Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Pris Entrprenørarbejde
Forfatter: 
Dato:  01-07-2016 10:58

Hej.

 

Vi har netop købt en mindre gård, hvor der tidligere har været anlagt en 20*40 ridebane.

 

Banen er anlagt med dræn og virker til at være fin og tør, dog har den stået i 3 år, så den er groet helt til.

 

Derfor har jeg spurgt en lokal entreprenør hvad han skal have for at grave 5 cm af(smide jorden på en af foldene) samt sprede 5-6 cm nyt grus og 2-3 cm sold og jeg fik så en pris på 82.700 kr... og det var så kun for 5 cm grus og ikke hvis der også skulle sold på

 

Jeg er virkelig chokeret over prisen, da jeg vil mene, at jeg næsten kan få en ny ridebane for de penge - men hvad siger i andre? Kan det svare sig at høre nogle flere entreprønører eller maskinstationen eller er det bare prisen? Jeg havde håbet vi kunne holde det på en 15-20.000 for udskiftning af toplaget og det er også hvad vi max kan/vil ligge, da det kun er mig der skal bruge banen og der er mange andre ting at bruge penge til, når man lige har købt gård

 



M.v.h. Camilla



0
0
Svar på denne tråd
 
 lyder dyrt..
Forfatter: 
Dato:  01-07-2016 11:34

enig i det lyder dyrt. men måske i selv kan leje en maskine og gøre jobbet ?

 

ved ikke hvor du bor i landet måske jeg kan forelå nogen til jobbet hvis du oplyser post nr.

selv er jeg fra sjælland af

 

 

Karina

0
0
Svar på denne tråd
 
 postnr.
Forfatter: 
Dato:  01-07-2016 12:11

Postnr. er 4291 Ruds Vedby.

 

Vi er nok ikke super gode til selv at betjene en stor gravemaskine.

 

Alternativt er vi ude i at låne en traktor til bare at sprede gruset, da vi umidebart godt kan harve beplantningen af med vores lille havtraktor :)

 

Men rart det ikke kun er mig der synes det lyder dyrt ;)



M.v.h. Camilla



0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi har.....
Forfatter: 
Dato:  01-07-2016 13:36

Vi har fået fat på den lokale "en-mands-hær", nu hvor vi er ved at få lavet 20x40 ridebane - og det er med moms, regning ect.

 

Vi skal have/er i gang med, at få hævet terræn, fjernet 1/2 M betongulv i stald som skal bevares, få lagt to gamle staldbygninger ned, brugt brokkerne til dræn, lagt drænslanger, lagt 15 cm knust beton som bærelag, herefter toplag med 4 cm grus og 2 cm sold - forventet pris 50-60.000 kr.

 

Det er så i jydeland - og vores enmandshær er genial til at finde tilbud, og forhandle rabat hjem.

Maskiner kommer han med, når det passer ind i hans andre arbejdsgange - så vi er fleksible, og han er yderst rimelig.

 

Og så er han vant til at anligge ridebaner, så jeg har været ude og kigge på to stk's i nabolaget.

Og vi kender ham fra god omtale fra vores venner og bekendtes side - altid god til at handle rabatter, og altid fair med egen pris :-)

 

mvh Charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lyder vildt
Forfatter: 
Dato:  20-07-2016 11:37

Nu har jeg godt nok ikke selv fået lavet ridebane, men jeg er projektleder i entreprenørbranchen, så jeg kan godt nogenlunde regne ud, hvad en rimelig pris er. Og over 80.000 for at skrabe toppen af 800 m2 og lægge 5 cm nyt grus på lyder jo helt grotesk.

 

Jeg ville spørge flere til en start, og hvis det var mig selv der skulle have det lavet, så ville jeg bare hyre en dygtig rendegraver med fører ind på timeløn (her i Jylland koster det ca 800 kr/time inkl moms til private kunder), og så selv købe materialerne ind. Han kan køre hos dig i over 2 uger fuld tid for de penge, og så er der stadig penge til grus og sold... Og nej, det skal absolut ikke tage 2 uger, nærmere 2-3 dage, hvis jorden bare kan lægges til side og jævnes ud, og gruset kan læsses af direkte på/ved banen. Hvis jorden skal flyttes over en længere distance, så kan det være at han skal have en lille dumper eller traktor med vogn med, og den koster ca det samme i timen. Men stadig, der er godt nok langt op til +80K! Det kunne også være en landmand i nærheden, som har det grej der skal til, mange af dem har en rendegraver, og kan godt finde ud af køre med den.

 

Det ærgrer mig at sige det, men min erfaring er desværre, at der er en del småentreprenører (og håndværkere generelt), som forsøger at tage røven på de private kunder, fordi de som regel ikke har nogen anelse om hvad tingene bør koste... Der er heldigvis flere af de ærlige, men det irriterer mig på branchens vegne, fordi de bare giver os andre et dårligt ry...

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  20-07-2016 21:10

hold da kæft det er dyrt...

 

ja undskyld mit fransk men 82.700 kr, hold da op...

 

altså jeg ville indhente flere tilbud, eller også samle familie og venner til en hyggelig arbejdsdag :-) gruset kan købes biligt i en grusgrav... :-) du kan saftsuseme få meget grus med lastbil og vognmand samt lækker mad for 82.700 kr


hvor intet vover intet vinder

1
0
Svar på denne tråd
 
 12345½
Forfatter: 
Dato:  21-07-2016 19:14

Vi fik gravet næsten en meter af i en kile og planeret for ca. 6000Kr med en gummiged med laser. Det tog den lokale entreprenør ca. 7 timer...


Det du skal have lavet kan gøres på 2-3 timer så for at sige det mildt så prøver han at tage ræven på jer.


En gummiged med fører koster normalt mellem 800Kr og 900Kr i timen incl. moms. plus kørsel frem og tilbage.

Jeg vil tro at sandet koster under 500Kr hvis du spørger efter fyldsand og ikke "ridebanesand" - så kan du selv vælge om der skal være intet eller noget ler i...


Hilsen

Jens

 

 

'Tænk det du vil, og gør det, du gør'
'Good fences makes good neighbors'

1
0
Svar på denne tråd
 
 færdig bane
Forfatter: 
Dato:  05-08-2016 09:17

Vi endte ud med at få banen lavet for cirka 30.000 inkl. materialer. Her cirka halvdelen til entreprenøren og halvdelen til materialer.

 

Gruset var klart den største udskrivning, da der skulle cirka 50m3 til og tilkørselsforholdende hos os er desværre ret dårlige så der kan kun komme en lille bil ned ad vejen og det skulle derfor leveres af 5 gange :/

 

Men banen er blevet super fin og væsentligt billigere end det første bud, så tak for de mange svar :)

 

Billede

 



M.v.h. Camilla



6
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider