Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Finde en part til akademisk ridning
Forfatter: 
Dato:  04-05-2006 14:12

Hej!


Jeg har ikke tid og råd til at have min hoppe alene længere. Vi har trænet akademisk ridning i 2 år nu og jeg ville meget gerne finde en part med samme interesse.


Eventuelt sælge en "halvpart" i hende så vi var to som kunne have hende sammen og deles om udgifterne.


Jeg har tidligere prøvet at finde parter, men hvis de ikke er rutinerede ryttere med erfaring indenfor klassisk/akademisk ridning så fungerer det ikke. Hun er en meget følsom hest og er vant til at reagere overfor små vægtforskydninger og en rytter med en blød hånd. Og der er mange som ikke er vant til en så følsom hest.


Jeg ville gerne vide om der er nogen der har gode ideer til hvordan jeg skal finde en part til hende ? Har prøvet her på Hestenettet men det er ligesom om der ikke rigtig er nogen indenfor akademisk ridning, som læser annoncerne. Hun står opstaldet i Høsterkøb som ligger tæt på København, så jeg mener at der måtte være mange potentielle parter i nærheden.


Hvad ville du synes om at købe en "halv hest"? Er det utopi at tro at det kunne lade sig gøre at finde en som vil dele en hest med mig?


Glæder mig til at høre jeres input


hilsen


Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det smarteste er nok...
Forfatter: 
Dato:  04-05-2006 15:15
...at tage kontakt til andre, der rider akademisk, og høre om de "kender nogen, der kender nogen".

Det rent-akademiske miljø er jo ikke VILDT stort, så sandsynligheden for at der en eller anden fortabt og ensom ERFAREN akademisk rytter, der mangler en hest er nok ikke så stor.

Så skriv noget mere i tråden her - såsom:
Hvilken hest er det (race, alder)
Hvilket niveau er den på?
Hvor dygtig skal man være,m før man "får lov" til at ride/træne den?
SKAL man partout være parat til at ride den? Eller er det nok, hvis man pt. kun kan klare træning fra jorden???

Og så må jeg i øvrigt skuffe dig, tror jeg:
Der er vist ikke så mange "erfarne og dygtige" akademiske ryttere, som ikke allerede har en hest...
For det er jo ikke til at få parter på akademiske heste... ;-) Medmindre man allerede ER erfaren.

(Jeg synes i hvert fald, jeg har hørt den problemstilling før: Akademisk rytter søger part - men kun dygtig og erfaren part - og rytter søger hest og vil gerne lære akademisk, men kan ikke FÅ en part fordi alle dem, der vil have hestene redet akademisk kun vil have parter, der allerede kan ride...)

Det var bare et PIP - fra en "ikke-akademiker"...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Erfaren eller ej
Forfatter: 
Dato:  04-05-2006 15:47

tak for dit svar!


Jeg kan sagtens følge din problemstilling om at vi alle sammen helst vil have en erfaren rytter som allerede kan akademisk - og hvad så med dem som gerne vil lære det.


Jeg har faktisk også prøvet flere "potentielle" parter som red "almindelig dressur" - som jeg altså også selv har gjort det i mange år. Er absolut ikke frelst. Nå - men problemet er ofte at de selv følte at de ikke var rutinerede nok når det kom til stykket. Sikkert fordi det er svært at vænne sig til at ride på en ny måde, andet udstyr, en hest som reagerer anderledes end man er vant til osv. Men jeg er absolut åben overfor en rytter, som vil prøve at lære det. Eller som måske interesserer sig for horsemanship og arbejde fra jorden.


Det vigtigtste er at vedkommende har en god balance og ikke rykker hesten i munden. Så kan man jo sagtens lære resten.


Lidt mere om min hest:


Trakehner, 8 år, kåret i TAF, haft et føl - jeg har købt hende fra avleren. Er redet ca. 3 år. Er kommet rimelig langt efter de akademiske retningslinier Kan travers, versade og begyndt at gå i samling på anholdning via sædet. Primært arbejdet i skridt og trav fordi min underviser holder på at hesten skal kunne øvelserne i disse gangarter inden man starter op på galoppen. Vi skulle lige til at gå i gang med Piaf da hun blev skadet på folden. Så nu er vi i optræning og skal skridte den næste 1½ måned.


Hun har en super gang - især i traven - dvs stort rygsving. Er ikke så høj (159 cm) men virker større fordi hun har meget fylde. Er en køn og feminin mørkebrun hoppe med udstråling. Kan få alle heste af hankøn op på mærkerne. Er for det meste rolig men kan også tænde lidt op ind i mellem. Er ikke en trakehner hoppe for ingenting. Afstamning i top - er efter Parlør og har Schwardroneur som morfar. Købt hos Kaj Olesen - året avler i TAF.


Rider også ture i skoven på hende - men hun vil helst følges med andre. har ikke lært at gå alene endnu, men jeg kan sagtens gå en tur med hende.


Hun er blevet løssprunget men ikke med rytter på. Er nok også mest til dressur selv.



Jeg selv er 43 år og har redet siden jeg var 9 år.Fik ved et tilfælde interesse for akademisk ridning for 2 år siden fordi jeg kunne se at min hest blev meget mere rolig af det. Havde haft problemer med at hun spændte op. Er selv mest til dressur (og skovture) og vil gerne starte stævner på hende (ambitioner om at nå til middelsvær). Men det kræver noget træning for hun synes at fremmede ting som flag og musik og hvide plastiktelte er ret farlige. I hverdagen er hun absolut ikke hysterisk - men er ikke jordens mest modige hest.


Hun lærer ting hurtigt - f.eks. tog det mig 2 dage at lære hende tilbagetrædning. Fordi hun også er så følsom, reagerer hun meget på rytterens sæde - så hvis man ikke selv er ret opmærksom på det, kan hun ikke forstå hvad hun skal gøre og bliver helt forvirret. Har masser af energi og fremdrift selv, så der skal ikke klemmes til hende. Bare sidde stille og lade hende gøre arbejdet.


Håber at det var info. nok.


Anne



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm...
Forfatter: 
Dato:  04-05-2006 18:37

Hvis du har mod på at prøve en engelsk rytter en gang til ville jeg gerne melde mig. Jeg har længe gerne villet prøve at ride akademisk, selvom jeg nu tror (håber?) at min ridning er "derhen af". Jeg prøver ganske enkelt at ride, som det virker mest logisk i mit hoved og det har da indtil videre fungeret glimrende...


Jeg har erfaring med de "varme damer", min gamle hest var en angloaraber hoppe som jeg købte som 4-års. Dejlig hest, men lidt småhysterisk til tider.


Du kan jo sende mig en privat besked hvis du kunne være interesseret. Du er også mere end velkommen til at tage et kig på min præsentation og se hvad jeg er for en fisk og så'n. Der er også ridebilleder -så kan du jo se om du bliver skræmt helt væk


Anna

0
0
Svar på denne tråd
 
 Engelsk rytter er skam ok :-)
Forfatter: 
Dato:  05-05-2006 09:24

Hej Anna


Det kan du tro at jeg vil.


hilsen


Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Anne
Forfatter: 
Dato:  05-05-2006 09:58

Føler med dig.. Jeg ved at det er vildt svært at finde en akademisk rytter/hjælper/part. Jeg har søgt flere gange herinde efter en/nogle der kunne være interesserede i at hjæpe mig med mine heste, men har ikke fået et eneste svar!? Begynder jo at tro det er mig og mine heste der er noget galt med. Det mener jeg jo bare ikke er korrekt :-)

Mine heste er på flere forskellige niveauer og jeg vil selvfølgelig også helst have en der "ved hvad hun/han laver" men har også været villig til at lære fra mig.. stadig uden held :-(

Håber dog at det lykkes for dig! Jeg tror selv at en af årsagerne kan skldes at de der begynder at ride/træne akademisk netop starter fordi de selv har en hest de ønsker at træne. og derfor ikke har tid/mulighed for mere.. Men hvis der er en derude der lige skulle falde over denne her tråd - så må du da også godt kontakte mig :-)


0
0
Svar på denne tråd
 
 købe en halv hest
Forfatter: 
Dato:  05-05-2006 13:27

Jeg har haft de samme tanker om at der måtte være noget galt med mig - eller er det fordi jeg vil have penge for parten. For da jeg selv søgte efter en part var det nærmest umuligt at finde andet end ungheste og heste som ikke kunne noget som helst eller var halv umulige på den ene eller anden måde.


Hvordan kan det så være, når vi er masser af kvinder med børn/familie og job - og som stadig gerne vil ride, at det ikke er blevet mere udbredt at deles om en hest?


Her tænker jeg på at have den i fællesskab. Ikke bare en part - som man jo også kan blive opsagt fra lige når det går godt eller de flytter til et andet sted osv.


Men de fleste som vil have en part vil ikke betale ret meget for det. De synes at det er dyrt at betale 600 - 700 kr. for at ride 2 gange om ugen. Men det er faktisk på niveau med de fleste rideskolehold.

Jeg har prøvet at have en annonce på hestenettet om salg af en halvpart i min hest. Der var 4000 som havde læst den men ikke en henvendelse. Ret underligt synes jeg.


Er det bare fordi vi ikke er vant til tankegangen ? eller vil man slippe for ansvaret og udgifterne (og nogle af glæderne) som ejer ? Kunne der ikke være en masse fordele ved at være to ejere? Du har en at tale med om "vidunderet" - man kan tage til stævner sammen - være afløser for hinanden ved ferier og sygdom - har sin egen hest men behøver ikke at komme hver dag osv.


Hvad siger du? Gode ideer til at få kontakt til akademiske ryttere modtages stadig med tak


Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lad være !
Forfatter: 
Dato:  05-05-2006 16:49
Jeg har prøvet at eje 1/2 hest, for at sige det meget mildt:

LAD VÆRE !!

Man kan aftale alt, men hvad nu hvis den ene finder ud af, at nu vil man træne en ting, og den anden vil træne det stik modsatte, når man ejer lige meget, så er der jo ingen, som har flere rettigheder.
Hvad er det værste nogen kan finde på at gøre med din hest? Overvej det, og så stil dig selv spørgsmålet: Hvad vil afholde min medejer fra at gøre netop det?

Man kan dele en cykel, men der er for mange følelser iblandet når det drejer sig om heste.

Fordelen med parter er, at man kan fortælle dem hvad de må og især hvad de ikke må - og man kan skaffe sig af med de fra dag til dag.

Jeg aner ikke hvordan man skaffer en part - især ikke til akademisk - det er ofte svært at finde parter, hvis man ikke står på en rideskole, for så kan man måske finde nogle imellem rideskolerytterne.

Men jeg tror at folk som rider "anderledes" er af en anden støbning / er kommet et skridt viddere / vil andre ting med ridningen, og netop det at være anderledes kommer af, at man har haft megen omgang med hesten - og det har de, som søger part ikke.

hilsen jan
0
0
Svar på denne tråd
 
 klvjvjncv..bj l jbil
Forfatter: 
Dato:  05-05-2006 17:54


hunde snakker hunde sprog

katte snakker katte sprog

og jeg snakker heste sprog

___

| i love horce |

|___|

jeg kia ___ ___

snakker | |/ |

altså | |

heste | |

sprog | |

___ | |

| |


|

___...___

0
0
Svar på denne tråd
 
 For mig at se, er der flere...
Forfatter: 
Dato:  05-05-2006 22:46
...ulemper end fordele ved at være to ejere om een hest.

Jf. Jans indlæg, det er meget de samme problemer, jeg ahr set andre have - når de har været to ejere...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er ikke
Forfatter: 
Dato:  06-05-2006 00:15

uden problemer at være flere om en hest :-(

Men det kan sagtens lade sig gøre (y)


En voksen hest kan sagtens blive redet forskelligt og med forskellige metoder. Faktisk tror jeg, at metoderne er det mindste mht. forskellighed - set med hestens øjne 8-)

Rytterens sindstilstand er nok så vigtig for hesten, måden at sidde på, balancen mv. osv. osv. Langt vigtigere end om man rider schenkelvigning eller versade ;-)


---


Jeg har haft part på min søsters hest i 12 år. Det fungerer godt, fordi jeg rider den rigtig meget, passer den rigtig meget - og jeg betaler ikke så forfærdelig meget :-P


Hun har til gengæld altid en hest, der er i træning, i god kondition og som kan sine ting, hun ved, at den bliver passet og får muget hver dag (y)


Jeg er i meget høj grad også med til at bestemme over hesten. Fx at beslutte,da den skulle have dækkenet af pga forår, at ændre lidt i foderplanen, når den er for tynd osv...


Vi rider ret forskelligt, men vi er nogenlunde holdt op med at projicere ridevanskelighederne ud på hinanden. Hvis hesten går dårligt en dag, så er det fordi, man ikke selv rider den godt nok, - og ikke fordi det var den anden, der red i går ;-D


Jeg tror dog ikke, jeg ville købe en hest sammen med nogen - ikke en ridehest i hvertfald 8-)

Det er næsten dømt til at mislykkes. Man er nok nødt til at have en vis magt-ubalance... :-D












:-) fra Nina

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for jeres svar
Forfatter: 
Dato:  08-05-2006 08:54

Måske har jeg bare en for rosenrød drøm om hvordan det ville være at dele en hest med en anden.


Hvis jeg nu skulle have en part 3 dage om ugen. Ville en pris på 1.000 kr. være realistisk? Boxlejen er 3000 kr., smed 500 kr. og forsikring 400 kr., dyrlæge ca. 250 kr. dvs. 4.150 kr. om måneden i udgifter for mig.


Hesten står i Nordsjælland. Der er ridebane, ridehus, rotunde og skov på den anden side af vejen.


hilsen


Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 part...
Forfatter: 
Dato:  08-05-2006 17:54

Altså jeg kunne også rigtig godt tænke mig at have part på en hest som bliver redet/trænet efter klassiske principper, da jeg selv gør det. Men det skal være en hvor jeg kan komme til den med bus og tog, og så skal den være over 165 cm.

Det er de primære krav fra mig.

Så det er jo svært at få krav fra ejerens side til at passe med kravene fra partens side...


-Mette

0
0
Svar på denne tråd
 
 tja, det
Forfatter: 
Dato:  08-05-2006 18:37

er svært at sige, hvad prisen er 8-)


1000 kr er en høj pris for en part - men ikke hvis hesten er vældig dygtig og rytteren derfor kan lære af den (y)


Jeg plejer at sige, at hvis hesten er dygtigere end rytteren, så skal rytteren betale alt efter forskellen i dygtighed. Jo større forskel, desto dyrere pris.

Og ligesådan den anden vej, hvis rytteren er dygtigere end hesten, går prisen fra at være passende lav til at være negativ, dvs. man skal betale for at få sin hest redet... :-P


Og så er der nemlig også det med adgangsforhold. Rigtig mange halvpartsryttere er afhængige af de offentlige transportmidler 8-)


Og endelig er der det med udbud og efterspørgsel. Så det er ikke så nemt at sige, hvad prisen er.


Men jeg ville da nok starte med de 1000 kr ;-)




:-) fra Nina

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Mette.
Forfatter: 
Dato:  09-05-2006 09:11
Der går en bus fra Roskilde forbi min dør.. men det er jo desværre nok for langt fra Vanløse :-( Men du er velkommen til at kikke forbi :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Mette.
Forfatter: 
Dato:  09-05-2006 09:29
Der går en bus fra Roskilde forbi min dør.. men det er jo desværre nok for langt fra Vanløse :-( Men du er velkommen til at kikke forbi :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Anne...
Forfatter: 
Dato:  10-05-2006 12:06

Vi søger hele tiden parter som rider akademisk, til vores sportsponyer.
Det er Sat** svært

Men det kan lade sig gøre. :)


.


Akademisk ridekunst?

Opstaldning/Undervisning lige uden for Århus.
Se mere på: www.hesteopstaldning.dk eller ring.
22 66 70 33
0
0
Svar på denne tråd
 

Tråden er låst for tilføjelse af nye indlæg.



Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider