Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Untouchable/Landlord/Allegro
Forfatter: 
Dato:  28-06-2014 23:05

For 3 dage siden kom mit første føl til verdenen - og sikke en skøn lille hingstedreng!

Billede

 

Billede


Det første billede er fra da han blev født d. 25. juni 23.59 (ja det var klokken faktisk, da der blev kigget lige på uret lige efter han blevet født :-) ) og det andet fra næste formiddag.


Jeg har ikke prøvet at få føl før bortset fra en episode, som desværre ikke endte godt her i foråret, så jeg gik og var en hel del nervøs op til folingen. Mest af alt kom det til udtryk i det øjeblik, det gik op for mig, at det var i aften min hoppe ville fole. Hun gik kun 17 dage over termin, så det var ikke fordi, der var blevet ventet undervejs :-P
Hoppen selv var førstegangsfolene, og hun tager moderrollen til UG med kryds og bolle.

I min forberedelse havde jeg gjort hvad jeg kunne - jeg havde set min venindes to hopper fole i løbet af det tidlige forår, læst spalte op og spalte ned om hvad man skal gøre (og ikke skal gøre) i forbindelse med folingen. Så var jeg så parat til mine egne, som det nu er muligt, når man prøver det for første gang.

Da det så endelig kom til folingen gik alt heldigvis godt. Jeg valgte at hjælpe lidt til da det var hårdest for hende, og ellers gik det hele gik stille og roligt og helt som det skulle.
Efter 20 minutter var føllet på benene og efter 1½ time havde han fundet mælkebaren.

Føllet er lavet på min hoppe, som jeg selv har startet op til MA på.

Et billede af den lille da han var en tur udenfor for første gang lige efter en ordentlig omgang regn i torsdags:

Billede



Et billede fra i dag 3 dage gammel:

Billede

 


Skrevet af Charlotte

charlottekondrup.dk

 

Klipning, undervisning mv. tilbydes!

9
0
Svar på denne tråd
 
 Tillykke
Forfatter: 
Dato:  29-06-2014 08:27

Stort tillykke, heldigvis går det jo godt langt de fleste gange og så er det bare en stor oplevelse at få sit eget føl.

1
0
Svar på denne tråd
 
 føl...
Forfatter: 
Dato:  30-06-2014 18:39
Han er så skøn. Tillykke!

I am not young enough to know everything (Oscar Wilde)

~

1
0
Svar på denne tråd
 
 Følskue
Forfatter: 
Dato:  15-08-2014 01:39

I mandags var Lille U afsted til følskue for OS. Det tog han pænt, bortset fra at han var noget vild til selve fremvisningen ;-)

Til følskuet blev han præmieret, hvilket jeg selv synes var rigtigt godt :-) Det skal jo tages i betragtning af at han både er mit første føl og jeg dermed er ny i alt det her avl, men også fordi at det er hoppens første føl. Jeg har en rimelig ide om hvilke hingste, jeg godt kunne tænke mig at bruge på hoppen, men hvad der reelt virker, ved jeg jo ikke.
Jeg har selv hele tiden syntes at han så fin ud, men rart at få nogle objektive øjne på det, som reelt set ved, hvordan de der føl skal se ud.

Men der er vist ikke nogen tvivl om, at han har fået sin farve fra sin mor. Jeg er godt nok spændt på hvor meget, at han kommer til at ligne sin mor, når han bliver stor. De har næsten helt ens aftegn - Lille U har lidt mere sok (men ikke meget) på det samme bagben som sin mor. Mor har dog et par enkelte hvide hår i panden, som hun ikke har fået givet videre:

Billede

 

Ved samme lejlighed blev La Bell også kåret. Jeg blev sidste år advaret om, at jeg kunne risikere at stå med en tynd hoppe til kåring, og derfor anbefalet at få hende kåret inden hun stod med føl ved siden. Jeg endte dog med at gøre det med føl ved siden, men det har også holdt hårdt mht. at hun på ingen måde måtte blive for tynd! Selve kåringen af La Bell gik fint, stille og roligt:

 

Billede

 

Men da først Lille U kom løs, så skulle det gå vildt for sig!

Billede


Se hvor høj jeg kan blive!

Billede

 

Og jeg kan også løbe afsted uden min mor er tæt ved - jeg er en selvstændig ung herre!

Billede

 

Så det var ikke ret meget trav der blev fremvist af den lille fyr, hvis der overhovedet kom noget.

Da vi så skulle i ring efterfølgende, så var energien gået så meget af den lille, at selv dommerne udtalte, at nu var ilden gået ud og nu var det vist på tide at komme i seng :-P Hvilket han i øvrigt klarede lynhurtigt ved at have lagt sig ned i traileren, inden vi havde kørt ret langt.

Men jeg er meget stolt af mit lille føl, som opnåede sin første præmie!

Billede

 

Jeg har i øvrigt rettigheder til alle billederne :-)


Skrevet af Charlotte

charlottekondrup.dk

 

Klipning, undervisning mv. tilbydes!

7
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  15-08-2014 08:09

Stort tillykke, både mor og barn er yndige :-)


Sælges: Skøn 2-års hoppe efter L'Espoir/Gold Away xx. Smuk, rigtig velgående, enormt sød at arbejde med, og sund og rask. Se mere på min hjemmeside, under afkom - Krones Goldie.

 

www.stutterikrone.dk ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 følle...
Forfatter: 
Dato:  17-08-2014 14:31

Dejligt føl og stort tillykke med præmieringen


Anne

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  18-08-2014 11:31

Tusind tak alle sammen :-D

Jeg er også rigtig glad for den lille! Det bliver spændende at følge ham til når han bliver stor og forhåbentligt en dag skal rides og gå konkurrencer - krydser i hvert fald fingre for at vi når så langt og intet går galt undervejs!

Jeg er i hvert fald blevet totalt bidt af det her avl! Hvis det stod til mig skulle jeg lave føl hvert år, men det holder økonomien vist ikke helt til :-P


Skrevet af Charlotte

charlottekondrup.dk

 

Klipning, undervisning mv. tilbydes!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Untouchable/Landlord/Allegro
Forfatter: 
Dato:  20-04-2015 10:54

Så er min lille hingstefyr blevet lidt større! Han er næsten 10 måneder nu, og jeg var ude og besøge ham forleden i den løsdrift, som han går i nu. Der fik han lov til at få en tur løs i ridehuset, til hans egen og vores andres fornøjelse

Jeg synes at han fortsat udvikler sig rigtigt godt, og er rigtig spændt på hvad fremtiden vil bringe med den lille fyr!

Billede

 

 

Billede


Han fik også lov til lige at prøve at hilse på sig selv i spejlet. Det var meget mærkeligt, sådan som hesten i spejlet gjorde synkront hvad Lille U selv gjorde

Billede


Og spejlet var ikke det eneste mærkelige der befandt sig i ridehuset!

Billede

 

Hans mor er kommet tilbage i sporten, hvor hun bl.a. gik DM for childrenryttere her i marts. Der bliver ikke rigtigt flere føl til hende lige foreløbigt, men håber igen at lave et føl eller flere på hende om et par år :-)


Skrevet af Charlotte

charlottekondrup.dk

 

Klipning, undervisning mv. tilbydes!

3
0
Svar på denne tråd
 
 dejligt..
Forfatter: 
Dato:  20-04-2015 11:15

dejligt når hopperne der gør det godt i sporten også viser de kan levere varen.. bliver spændende at se ham som kommende ridehest ..


Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider