Selvfølgelig kan man "tæmme" en hest uden vold - det kaldes træning

Jeg ville nok som du skriver starte med en masse godbider og foder.

Nu har jeg ikke fået grønt lys af ejeren til at arbejde med hesten, så indtil videre nøjes jeg bare med at kigge på den og fundere.

Desuden kan man heller ikke tæmme en hest udelukkende ved at fodre. Jeg har i flere år kendt en sky islænder, som kun kan håndteres af sin ejer - og det selvom dens ejer ikke er dens fodermester! Jeg har selv prøvet i mange timer med den pågældende islænder. Den spiser gerne foderet, man serverer (når man er gået væk) og hvis man gør det på den helt rigtige måde, så tager han gerne en godbid af ens hånd. Men kun én.

Den var dog også blevet tilredet med hård hånd på Island og havde ingen tillid til menneskeheden og er nu en gammel herre med bestemte idéer om verden.

De kan virkelig være sky de heste - og hvad gør man egentlig, når de når til det punkt?

Heidi

Hej Plovbæst

Hvis du er virkelig interesseret i at være med heste uden brug af psykisk og fysisk vold, vil jeg kraftigt anbefale dig at læse bogen "The Cognitive Horse" af Francesco Di Giorgio!
Men alene det, at du har disse tanker er jo et skridt på vejen - egentlig er du allerede godt i gang - selve grundstenen er jo netop at møde et andet væsen med nysgerrighed og åbenhed, uden at stille krav. Præcis som du gør nu.

Kan også anbefale dig facebookgruppen 'Ligeværdig sameksistens mellem mennesker og dyr', hvor vi netop dyrker den slags emner. Eller tag et kig på 'Independent Liberty Trainers Network', hvor der er masser af artikler og videoer til inspiration.

Men du er selv dit vigtigste redskab, og hvis du følger de tanker, der er opstået hos dig, kan jeg love dig, at der åbner sig en rig og fascinerende verden for dig og de heste, du kommer i berøring med...

Tror vi ser meget forskelligt på "vold" som du beskriver det.. Har set en islænder komme her til DK fra Island helt uberørt og derpå blive trænet i for mig at, se meget fint med såkaldt HMS, hvilket jeg kalder almindelig træning ..

Og ja, der foregår da noget mental "vold" (ville aldrig selv bruge det ord).. Men ikke mere end der ville være, som hvis man satte den i en til en ny flok heste.. Sætter du en hest ind til en ny flok, vil der også foregå mental "vold" både på den nye hest og på flokken.. Hesteflokke består jo af et meget bestemt hieraki hvor mental "vold" er en del af det hieraki..

Dermed siger jeg ikke jeg går ind for join up metoden, for mener ikke man kan lære en hest noget når den er stresset eller i "flugt".. Men mener man skal tage træningen i meget meget små bidder og mimike hestens eget sprog..

Jeg synes regulær vold på hesten er når man ikke sætter sig ind i hestens måde og kommunikerer på deres niveau..

Jeg mener, vi har selv påklameret at vi er det klogeste pattedyr i verden, hvorfor er det så lige hesten skal lære vores sprog?

sige, at det kommer an på, hvad du mener er vold. Man er jo nødt til at sætte hesten i situationer, som den ikke er tryg ved, så hvis det er vold - vil jeg sige nej.

Vi trænede heste HELT fra bunden i Canada - 3-årige islændere, der aldrig havde været rørt ved (vokset op i skovene omkring gården). De blev gennet ind i mindre bokse en og en med direkte adgang til en overdækket rotunde, når man åbnede lågen. I starten gik jeg ikke ind i boksen, men lukkede bare hesten ud i rotunden og løslongerede den, så den begyndte at lytte til mit kropssprog med pisken som forlænget arm. Der blev naturligvis ikke slået, det er slet ikke nødvendigt. Så tog jeg foder med derud i en spand, men med plads til at "flygte" kunne jeg ikke få lov til at røre ham, så vi endte i boksen, hvor jeg gerne måtte stå ved siden af ham - og med tiden røre ham på ryggen, halsen, i hovedet og så fremdeles. Det tog lang tid, før han ville tage foder fra hånden, men den hurdle er du jo allerede ude over.

Grimen kom på i forbindelse med fodring, stille og roligt uden kamp. Derefter ud i rotunden igen - "min" unghest var kvik og lærte hurtigt, hvad longering gik ud på.

Det tog 2-3 mdr. at komme til at ride på ham - og kun på eet tidspunkt måtte der sættes hårdt mod hårdt: Da han skulle bindes for første gang. De er nødt til at finde ud af, at de ikke slipper for det reb og det pres, før de giver efter. "Min" unghest fandt dog lynhurtigt ud af det, så der var ingen drama eller voldsom hiven.

Det kan fint lade sig gøre - på omtalte gård i Canada, tilrides 5-10 ungheste på den måde hvert år med gode resultater.

Ja, det er nok også lige med at definere ordet vold. Jeg har altid haft gode resultater med min egen, milde version af joinup og der benytter jeg et minimum af vold på hesten - men dog alligevel lidt. Jeg kan se, når jeg bruger mine teknikker, at hesten en gang i mellem føler sig usikker og gerne vil væk fra mig - men jeg tvinger den jo til at være i min nærhed og det er jo en slags vold. Jeg bliver ved, indtil hesten accepterer mig (groft sagt).

Samtidig er det dog den teknik, jeg kender, hvor man bruger et minimum af "vold" mod hesten. Jeg kunne dog godt tænke mig en teknik, hvor hesten var med på det hele tiden. Hvor der ikke kom de der tidspunkter, hvor hesten får det der blik, der fortæller at den er usikker og bange og ikke bryder sig om det.

Jeg har som sagt ikke fået grønt lys til at træne hestene på mit arbejde, så det gør jeg ikke. De bliver formentlig også flyttet snart, for de går vist bare på sommergræs.

Men faktisk har det været gavnligt, at jeg ikke måtte træne dem. I stedet har jeg sagt godmorgen til dem med et æble hver morgen i 3 uger og når jeg har lidt ekstra tid går jeg op på deres fold og går rundt og snakker med dem, leder efter firkløvere osv. Når de nu hører mig kalde om morgenen, bliver de glade - hingsten vrinsker - og de kommer hen til mig og får æblet. Den ene hest kan jeg nu røre på halsen og den lille hingst virker også mere tillidsfuld. Det tager riiigtig lang tid, men det er nok det, som er vejen frem - og det er blevet interesserede af sig selv og de følger mig gerne rundt på folden... og så hjælper æbler og mirabeller jo også lidt på tilliden...

Heidi

jeg er også selv totalt modstander af vold

har arbejdet i mange år netop med sky heste. og er faktisk super god til det, uden at jeg endelig har noget træning eller noget

jeg tror bare at det er noget som ligger til mig.

for 10 år siden skulle jeg så igang med mine egne to vildbasser. Og da jeg er til westernridning, ja så fandt jeg en som kunne hjælpe mig med det.

hun viste mig de 7 lege

og det var lige noget jeg kunne bruge - og stå inde for. Ikke at jeg bruger det 100% men det har givet mig nogle redskaber som jeg ikke havde i forvejen

i dag er mine 13 år, og vi leger stadig, men vi har et helt andet forhold end for 10 år siden.

men igen jeg har meget i mig som er selvlært, og jeg tror endelig at det er noget af det man kan bruge.

jeg har arbejdede på en rideskole hvor vores ridelærer havde et svart hjerte for heste som havde været mishandlet. og det var så her at jeg kom ind i billedet. For alt jeg endelig bare gjore var at være der. jeg forlagte ikke noget af dem. de kunne komme til mig for tryghed nærvær eller andet

det skal lige siges at jeg aldrig har brugt mad som belønning. mad/godbidder hører til i krybben.

Der kan altid forekomme 'brist' i kommunikation. Tænk bare på de misforståelser, der kan opstå mellem to mennesker. Det vigtige er vel, at man lytter til, hvad det er, hesten forsøger at fortælle med sin adfærd. Og inddrager den som en aktiv medspiller. I stedet for selv den mildeste join up vil jeg hellere lave en følge/blive fulgt-øvelse, hvor jeg i starten simpelthen bare følger hesten rundt på banen eller folden og spejler alle dens bevægelser. I takt med, at hesten accepterer min tilstedeværelse, vil jeg så begynde at stille små forslag til bevægelse og retning. Eller jeg vil lave forskellige aktiviteter uden at involvere hesten, men med det formål at pirre dens nysgerrighed. Fælles for den slags øvelser er, at det er helt op til hesten at søge eller fravælge kontakt. Du har jo netop selv oplevet, hvor imødekommende hestene bliver, når de har et valg, så ja, det er faktisk en gave, at du ikke skal træne dem. Men jeg tror, at har man først etableret en god kontakt baseret på gensidig tillid og fælles oplevelser, kan egentlig træning følge som en naturlig udviddelse af samværet...

Jeg tror at i al omgang med dyr, er ærlighed det vigtigste.

At man er som man er og ikke skifter mening hver anden dag.

At man respekterer flokken og det hieraki der er, respekterer at det er en hest, et flugtdyr og et flokdyr. Og det ved jeg at du gør, Heidi.

Det er alt andet lige lettere, at få et meget nært forhold til hestene, når man har dem hjemme og omgåes dem mange timer dagligt, dag ud og dag ind, år ud og år ind.

Det er også en hel del lettere, at have med heste at gøre, som har været i hænder fra de var føl.

Jeg tænker aldrig over, at de ting jeg "bare gør" er en del af træningen, men det er det jo. Jeg kører rundt iblandt dem med maskiner, fodrer, altid i samme rækkefølge, de går rundt uden grimer og jeg forventer altid bare at kunne gå lige hen til dem og give én af dem grimen på, så de kan få den pleje, de har brug for: Smed, hovrensning, strigling, dyrlæge, vaccinationer osv. Og rent faktisk står de nærmest i kø, når smeden kommer. Mig først, mig først. Ha ha.

Jeg har dog - for nylig - været ude for, ikke bare at kunne give grime på. Prins havde fået eksem i ørene og gik faktisk fra mig, når jeg kom. Han lod sig dog hurtigt "indfange" og fandt hurtigt ud af, at jeg ikke generede ham unødvendigt, men i stedet åbnede grimen, så den ikke skulle over ørene. Han har fået behandling og er nu helt sig selv igen.

Det vækker også tillid. At tage hensyn, i stedet for med vold og magt at gennemtvinge, at enhver hest SKAL have grimen over ørene. Basta.

Eller, hvis én af hestene opfører sig mærkbart anderledes en dag, så skal man så absolut "lytte" og det ved mine 4 at jeg gør, og det ved jeg også at du gør.

Jeg tror godt, at man kan "tæmme" denne lille hingst uden tvang, men det vil kræve store mængder tid, at du er mange timer iblandt dem, udfører alle mulige opgaver, som gør at han bliver nysgerrig osv. og så er spørgsmålet så, om det ikke er bedre for den lille hingst, at han - på en rolig måde - bliver NØDT til at finde sig i at være i hænder, så man på den måde kan drage omsorg for ham, både omkring smed, vaccination, tandraspning, almindelig hygiejne osv.?

Derudover, så mener jeg også, at de fleste heste, faktisk nyder menneskeligt selskab og omsorg, hvis de altså ikke har været ude for "overgreb" eller har fået lov at være "vildheste" det meste af deres liv. Og hvis de ellers også får lov at være heste, i en flok, på ordentlige folde osv. Dét tror jeg er afgørende. At de det meste af døgnet har et godt hesteliv blandt flok-venner, helst uden for megen udskiftning og renderi døgnet rundt.

Når vi tæmmer vores BLM Mustangs, som har levet vildt i USA, så er det med kropssprog og helt uden vold.

Vold er ikke et brugbart middel til heste - overhovedet.

Når man anvender kropssprog, så er det en efterligning af hestens naturlige kommunikation og det er derfor meget nemmere for hesten at forstå, når ris og ros opfattes straks og uden misforståelser.

Det kræver kun, at man selvfølgelig ved, hvad man gør og at man finder "nøglen" til hesten, så ris og ros kommer i de forhold, som hesten kan klare. ellers får man for lidt ud af træningen eller hesten bliver stresset.

Så det er som alt anden heste træning.