Jeg har en hoppe på 4 år der pludselig har forandret sig voldsomt meget - så meget at jeg ikke længere føler mig tryg ved hende. Da jeg fik hende, for omkring 4 år siden var jeg meget ung og uerfaren og hun var min første hest. Vi var ærligt talt ikke et særligt godt match, og vi gjorde ingen fremskridt. Hun kunne godt finde på at bide og nappe og var meget pågående. Hun havde altså ingen respekt. Efter et par år hvor jeg koncentrerede mig om min anden unghest, vendte jeg tilbage til hende med fornyet mod. Jeg kontaktede en hestetræner som bogstaveligt talt tæmmede min hoppe og som lærte mig det grundlæggende i at gå og stå med sin hest. Efterfølgende gik det super godt, og jeg elskede min hoppe mere og mere. Da hun var blevet rigtig god til det med at gå og stå begyndte jeg at bakke med hende, og til sidst kunne jeg løbe rundt med hende i trav, selvfølgelig hvor hun stoppede pænt bagved mig. Så begyndte jeg stille og roligt at sætte mig op på hende og det tog hun også super flot. Hun var dengang en meget rolig pony som ikke var bange for noget.
Da jeg ellers synes at det gik super godt, begyndte hun at rulle sig imens jeg trænede, og pludselig kunne hun finde på at stejle når jeg gik med hende. Det blev jeg selvfølgelig vildt forskrækket over da jeg stolede 100% på at hun aldrig ville gøre sådanne ting. Jeg var sikker på at hun måtte være i smerter, for den opførsel lignede hende som sagt ikke, og jeg kontaktede dyrlægen som konstaterede blindtarmsbetændelse. Efter 1. behandling troede jeg egentlig at hun var rask men hun virkede stadig meget ilter og slet ikke som en koldblodshest - nærmere som en araber. Hendes øjne var vidt opspærrede hele tiden og hun virkede meget urolig. Pludselig, under en træning, hvor jeg stod og nussede med hende, begyndte hun at vrinske og så hoppede hun ellers i vejret og landede med forbene på mine lår. Jeg skyndte mig ud af folden fordi jeg var fuldstændig i panik. Så fik hun 2. behandling mod blindtarmsbetændelse og hun skulle gerne være rask nu. Hun reagerer ikke længere som om hun har smerter og hun virker meget mere rolig - men langt fra som hun var før sygdommen.
Og her kommer problemet så:
Nu er hun begyndt at stejle bare jeg kigger hende i øjnene. Når jeg står og nusser hende på ryggen eller står uden for folden er der ingenting, men ligeså snart jeg bevæger mig ind foran hende vrinsker hun, løfter hovedet og stejler lige for næsen af mig. Det har gjort at jeg er meget forsigtig omkring hende og egentlig slet ikke føler mig tryg ved hende. Det lyder måske som noget af en konstatering, men jeg har det som om at hun er blevet fuldstændig sindsyg fordi hun reagerer sådan helt ud af det blå. Det er tydeligt at mærke på hende at hun ikke stoler på mig eller nogen andre end sin foldkammerat. Jeg kan som sagt godt strigle hende og nusse med hende, men ligeså snart jeg begynder at trække med hende, så stejler hun mig i ryggen. Er der nogen der har en idé om hvad hun tænker?
