Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Seperationsangst
Forfatter: 
Dato:  05-09-2014 17:05

Hej allesammen :-)

 

Nu vælger jeg at spørge til råds herinde, da jeg finder tonen mere acceptabel end på andre diverse hestesider..

Sagen er den at jeg har en skøn tinkervallak som jeg er kommet rigtig langt med, men som simpelthen har så meget seperationsangst. For bare et år siden kunne jeg ikke trække ham 10 meter fra folden uden han panikkede - det problem er vi dog ovre, for så sent som i tirsdags var vi ude og gå 6 km. i helt roligt tempo. Problemet kommer når jeg sætter mig i sadlen. Er der ingen fra jorden spænder han helt op, bliver bange for alt, vrinsker og vil helst bare sætte i fuld galop og komme hjem. Så snart jeg hopper af og er på jorden hos ham igen, slapper han af.

Så mit spørgsmål er, hvordan ville I få overført succesen fra jorden til ryggen?

Jeg har lavet utrolig meget jordarbejde og tillidsøvelser de sidste par år, så jeg tror det er derfor han nu er så tryg fra jorden, men ved simpelthen ikke hvordan han bliver rolig under rytter også.. Har desværre ingen til at gå med mig, I'm on my own on this.

Gode råd og idéer tages imod med kyshånd! :-)

- Og forresten, har prøvet at gå en tur og så sætte mig op på et tidspunkt mens han er helt rolig, men straks jeg sidder der går det galt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Klik eller snak ?
Forfatter: 
Dato:  05-09-2014 19:27

Nu ved jeg ikke om du er en "snakker" - jeg taler nemlig ekstremt meget til mine heste, og vi snakker os igennem "farlige ting" både fra jord og med rytter.

 

Så hvis du evt kunne koble det gode arbejde fra jorden med snak eller måske med klikker, hvis hesten er madglad. Og så må du nok gå ekstremt langsomt frem, hvilket du sikkert har været igennem fra jorden af - for det er flot arbejde at kunne få en seperationsangst hest til at gå en rolig tur på 6 km :-)

 

mvh charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stemmen beroliger lidt
Forfatter: 
Dato:  05-09-2014 21:04

Jeg prøver så vidt muligt at snakke til ham og rose med stemmen. I dag sang jeg også - det hjalp lidt :-) Jeg har engang prøvet med klikkertræning, men det gik ikke rigtig op i en højere enhed - måske jeg skulle prøve igen. Tak Charlotte! :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 En god ide.....
Forfatter: 
Dato:  06-09-2014 11:42

En god ide kan være et "tantehåndtag" til sadlen - den red jeg med på tur de første par år :-)

 

Håndtaget kan købes hos fx hooks, er lavet i læder, og sættes fast i de to ringe oppe foran på sadlen. Jeg har brugt det til, når jeg mødte noget farligt, at tage fat i håndtaget, give hesten lange tøjler, og så sidde og snakke eller synge til hesten.

 

Hesten kan jo fint løbe igennem tøjlen, hvis den vil - men det er fysisk svært at lade være med at "holde fast" i tøjlen, hvis hesten spænder op. Problemet er jo så, at hesten godt kan mærke at rytteren tager fat = vi fortæller den at det er farligt.

Og da vi jo alligevel ikke kan holde hesten, hvis den vil løbe - så smid tøjlen fra start af, og hold fast i håndtaget i stedet.

 

Når du synger, så trækker du mere luft ned i mellemgulvet/maven, og har derfor svært ved at spænde i kroppen. Når du snakker kan du stadig godt spænde - man kan også hører det ved at stemmen bliver høj og skinger = overfladisk. Så sang er måske bedst for dig ?

 

Det er lidt grænseoverskridende i starten at lægge tøjlen, og bare holde fast i håndtaget - men det virker forbløffende godt :-) Fx har jeg været på stubmarkstur med en veninde, hvor venindens hest bukker hende af og løber hjem. Jeg fik pareret Caspian, smed tøjlen og holdt fast i tantehåndtaget - og han blev stående og vi skridtede efterfølgende hjem til stalden, selvom vi over 2 km kunne se venindes hest bene afsted på markerne i galop.

 

mvh Charlotte

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider