Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 reagere på lyde
Forfatter: 
Dato:  01-06-2015 16:32

Hej Alle

 

Jeg ved ikke helt hvordan jeg egentlig skal forklare mit problem og hvad løsningen kan være så håber I kan finde lidt rundt i det og hjælpe.

 

Jeg har en helt igennem skøn hoppe, som er utrolig lærevillig og egentlig også lærenem omkring det meste.

Men vi har et stort problem, og på mig virker det som om at det er lyde der er problemet. Hun reagere voldsomt på lyden af en hov der rammer en bom, reaktionen er værst hvis det er hendes egen hov, men der reageres også hvis det er en andens.

Hun reagere meget voldsomt på de lyde der er når hun skal op i traileren og stå deroppe, men hun reagere også på lydene hvis vi læsser en anden hest, står hesten stille i traileren er hun nysgerrig og opsøgende, flyttes en hov er hun næsten panisk væk med det samme.

Hun kan reagere på ting som vi har gjort mange gange før men kommer der en anden lyd reagere hun med det samme uanset hvordan jeg forholder mig til lyden/reaktionen.

 

Jeg har før arbejdet med sensitive heste men jeg har aldrig ramt muren som jeg føler jeg gør med hende her, og aner ikke helt hvordan jeg evt. bedst kan gribe problemet an.

 

Desværre er der ikke råd til en professionel lige pt, men det er en del af tankerne omkring hvad jeg kan gøre.

 

håber nogen kan hjælpe med ideer inden den skønne dame gør mig helt gråhåret.

 

mvh

mie

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddd
Forfatter: 
Dato:  02-06-2015 10:06

Jeg synes det lyder som usikkerhed :)

 

Når hun bliver bange ville jeg sørge for at stoppe hende helt op og få ro på hende. Give hende nogle godbider og få hendes opmærksomhed over på dig. Du kan også bede hende om at bakke et par skridt og så give hende nogle godbider (så hun gør noget for godbiden)

 

Men primært er at opmærksomheden skal hen på dig og ikke det andet.

 

Du skal selvfølgelig lade hende kigge, snuse og undersøge alt det hun vil, samt give hende tillid til at det ikke er farligt :)

 

Du kan også overveje at få en kiropraktor ud, heste der er markant skæve i nakken kan have sådanne reaktioner.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bum bum!!
Forfatter: 
Dato:  02-06-2015 12:22

Det kunne næsten være min 2 års du beskrev mkc. Jeg har dog ikke fundet nogen løsning på det endnu.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for svar
Forfatter: 
Dato:  02-06-2015 13:24

Sandra, hun bliver bakket og rost og får godbider når hun drejer fokus på mig, noget vi har stor succes med i almen træning, men når hun rammer det punkt hvor hun indimellem ender i løbet af ingen tid, er det reel panik hun er i og det giver desværre en situation hvor hun på ingen måde ænser mig og når hun så endelig er tilbage i kontaktbar mode nægter hun på nogen måde at arbejde fremad mod noget igen.

Hun får al den tid jeg kan til at snuse, kigge, puffe hvad hun har lyst til, og ligeså snart der er en succes stopper vi der og starter forfra næste gang.

 

Hun er clearet af en kiropraktor, ingen problemer der.

 

Det der nok frustrere mig er at jeg kan få hende til at samarbejde på så mange område med blot ro, tid og tålmodighed, bare ikke når noget laver en lyd hun bestemmer ikke passer til hende.

 

der må arbejdes videre...

 

mvh

Mie

0
0
Svar på denne tråd
 
 tilskud og hut
Forfatter: 
Dato:  03-06-2015 09:34

 

 

Jeg ville kigge på disse produkter:

shop.hippolyt.dk/shop/equilizer- 378p.html

shop.hippolyt.dk/shop/anti-stress- krauterpellets-911p.html

 

Og så har magnesium jo også en beroligende effekt.

Og hvad med at lægge en hut på hende? Jeg synes det hjalp på min meget opmærksomme hoppe...

VH Lone

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hut og hormoner
Forfatter: 
Dato:  09-06-2015 15:15

Hej Mie

 

Jeg ville også prøve med en hut hvis det var min hest, jeg har haft min hest gennem 6 år nu og den har altid været meget følsom overfor lyde, en hut hjælper på det og som noget nyt er der kommet sådan en hut fra Equiline som er lydisoleret, den er rigtig smart. Min hest er over tid blevet mere rolig, men det gælder også, synes jeg, om at undgå de situationer hvor hesten bliver så presset at den reagerer for voldsomt, og der vil en hut i langt de fleste tilfælde kunne tage toppen af isbjerget tænker jeg.

 

Der ud over kan du overveje om din hoppe måske har en smule tendens til at være for sensitiv grundet et eller andet hormonelt forstyrrende, det er der faktisk overraskende mange hopper som har og det kan opstå pludseligt især her i foråret. Der findes et produkt mod dette som kan købes her: 24ride.com/foder/tilskudsfoder/ paskacheval-genistim.html På den måde kan du teste om det har en effekt i så fald kan du jo fortsat bruge det, ellers kan du ringe til dyrlægen og sige at det har hjulpet og så finde en mere permanent løsning. Det er bare så træls at bruge 500,- på bare at få dyrlægen ud inden man ved om det kan være hormonerne det er galt med, og der er til en del tid i det der produkt.

 

Hutten kan faktisk købes samme sted 24ride.com/hest/huts/equiline- stojdaempende-hut.html

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider