædet blev studeret og gennemsnust. I starten var dufthilsenen det vigtigste men efterhånden lyste hoppens øjne mere ved synet af spanden.

Inden vi tog hjem blev klædet gnedet i hoppens pels, og især den lille rappedulle snusede med store øjne og glade ører og store næsebor.

Glæden ville ingen ende tage den dag, oldenborg hoppen kom hjem.

Mine heste er i mellemtiden flyttet, men vi går forbi nogen gange om året og hilsen på oldenborg hoppen. Og de er stadig her 3 år efter rigtig glade for at se hinanden igen - der bliver gnubbet skuldre og kinder over hegnet.

-Nanna

Ja, kender lige den der situation alt for godt :,(

Min unghest gik herhjemme i løsdriften, med en hoppe vi havde købt tidligere og de faldt bare i hak fra dag 1. men efter meget kort tid fik hoppe akut tarmslyng og stod ikk til at redde, da hun var aflivet, kom bassen ind og sku sige farvel, men han var overhovedet ikk til a få ud igen, han lagde sig ved siden a hende og ja vågede over hende til om aften manden kom og sku trække hende ud først der, ku vi skille ham fra, men med det samme hun blev trukket ud løb han som du beskriver og vrinskede og alle dådyrene herude og ham brølede og vrinskede løs hele natten, daka kom først 2 dage senere, og han stod bare og kaldte og kaldte og havde ikk spist siden hendes aflivning kun drukket vand, og vi fik efter hun blev hentet lokket noget opblødt foder i ham og gulderødder men der sku virkelig virkelig overtales... og han begyndte først a spise rigtig igen efter 3-4 uger med 3Xfoder (dyrlægen havde tjekket a der intet var med ham, kun sorg) og så er det sku svært a opfodre en araber op.. men han fandt først ro og det, da vi havde 2 uger hvor han kun blev lukket sammen med ´en hest, for virkede ikk a lukke ham ned til de 2 andre hopper, det var kun den afdøde der duede.. så han blev sat hjem igen med vores shetter hingst. og så faldt der ro på ham..

så for os virkede det a finde en ven der ku erstatte hende, men at der kun var ham og én anden..

Dette kan sikkert lyde skørt for mange, men dyr kommunikere ikke kun via kropssprog, men også via deres hjertechakra. Dette kan dog ikke måles, eller ses, men det kan i den grad mærkes. Mennesker kan også, når vi bliver født som babyer har vi også denne evne, men det at vi skal belæres konstant med bogstaver, verbal tale, og tal, gør at vi kun tænker med hovedet og vi har glemt hvem der er den klogeste, nemlig kroppen! De fleste har stadig kraften i sig, men oftest kræver det øvelse at få den frem. Næste gang du er ude ved din hest, så stå først med dig selv, træk vejret så dybt du kan, ind igennem næsen og ud i gennem munden, din udånding skal varer længere end din indånding. dernæst skal du visualisere at et rødt lys går fra toppen af dit hovedet og ned igennem hele din krop, endtil den når til dine fødder hvor at du slår røde-rødder helt ned til jordens kerne, på denne måde får du jordforbindelse og styr på dig selv inden du går igang med hesten. Nu skal du så komme op med den varmeste og rareste følelse når du tænker på den afdøde hest, lad den følelse blive formuleret om til verbale ord, som din hest modtager. Heste forstår ikke sprog, men de kan læse vores hjerte og ved hvad vi mener. Fortæl hende at hendes ven er lykkelig et andet sted, og hun har det bedre, hun er blevet sat fri og har det fantastisk, dernæst forestil dig at du og hende bliver indhylet i et hvidt lys som beskytter jer mod alt ondt og kun ønsker kærlighed og glæde Hvis ikke det hjælper, så prøv evt. at finde en anbefalet telepat

Jeg gør også dette selv, dog visualiserer jeg anderledes, nemlig ved at gå igennem en paradis eng over en bro med en bæk der hvisler underneden. Broen er min måde at krydse ind i den verden hvor jeg kan sende og modtage telepatisk fra dyrene. Når jeg er krydset tager jeg min kappe af, og lader al min kærlighed skinne ud igennem hjertet og 'kalder' på det dyr jeg vil i kontakt med. Herfra kan vi fortsætte kontakten/samtalen og når vi er færdige takker jeg for, at hesten/hunde ect. ville kommunikere med mig. Herefter tager jeg min kappe på og krydser broen igen og går tilbage igennem engen. For mig er broen og kappen en måde, at lukke for kommunikation, da jeg har haft nogle meget unehagelige oplevelser førhen hvor jeg konstant var "åben".

Og ja for pokker hvor lyder det bare langhåret og hekse-agtigt, og det er også helt op til en selv om man vil tro på det eller ej. Jeg har haft SÅ gode oplevelser og erfaringer med mange heste og telepatisk kontakt, at det er helt normalt for mig, at man kan kommunikere på den måde med dyr.

Jeg fortæller og viser(visualiserer) også altid for mine heste hvis en af dem skal flyttes, indlægges eller andet. Både den der skal afsted og de der bliver tilbage.

Min naboen havde for mange år tilbage en stor sort vallak der var så glad for min lille hvide welsh mountain hoppe . Hun døde desværre af alderdom, men den store sorte vallak håbede i flere år at det var hende hver gang han mødte en lille hvid pony.

Vi siger gerne, at man ikke kan pålægge heste følelser og tanker, og at reagerer rent instinktivt. Det er også rart at kunne forholde sig til det på den måde, men det er desværre bare ikke den hele sandhed (i mine øjne).

Carizma:

Det er godt nok en dejlig måde at du forklarer din måde at kommunikere med dyrene på.

Jeg synes bestemt ikke at det er "heske.agtigt".

Jeg er selv bekendt med den verden da min kæreste er yderst clairvoyant.

Han kan tale meget tydeligt med mine dyr.

Jeg var meget skeptisk i starten - men er klart blevet overbevist.

Ting som han ikke vidste om mine dyr har han fortalt. Og jeg har selv oplevet ting som ikke kunne forklares.

Især min den ene hest har noget specielt med min kæreste.

Tro det eller ej, men de kan næsten dagligt tale sammen. Min kæreste har dog været nødt til at lukke ned, da det simpelthen var for hårdt.

Det er mange agnge et stort tabu når man siger man kan tale med den anden verden eller med dyr.

Jeg forventer heller ikke at folk tror på det.

Men os som har oplevet det på vores egen krop ved noget andet.

Mit syn på mine heste har VIRKELIG ændret sig efter alle mine oplevelser.

Faktisk er min respekt for dem blevet MEGET større. Jeg kan ikke selv "tale" med dem, selvom jeg gerne ville kunne. Men jeg bruger min intuition når jeg har med mine dyr at gøre.

Min kærste siger at det er et godt stridt på vejen til at kunne kommunikere. Jeg håber en dag at kunne få "fuld" kontakt.

Indtil da, har jeg den sødeste kæreste som fortæller mig de ting jeg skal vide. Om det er en hest som er ved at blive syg, eller om det kommer til købe af en ny hest. Så hjælper han mig:-) -og hestene.

Det er en forunderlig verden vi lever i....

...at I kan kommunikere med dyr. Jeg ville virkelig gerne høre et par ting fra min hoppe, men er lige nøjagtig skeptiker nok til, at jeg ikke tør satse penge på det - hvis det nu ikke virker. Vil nogen bytte med en gang lektiehjælp / respons på skriftlig opgave eller lignende?

Spændende drejning denne tråd har taget!

Jeg er selv en af dem med den klare overbevisning at tingene stikker langt dybere end man umiddelbart går og tror...

Selv tror jeg også på telepati og for et års tid siden kontaktede jeg selv en der kunne telepatere og det fik jeg SÅ meget ud af...

Kan kun anbefales (naturligvis ved en der KAN)

Jeg kunne selv godt tænke mig at kummunikere på den måde med min hoppe igen, så hvis Carizma eller MissJazzy gerne vil hjælpe mig med dette, naturligvis for en acceptabel sum modtages det med kyshånd

Send gerne en PB.

JP2010 ?Silke?:

Kære Silke. desværre er jeg kun igang med at lære... og jeg tror simpelthen ikke at jeg kan.

Min kæreste som har de fulde evner og som også er KNALD dygtig, ønsker ikke at bruge sine evner på andres dyr eller på mennesker han ikke kender.

Simpelthen fordi at han ikke er glad for hans evner, selvom jeg synes det er en gave.

Men han har simpelthen oplevet for meget til at ville tjene penge eller gøre det gratis for den sags skyld.

Han har gjort det nogle gange, men desværre for nogle folk som han ikke har kunne stole på. Og de problemer som de kan ligge inde med, får han så virkeligt at føle at det simpelthen dræner ham for energi.

Han har aldrig talt med nogle proff clairvoyante, og det ønsker jeg virkelig for ham. Man tror bare ikke på mange af dem.

Som han fortæller så kan man fornemme om folk "kan" eller ikke kan. Mange tror bare de kan... desværre. Der er dog nogle få som virkelig kan.

Nogle mennesker kan også en smule - men det er ikke noget man skal "lege" med.

Jeg ved ikke lige hvordan I vil ha det med at blive opsøgt at synlige ånder hver nat, både gode og dårlige.

Jeg har selv set et billede han tog så jeg kunne se det. Det er sjældent at ånder synliggører sig på den måde. Skal lige hilse og sige at det var ikke rart.

Vi bor ikke sammen og den ånd havde altså været i min lejlighed da billedet blev taget. Og MANGE aftner kunne jeg "mærke" besøg.

jeg bor i en lille lejlighed på 60 m2 og har en dejlig brændovn som stortset altid buldrer løs om aftenen når det er koldt. Min sofa står klods op ad brændovnen og kunne flere gange mærke en isende kulde bag ved min ryg og nakke. Selvom det burde være varme fra brændovnen.

Fik at vide af min kæreste at jeg bare skulle sige at vedkommende ikke var velkommen. At det var hyggeligt de kom forbi men at de ikke hørte til her og at jeg var utryg ved at de var her.

Det hjalp...

Det du selv kan gøre hvis du gerne vil i kontakt med dit dyr (du får den aldrig til at tale) men det er at tænke positive tanker, røre dit dyr (bedst på halsen, hvis det er en hest) og føle at du er åben for hvad den vil "sige". Disse "ord" vil komme som følelser.

Glæde, smerte, tristhed osv.

Mange gange er din intuition en måde at du automatisk "connecter" med dit dyr.

jeg har prøvet det nogle gange da min hest gerne vil i direkte kontakt med mig. Men det er bare ikke nemt. Men jeg prøver aæt hvad jeg kan.

Man skal virkelig også være HELT uden skepsis da man kan føle at det bare er noget man selv finder på i sit hovede.

jeg vil SÅ gerne kunne det som min kæreste kan, han er så præcis at det er umuligt at give ham en gave, fordi han ved hvad han får.

Der kan tikke en sms ind til mig, og han ved hvem der har sendt den og hvad der står... Selvom han står ved siden af mig...og selvfølgelig ikke kan se min sms.

Især det med gaverne er lidt trist, da jeg bare aldrig kan overraske ham. Men han er nu sød til at virke overrasket alligevel:-)

Jeg er overbevist om at der er mere mellem himmel og jord.

Både godt og ondt.

Jeg har oplevet begge dele... især det sidste er ikke noget man ønsker.

Jeg fortæller gerne mere af det jeg har oplevet hvis folk gider at høre det.-))

Jeg ville så gerne hoppe til og tilbyde at tale med andres, men jeg er ret tilbageholdende, netop fordi jeg ikke føler, at jeg er så "stiv" i det, at jeg tør 'pille' ved andres med garanti for at få en masse info. Men jeg anbefaler gerne, og varmt, hende jeg selv har lært af og selv bruger på mine egne ved større samtaler, hvis det har interesse?

Hun er godt nok i USA, og det er derfor på engelsk, men nem at forstå og god til at forklare. Hun lever af en kombi af horsemanship og telepati, og er den bedste jeg nogensinde selv har brugt. Mere kan ses på www.reachouttohorses.com

Men Marlene og JP2010 jeg kan lokkes til at 'lege' lidt med det hvis I sender mig et billede af jeres hest på carizm@hotmail.com Jeg kan og vil ikke love hvad jeg får, fordi jeg som sagt blot bruger det til eget behov og derfor ikke tør garantere for noget. Men som 'for sjov forsøg' kan jeg godt være med på det.

Til trådstarter. Det er gået stærk for den efterladte hest. Blot send lys og varme til den tilbageblevne ven. Og sikke dejlige mennesker i denne tråd. Virkelige hestevenner.