Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Toplag på ridebane
Forfatter: 
Dato:  10-06-2015 14:09

Er der nogen der har erfaring med stenmel som toplag på en ridebane? Vores staldejer er ved at kigge på at lave en bane, og umiddelbart tænker han 30-40 cm knust tegl og en dug til at skille drænlag og toplag og så stenmel som toplaget. Det skal siges at banen skal ligge ovenpå meget leret jord.

 

Birgitte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Min erfaring
Forfatter: 
Dato:  10-06-2015 22:11

Hejsa.

Vi har stenmel som toplag på vores ridebane. Vi har gravet mulden af, drænet, lagt brokker, knust tegl og afsluttet med stenmel.

 

Jeg vil ikke anbefale at ligge dug mellem lagene, da jeg har hørt flere gange at dugen arbejder sig op gennem toplaget og i værste fald, kan hestene hænge fast i den med en sko og komme til skade.

 

Vi har derfor ikke lagt dug.

Istedet for har vi brugt meget tid på at rette de knuste tegl så meget op som overhovedet muligt. De er derefter blevet stampet.

Så har vi fået kørt ca 5 cm stenmel på som vi har rettet af og stampet, og så var meningen egentligt at vi ville have noget sand af en art på, men da vi godt kunne lide stenmelet, bestilte vi stedet ca 3 cm stenmel mere, som idag udgøre toplaget.

 

Generelt fungere banen godt. Den er dejlig fast uden at være hård at ride på. Vi vil nok investere i et læs stenmel mere i løbet af efteråret, da vi godt vil have lidt mere toplag på.

Banen har umiddelbart ikke tendens til at blive glat, heller ikke selv om det regner.

 

Af ulemper synes jeg at banen skal harves tit, for at modvirke at den bliver hård, da stenmel pakker sig meget. Ideelt skal min bane harves ca 1 gang om ugen og vi er kun 2 som rider på den.

 

Jeg synes også at den støver mere i tørre perioder end jeg havde regnet med. En anden bane jeg kender rider på sand, og den støver lige så meget, så det er nok noget man må leve med, med mindre man køber en dyr bund.

 

Jeg har haft min bane i et halvt år, og jeg er super glad for den.

 

Hilsen Ane

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Bane etabl i 2007
Forfatter: 
Dato:  10-06-2015 22:55

på meget stiv lerjord.

Mulden blev skrabet af, der blev lagt 2 strenge dræn ( for lidt). Derefter kom ca 5-12 cm stenmel for udligning af små niveauforskelle.

Vi købte et ophørstilbud på vasket grus til ridelag.

De første 3 år red jeg dog kun i stenmel, men fra den ene dag til den anden satte det sig, og blev for hårdt at ride på. Først da kom det vaskede grus på, og det virker fint - bare der ikke kommer for meget vand. Der er for lidt dræn, og står vandet på banen bliver den som blæver og ikke rideegnet. Det er dog kun mig som rider i den, og kun i sommerhalvåret. Jeg har 5-10 dage i alt i den periode, hvor banen ikke kan benyttes.

Jeg tænker, at knust tegl er fint, men måske ikke nok til at dræne vandet væk, men det afhænger af bl.a. fald og jordtype. Dug ville jeg aldrig lægge på.

Få råd og vejledning af en kompetent person, for det er dælme svært og dyrt at lave en ridebane om.


 

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider