Her bruger jeg begge. Både hjernen i forhold til afstamning, match til hoppen, afsætningemuligheder mm. Men absolut også hjertet. Har jeg ikke mavefornemmelsen eller hjertet med, så bliver hingsten ikk evalgt, trods hjernen siger det er super.

Omvendt så bliver hjertet heller ikke fulgt, hvis ikke hjernen er med.

Så ind imellem kan det godt være noget svært for mig at finde en hingst hvor både hjerne og hjerte er enige eller hvor det eventuelle kompromis er til at leve med. 2012 har fx været et mararidt for mig at vælge hingst i, da hjerne og hjerte på ingen måder samarbejdede

Med alle de penge og al den tid, man som avler lægger i sine dyr, så er hjernen med til at udvælge de mulige kandidater, så der er en vis sandsynlighed for, at det føl, der kommer, lever op til ens forventninger.

Men når den sidste frasortering sker, så er hjertet i første række her. Ligesom de fleste hestekøbere har hjertet med, når den næste hest skal udvælges.

Man går trods alt 11 måneder og passer krikkedyret, før den (forhåbentlig) spytter noget ud- så man skulle gerne glæde sig helhjertet i de mange måneder, hvor man trækker til og fra fold i regn og mudder, slæber hø og halm, kører trillebør og henter foder i en skøn forening

En ung, uprøvet hingst kan også være valgt med hjernen; ofte er den første årgang fra en modehingst lettere at omsætte til dem, der forelskede sig i hingsten i Herning året før Senere årgange kan være sværere, hvis hingsten ikke får vist noget godt...

hvis hjernen har været noget involveret frem til reduktionen til 2 valgmuligheder, så ville jeg helt sikkert:

følge hjertet

i den afsluttende afgørelse.

Man skal jo GLÆDE sig !!!

Jeg har jo efterhånden også avlet i en del år - og jeg bruger bestemt også hjernen. Mest fordi jeg ikke kan lade være *s*

Faktisk har jeg nok svært ved at lade "hjertet" få det sidste ord, når jeg har indsnævret mine valg..

Men "det endelige valg" er måske heller ikke så simpelt som jeg forsøger at gøre det til?!

Det spiller helt sikkert også ind, om det er et afkom jeg ville overveje at beholde. Ligesom der er forskel på et produkt til videre avl og et til ridning.

Nej det er nok ikke så enkelt.

Jeg har udset mig en hingst til den ene hoppe, som jeg synes er meget smuk, yderst velgående og som jeg er ret sikker på er et godt match til hoppen.

Men jeg er aligevel i tvivl... Jeg er usikker på om hingsteholder få gjort det godt nok fremover. Kommer hingsten i kvalificeret ridning sådan at den virkelig kommer til at bevise sit værd, eller bliver det bare endnu en der hurtigt er glemt igen?

Det er ikke rigtigt nemt, men hvis de var det ville vi jo kede os..!

hvis hjernen har bestemt ned til to kandidater og evt afkom er en beholder, så ville jeg følge hjertet til sidst

det er svært at skelne hvad der er "hjerte" og hvad der er "hjerne".

Set i bagklogskabens ulidelige klare lys skulle jeg jo nok have valgt hingste med mere "hvidt" på da det jo oftest er det folk falder for - og de to føl jeg har lavet har kun sparsomt.

Men mit hjerte/min hjerne sagde det ikke skulle være sådan

Men jeg har nu glædet mig ved begges ankomst som et lille barn aligevel.

jeg er jo bare en glad amatør

så første føl valgte dr. dyr hingsten - grin. Nej - jeg så hans Zack-bølle og forelskede mig øjeblikkeligt og så måtte jeg også have sådanne en.

2. føl blev valgt med hjernen - og meget grundige undersøgelser. Min ingeniørhjerne kogte næsten over, jeg havde statestiker, skemaer osv over hele huset. Næsten for grundige og hjertet fik ikke helt plads nok. Hingsten var slet ikke min favorit - men matematikken sagde at han var det rigtige valg. Føllet blev også rigtig fint og det var absolut et godt valg.

3. føl blev valgt med hjertet - jeg så hingsten i herning og måtte bare prøve - min gemal pressede på og da DV også syntes at det var en god kombi - sprang jeg ud i det. Det er min fantastiske Apple Rose som jeg er totalt forelsket i

4. føl blev til fordi hingsten blev fravalgt ved føl 2 og jeg fortrød næsten lige efter hoppen var drægtig. Så familien gad ikke høre mere på mine hjernespind og krævede at jeg så afprøvede drømmen.

Det er så den vi venter på - med stor spænding

Men jeg kan ikke skrue hjernen fra - så når den har valgt et par realistiske hingste - lader jeg hjertet vinde - fremover - grin.

være sådan at når man går i hingstevælger tanker at man uanset hvad - tænker, at man laver en kombination fordi man godt kunne tænke sig at beholde den selv? Jeg mener - hvorfor vælge en hingst, og så alligevel tænke om det kommende afkom at det ikke er noget man selv kunne tænke sig at beholde?

Jeg er selv helt ny i det her, og har hverken tid, råd eller planer om at beholde alt afkom selv. Men jeg har da den tanke at udover hngstens afstamning, temrement, ridelighed, eksteriør mm skal passe til hoppens, så er udgangspunktet da at jeg selv ville eje sådan en kombination. Hvis ikke man som avler selv gider eje afkommet, hvorfor skulle andre så?

Det har i hvertfald været min filosofi alle de år jeg har opdrættet hunde. At finde en han som passede til min tæve fordi jeg gerne selv ville have en hvalp efter de 2. Selvfølgelig har jeg ikke haft muligheden for at beholde alt, men filosofien har da gjort at jeg aldrig har haft problemer med at afsætte mine hvalpe. Og sådan skulle det også gerne være i forhold til heste afkommene .-)

God pointe.

Men jeg er nok en smule mere tilbøjelig til at gå på kompromis med noget, hvis det er et afkom jeg på forhånd ved jeg vil beholde.

Netop fordi jeg så bruger hjertet mere end hjernen.

Jeg kan bruge Dornik B som eksempel; han er efterhånden en herre på 21 år og hverken ekseptionelt gående eller smadder moderne.

Hans afkom mangler noget udtryk - og det er (i dag i konkurrence med smækre, moderne typer) næsten umuligt at få en hingst kåret efter ham, af samme årsag.

Alligevel har jeg brugt ham - frem for langt mere smarte typer af yngre generationer.

Med hjernen har det været let, indtil et vist punkt; han er alt andet lige den mest vindende dressurpony nogensinde og topper ligeledes for afkoms præmiesum i dressursporten.

Men noget andet der "tæller ned" er ikke så meget spørgsmålet om, hvorvidt et afkom efter ham kan sælges - selvfølgelig kan de det.

Men mere at jeg, ved at bruge ham, skal overbevise min hjerne om at det ikke gør noget hoppen skal gå tom 1 år - da han kun bedækker naturligt og jeg ikke kører en hoppe med føl 1600 km. rundt i Europa..

Men med hjertet ved jeg, at jeg SÅ gerne vil ha det der dejlige, skønne, ridelige, nemme, størrelsesstabile blod - og derfor har jeg alligevel valgt med hjertet i hans tilfælde. Selvom det har kostet kassen!

Og sådan har jeg det personligt bare med nogle ting - i dette tilfælde en hingst.

Valg af hingst for mig vil altid være en kombination af hjerne/hjerte. Men jeg gør det nok lidt omvendt, jeg lader hjertet vælge først og derefter "splitter jeg hingsten til atomer" for at finde udaf om den passer til en af mine hopper. Gør den ikke det, så forbliver den bare en drøm.

Jeg er fx vild med Fürstenball, jeg aner bare ikke hvilken af min hopper jeg skulle bruge ham på, han har et par anmærkninger i fundament og det er de samme ting mine hopper har. Eller dvs en hoppestamme med lange koder og en hoppestamme med små/smalle hove. Den sidste hoppe hvor han kunne være interessant kan kun komme i fol hvert andet år, så der skal det være en hingst hvor sæd er let tilgængeligt. Ergo forbliver Fürstenball en drøm.