En meget kold vinterdag den 2.marts folede en af
vores ponyer meget uventet på folden. Vores skolebus-
chauffør som kører forbi folden mange gange om dagen, havde set føllet og fortalte glad børnene om føllet da han satte dem af ved middagstid. Min datter ringede straks til min mand, og han kørte hjem så hurtigt han kunne, men det var for sent, den klarede ikke kulden.
Den stakkels buschauffør var simpelthen så ked af det da han hørte at føllet ikke klarede det og bad om at få vores mobilnr. , for vi ventede jo endnu et føl, men det skulle gerne komme hen i foråret.
Efter hvad børnene fortæller holder han øje med ponyerne på hver eneste tur han kører forbi, og i sidste uge havde han en afløser med på turen som så skulle kører bussen i denne uge da han selv skulle på ferie. Og så skete det i går, vi fik føl, alt gik perfekt, og i dag den første dag vores "gamle" buschauffør ikke selv kørte turen, stod føllet på marken, glad og fin. Stakkels chauffør, han havde jo også glædet sig...... >