der reagerede på samme måde..

Tilsidst efter hun stejlede i boksen, prøvede vi med bremse og så stod hun helt stille.. Når bremsen så blev taget af, klappede dyrlægen hende og gav hende en gulerod..

Da jeg solgte hende som 7 års, havde vi ikke brugt bremse i et par år og da hun skulle handelsundersøges var hun helt rolig.. Dyrlægen roste hende og tiltrods for to stik den dag, var hun stadig helt cool..

Hej,

Mine gamle heste havde været igennem lidt af hvert og var begge meget utrygge ved dyrlægebesøg (hals så stiv som et bræt ved vaccination, det hvide ud af øjnene o.s.v.). Da jeg skiftede dyrlæge, ændrede det sig heldigvis, da min nye dyrlæge fandt ud af nogle gode tricks.

Den ene havde haft mange benproblemer, og han havde ikke problemer med, at dyrlægen kiggede på benene. Så min dyrlæge gik simpelthen en runde og nørklede lidt med hestens ben, indtil den slappede af, og så fik den en vaccination, før den vidste, hvad der foregik.

Min gamle pony var af en noget anden støbning, så der tog han med den ene hånd om mulen og nulrede de punkter, som en bremse også stimulerer, hvorefter han kunne vaccinere den uden nogen problemer.

Måske kunne du få dyrlægen til at gå en hurtig runde om din hest, hver gang hun er i stalden til andre heste, så den vænner sig lidt mere til hende?

MVH

Jette

Min hest er også helt panisk - altså lige bortset fra, når jeg ikke er i nærheden. Hun er virkelig bange for nålene, efter at hun var indlagt i en måned i foråret. Men hvis bare jeg holder mig væk, så går det fint. Så måske var det et forsøg værd?

Jeg gør virkelig hvad jeg kan for ikke at signalere noget forkert til hesten, men det må jeg jo alligevel på en eller anden måde gøre

vores lille søde sorte på bare 116cm har været noget af en mundfuld - så selv ikke et par voksne kunne holde ham... stakkels fyr.

Han kunne høre dyrlægens bil - og han skulle have plegasil inden dyrlægen kom. Skulle han vaccineres var det "i farten" og bedøvelse til f.eks. tandlægen var "i halsen" i farten - nok til en belgier

Men det kan ændres - i onsdag stod han helt roligt da dyrlægen skulle ordne tænder - der skulle selvfølgelig gives bedøvelse - i halsen/blodåren... og selv om hun "rodede" lidt pga al den pels - stod han stort set stille uden at blive fikseret - og fik lidt guffere fra tid til anden

Og han kan nu vaccineres normalt - også af en dyrlægestuderende!!

Det har taget tid - meget tid - men hver gang vi så har brug for dyrlæge/behandler priser jeg mig lykkelig for at det er lykkedes - så fedt at han nu er heeelt rolig istedet for panisk!

Og hvad har vi gjort? - først og fremmest så har jeg fået samtlige dyrlæger der har været forbi stalden til at stikke ham en guf eller 2 - i starten stod han helt stiv af skræk med dem i munden uden at tygge stakkels lille mand

Og så har vi "lånt" deres biler - fyldt lommerne med guffere og fodret ham med hovedet inde i bilens "ting og sager" - og når tandlægen eller andre var der - spist guffere fra deres ting og sager.

De har klappet og nusset ham og givet guffere...

Så har jeg sørget for at han altid har haft en "flugtvej". For ham er det vigtigt at kunne "komme væk". Så har trænet med ham at bak er ok. Dvs at han er aldrig bundet - og bliver han usikker er det ok at stikke baglæns - ej forlæns.

I starten sørgede jeg for at han fik "kørt guffere ind" uden pause mens dyrlægen stak - nu er vi nede på en enkelt en gang imellem

Samtidig har han generelt ikke fået guf/gulerødder - så det er jo næsten en fest når dyrlægen kommer nu

For ham tror jeg også det har været et skridt på vejen at få kiopraktor, massør, fys de skal jo røre hele kroppen - og nogle gange er det "mindre rart" men det bliver jo godt bagefter

For mig er det også vigtigt at jeg altid er ved "hans side" og at han stoler på at jeg ikke byder ham noget han ikke kan klare... jeg er ikke nået til at overlade tovet til andre - er bange for at hans tillid så måske ryger.

Min ene hoppe er også panisk bange for nåle eller rettere, at dyrlægen nærmer sig halsen.

Der er intet problem med andre undersøgelser. Hun er lidt forbeholden overfor dyrlægen, men står stille og roligt. Men så snart de nærmer sig halsen panikker hun totalt og flygter væk med stor voldsomhed.

På et tidspunkt brugte vi bremse, men det havde ikke den store effekt, og til sidst gik hun også i panik, når vi nærmede os med bremsen.

Efter en uendelig masse træning, tog vi konsekvensen og købte en tvangsboks. Alt andet var simpelthen for farligt.

Siden er det faktisk gået fremad. Hun er stadig ikke vild med at blive stukket, men vi er slet ikke oppe i et stressniveau, som da hun bogstaveligt trak afsted med os i vild panik.

Og så har det den store fordel, at mange ting som feks scanninger ifm ifoling kan foretages uden vi skal bedøve hende, og dermed sparer vi hende for en del stik.

Det var min også fik det vendt ved at lade min dyrelæge give hinde glulérøder. inde hun kigget på den og nu er hun helt ok med det. det stod på i 3 år hvor hun var helt tosset når hun kom ind i stalen

Min har også været panisk overfor dyrlægen... ihvertfald hvis han nærmede sig med en nål...

Så jeg havde store problemer når han skulle vaccineres eller bedøves i forbindelse med tandlæge.

Sidst da han skulle bedøves for at få ordnet tænder var vi 5 om at holde ham. Vi måtte "sure" ham fast for at dyrlægen kunne komme i nærheden af ham. Så jeg fik altid ordnet det hele på een gang - altså vaccination, chipmærkning og tænder....

Men efter han har været syg i december hvor dyrlægen kom hver dag i 5 dage og han var indlagt på Højgård.... så har han accepteret at blive stukket... og jeg er sikker på at det har noget med dyrlægen at gøre. Ham vi havde i forbindelse med hans sygdom var en meget erfaren dyrlæge som kender alt til heste og deres indfald... så han er utrolig rolig og det afspejles på hesten. Og det var den samme dyrlæge hver gang...

Så nu er jeg spændt på om hvordan han reagerer på at blive vaccineret om nogle dage - for der skal han vaccineres på hestehospitalet i forbindelse med en handelsundersøgelse ( forsikring ). Men jeg har bedt om samme dyrlæge...

/Lisbet

min den gamle hader også dyrlæger, men ved hende kan jeg nemt holde hende, og hvis jeg så holder for det øje på den side hvor dyrlægen er så opdager hun slet ikke hvad vi laver, og bagefter får hun en guffer af dyrlægen.

Det er det samme med ormekur, jeg skulle have fat i hende inden at hun fandt ud af at jeg havde en lille kasse med i lommen, for hun ved godt hvad der er i kassen. Nu er det heldigvis længe siden hun sidst har fået, men har hendes føl fx skulle have stod hun med røve til os (ej truende)...

Der er kommet mange gode råd, og så er det jo bare at finde ud af hvad der virker for din.

er også ekstrem nåleskræk og virkelig skeptisk overfor dyrlægen. Så de ved, at skal hun bedøves i forbindelse med f.eks tandraspning, ja så har de kun 1 chance, så det skal gøres ordentligt

Vores dyrlæger bruger papegøjenåle, så tynde at hun ikke burde mærke noget, men hun reagerer ekstremt også selvom hun er bremset.

Men efterhånden har dyrlægen fundet et triks til at ramme plet i første forsøg, så hun ikke når at stresse op og kaste sig væk fra os. Og så slipper hun for bremsen, som hun også virkelig hader.

Når hun bliver vaccineret foregår det i bringen og det siger hun ikke så meget til, for hun når ikke at opdage det, før dyrlægen kvitterer med godbidder og klap og nus.

Vi har førhen valgt at stikke hende i boksen, men sidste gang prøvede vi ude på staldgangen (da hun først lige skulle undersøges for noget andet inden tænderne skulle ordnes) og det virkede som om, at hun følte sig mindre "overrumplet" og dermed tog det noget pænere end vi havde forventet. Men selvom det er fristende at tro, at hun er blevet "bedre" til det, så ved vi godt, at det var en ener - desværre. Men man vænner sig jo til at de er sådan - og det gør dyrlægen heldigvis også.

;o) Lillian

Nu kommer der bare så sjældent dyrlæge på gården. Og min hest får "heldigvis" kun besøg en gang årligt - altså ved den årlige vaccination, tandeftersyn og alm. sundhedsundersøgelse. Så det er lidt svært at vænne den til dyrlægen. Men det er bare så træls at være bange for hestens reaktion. Måske skal vi prøve med en bremse næste gang.

Rigtigt mange heste oplever angst på et eller andet tidspunkt. Det kan være klipning, læsning i trailer eller i TS' og jeres andres tilfælde angst for dyrlægebesøg. Det kunne også have været angst for smedebesøg.

I kan købe et nyt fodertilskud, som hjælper på angst hos heste. Det hedder Zylkène, og det fås i håndkøb.

1-2 timer før dyrlægen kommer gives Zylkène sammen med lidt foder. Det virker ikke på samme måde som f.eks. plegisil, sådan at hesten bliver bedøvet. I stedet dæmper det angsten hos hesten.

I rigtigt mange af de tilfælde jeg læser om ovenfor, vil Zylkène formentlig kunne hjælpe. Flere af tilfældene lyder temmelig farlige for slet ikke at sige ubehagelige for hesten. Som flere af jer skriver, så er det jo også synd for hesten, at den skal være så bange. Hvis Zylkène kunne gøre de situationer til en bedre oplevelse for både hest og ejer (OG dyrlægen), så er det da en god investering. Det er da værd at prøve, før man sætter bremse på hesten, synes jeg.

Det bedste er samtidig at træne hesten til at acceptere, at dyrlægen ikke er farlig, f.eks. som mange skriver med, at dyrlægen giver godbidder, går rundt om hesten, etc. Træning kombineret med Zylkène kan måske få angsten til helt at forsvinde med tiden, også uden brug af Zylkène. Men det er meget forskelligt fra hest til hest.

Man kan finde mere info på zylkene.dk/heste. Der er også nogle brugererfaringer og på deres Facebookside kan man stille spørgsmål til producenten.