men der er altså bare nogle af dem der kigger mere end andre. Og så er der forskellige måder at kigge på.
Jeg har pt tre på stald, de er meget forskellige. tilsvarende har jeg haft mange andre og ikke to har kigget på samme måde.
Gamle grå er nok ham jeg kender allerbedst. Jeg købte ham da han lige var blevet 5 og så ham springe plastikvand da jeg prøvede ham. Han var fuldstændigt uimponeret over det og har ikke som sådan kigget på noget som helst siden. Eller det vil sige, jeg har aldrig redet hen mod en forhindring og følt at han bremsede for at se på hvad det var for noget. Men når jeg rider ind på banen til et stort stævne og der hænger bannere på væggen midt i kombinationen eller der står en paraply og skygger ned i den store vandgrav, så kan jeg nærmest ikke ride ham derhen. Han fnyser og går sidlæns og baglæns og man kan mærke hjertet slå. Så snart startsignalet er givet og jeg rider hen til første forhindring er der ALDRIG problemer med at han sætter af på de spring hvor han fandt noget der var farligt mens vi skridtede rundt. Han springer lidt mere forsigtigt foran hvis det er en stor kasse man springer og der ved jeg at jeg ikke må ligge for tæt hvis det samtidig er en lidt bred okser for så stivner han lidt i luften.
Hysse, som billederne længere oppe er af har MEGET store øjne. Hun ser alt og kigger på alt. Jeg købte hende som 6-års, da havde hun gået La fejlfrit og kunne springe stort vand. Hun kigger på en meget speciel måde når man rider rundt på springbanen. Hvis man selv sidder roligt, med en støttende hånd og god bærring i galopen. så kigger hun ikke på noget som helst af det fyld der er under springene. og man kan både ligge stort og lidt tæt.
I det øjeblik der sker noget omkring hende som stresser hende, så vender det og hun kan blive bange for et helt almindeligt bommespring på en sådan måde at hun snurrer og gør forsøg på at løbe ud af banen. Ting der stresser hende kan være dommeren der ringer med klokken for tæt på hendes hovede, en banebygger der vifter med noget papir i det jeg lander efter en forhindring, en dør der smækker etc. altså ting der tager koncentrationen fra hende. Jeg tror egentlig hun ville have godt af at gå med ørepropper og blinkers. Det sidste er ikke tilladt, og det første nærmest umuligt på en øresky hest, men jeg tror virkelig det ville give hende den ro der skal til for at hun ikke kigger.
Hun kigger iøvrigt på samme måde i den daglige træning og her kan en lyd også få hende til at kigge på det tæppe der hænger på barrieren og har hængt der de sidste 30 min.
Calle er en 5-års som processer tingene meget hurtigt inde i hovedet. Man kan altså med ham i vid udstrækning lade ham stå et øjeblik og tænke over tilværelsen, så indser han at han ikke er død og ridning kan fortsætte. Han kigger ikke på ting under springene, andet end at han springer lidt højere.
Han tog sit første stævne i stiv arm og kiggede hverken på bannerreklamer, publikum, spring, lys i bunden eller noget af det andet man ellers synes sådan en ung en skulle reagere på.
Jeg har de sidste par dage haft lidt problemer med at han på udendørsbanen i den ene ende har haft lidt travlt med at komme op i den anden ende når jeg red. Jeg har virkelig tænkt længe over hvad det var der var problemet og har ikke kunnet greje det. I går red jeg så ned bag banen og der fik jeg syn for at gødningssprederen var blevet flyttet og nu stod og lignede en forvokset trumpet. Den var han godt nok bange for, men efter at have stået ca 5 sekunder gik han hen og bed i den. Derefter kunne jeg uden problemer ride på udendørsbanen.
Samme metode er prøvet på hysse, hun kører sig selv mere og mere op hvis hun skal stå og se på noget hun mener er farligt.
Alle tre trænes og rides på samme måde, med undtagelse af hysse som springer vand mindst to gange om ugen og iøvrigt ALDRIG springer uden der er fyld. Hun er både den der trænes mest kiggetræning med men også den der kigger allermest. Træner jeg det ikke får jeg for mange snurreture når jeg kommer ud.