I dag bliver min skønne Balder dreng 3 år gammel - og det har fået mig til at tænke over hvor heldig jeg er at have den skønneste dreng i mit liv.

Han er min første egen hund, og kan huske da jeg købte ham at folk synes jeg var tosset fordi jeg købte en hanhund.

Den kan du ikke styre mente mange - ellers kom kommentaren "så skal han vel kastereres"

Men nu er han 3 og "officielt" på vej ud af lømmel alderen. Han har det skønneste sind, altid nem og glad og kan tages med alle steder.

Sidste weekend havde vi fx den lokale byfest hvor jeg hjælper til, og Balder var med på pladsen meget af tiden. Han løb frit omkring mellem masser af mennesker - børnene legede med ham, de gamle delte deres ringrider pølser med ham, og der blev hilst på andre hunde.

Når han blev træt lagde han sig bare ind i baren hvor jeg stod og serverede kolde øl

Han er en rigti mor baby og hver dag efter arbejde får jeg den helt store velkomst.

Han er en ener - ligesom alle andre hunde