Hej,
En hest, der har prøvet rideskoleverdenen, lærer hurtigt at "forsvare sig" mod bumpende ryttere, af og til dårlige sadler og meget andet ved at spænde i ryggen, så du får nok brug for megen tålmodighed og en god træningsplan for at komme videre.
Hvis jeg skulle give nogle gode råd - uden at have set hesten og dig, jeres udstyr o.s.v. - ville det være:
1) Kig på hestens ryg. Er den afrundet og muskuløs eller mangler der muskler? Er hesten øm eller spændt/hård nogle steder i ryggen, hvis du trykker en finger ned i musklerne (bortset fra nogle naturlige reflekser, du skal jo heller ikke trykke hårdt)? Hvis der mangler muskler eller musklerne er spændte/ømme, ville jeg måske prøve med arbejde uden rytter (longe eller ved hånden, evt. varieret med cavalettisarbejde og løsspringning) i en periode, indtil hestens muskler er løsnet op og begynder at fylde lidt mere. Du kan også prøve at massere musklerne ganske, ganske blidt, så blodgennemstrømningen bliver øget.
2) Passer din sadel i både bredde, længde og facon på sadelpuderne? Sadler er en ren videnskab, og hvis du er i tvivl, er det en god ide at få hjælp af en sadelmager til at vurdere sadlen. En sadel, der trykker (selv en lille smule), forhindrer hesten i at bruge sin ryg korrekt.
3) Træn hesten i at sænke hoved og hals afslappet. Start i skridt, rid med relativt lange tøjler (ikke helt løse), rid rundt på en stor volte. Forsøg med blid hånd at få hesten til at søge frem og ned til tøjlen, mens den svinger godt med bagfra. Det skal ikke gå hurtigt, men der skal være god, afslappet energi over bevægelsen, samtidig med at hesten ikke må trippe/jappe afsted. Hold hesten ganske let stillet og bøjet til indvendig side og få nogen til at holde øje med, om den går rigtigt på sporet, så udvendig baghov sættes i samme spor som udvendig forhov. Målet er at få hesten til at slappe af og søge blød kontakt på tøjlen med nakken ca. 10 cm under mankehøjde og næsen foran lodret. Når det lykkes og bliver stabilt, gør du det samme i trav. Denne øvelse hjælper hesten med til at løsne op og bruge sine rygmuskler korrekt, hvilket er basis for alt andet arbejde med hesten. Hvis hesten vil spænde i traven, prøv da letridning eller let sæde for at aflaste ryggen.
4) Ved dette arbejde risikerer man, at hesten stadig lægger vægten for meget på forparten, men uden en svingende ryg får du aldrig hesten til at bære sig bagtil, så derfor må du tage denne risiko med i starten. Når det går godt og er blevet rigtig stabilt, kan du efterhånden samle hesten lidt mere op - i kort tid ad gangen i starten - og forlange andre øvelser, som er med til at aktivere bagparten (sidebevægelser o.s.v.) - så længe den stadig søger biddet og altid kan forlænge halsen ned og frem, når du forlænger tøjlerne. Hvis den ikke gør det, er du gået lidt for hurtigt frem.
5) Som sagt i starten: Masser af tålmodighed. Rom blev ikke bygget på én dag og ligeledes skaber man ikke en rideskolehest om til en ridehest med godt rygsving og søgning til biddet på kort tid.
6) Det med at din hest ikke er let for hjælperne er en naturlig følge af rideskoletilværelsen. Måske skal du starte hele optræningen med at gøre hesten følsom overfor hjælperne igen? Jeg kan f.eks. anbefale Andrew Macleans bog, som er rigtigt god til at forklare, hvordan man gør. M.h.t. bøger om selve ridningen, er der sådan noget som Gerd Heuschmanns nyeste bog, der også er god til at forklare, hvordan man får gang i rygsvinget. Det er ikke en bog, der beskriver selve ridningen men mere hvordan hesten fungerer og hvad man skal gøre eller undgå at gøre.
Held og lykke med dig og din hest!
MVH
Jette
