Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
LBK nr 709 af 13/08/2003 (Gældende)
Kapitel 4
Kontanthjælp og starthjælp
§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.
Stk. 4. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.
Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp.
REVALIDERING
Kapitel 6
Revalidering
§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.
Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.
§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.
Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:
1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.
2) Helt eller delvis løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte efter § 64.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.
5) Starthjælp efter § 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.
6) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. For revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.
Stk. 5. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.
§§ 47 a-48. (Ophævet).
Revalideringsperioden
§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56.
Stk. 2. Har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.
Jobplanen ved revalidering
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.
Hjælpen
§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af
1) revalideringsydelse efter § 52,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Hvis den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.
Stk. 3. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 4. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.
§ 52. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. En revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det udbetales til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.
Stk. 3. En revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når
1) den pågældende forsørger egne børn i hjemmet eller
2) den pågældende har haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.
Stk. 4. Personer, der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 10.245 kr.
§ 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger jobplanen.
§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre jobplanen med hensyn til mål og indhold.
§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre jobplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre jobplanen.
Arbejde under revalidering
§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når jobplanen gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.
Indtægter, der trækkes fra i revalideringsydelsen
§ 58. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 59. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.
§§ 60-62. (Ophævet).
Særlig støtte under revalidering
§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 64. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får den halve revalideringsydelse efter § 52, stk. 2.
--- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- ---
Kapitel 4
Hjælp i form af kontanthjælp og aktivering
4.1. Generelt om hjælpen
4.1.1. Personkreds for kontanthjælp og aktivering
§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp og aktivering.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
46. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp og aktivering, hvor kontanthjælp er forsørgelsesydelsen, som kan suppleres med særlige ydelser under aktivering i form af beskæftigelsestillæg og godtgørelse.
Kontanthjælp og aktivering er sideordnede, hvilket betyder, at kommunen ved en ansøgning om hjælp kan vælge straks at tilbyde aktivering, når det er konstateret, at ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp.
Eksempler på ændringer
47. De ændringer, der kan begrunde hjælp, skal være udefra kommende ændringer, som både kan være forudsete og uforudsete. De ændringer, der er nævnt i § 11, er alene eksempler. Der vil derfor være en række andre ændringer, som også i den konkrete situation må betegnes som en ændring, der kan udløse ret til hjælp.
Kommunen skal foretage en samlet individuel bedømmelse af ansøgerens forhold for at se, om ændringen i ansøgerens personlige forhold kan begrunde hjælp. Det er derfor ikke muligt at lave en udtømmende opregning af sådanne ændringer.
Afskåret fra at skaffe det nødvendige
48. For at få hjælp er det ligeledes en betingelse, at ændringen medfører, at den pågældende bliver afskåret fra at skaffe det nødvendige til at kunne forsørge sig selv eller sin familie, og at behovet ikke dækkes gennem andre ydelser. Det er en konsekvens af, at hjælpen er subsidiær i forhold til andre private og offentlige forsørgelsesmuligheder.
Orlov og efterløn
Personer, der går på orlov, efterløn eller overgangsydelse, er ikke afskåret fra at skaffe det fornødne, da de selv har valgt ordninger, hvor der ikke stilles krav om, at de skal udnytte deres arbejdsmuligheder. Derfor er betingelserne for at yde hjælp ikke opfyldt.
Studerende og pensionister
Det samme gælder pensionister, herunder personer der modtager brøkpension, samt personer der vælger at begynde på en uddannelse, jf. nærmere i pkt. 55.
Personer, der modtager delpension, kan dog få hjælp, hvis arbejdsindtægten midlertidigt bortfalder på grund af sygdom eller arbejdsløshed.
Ændringer, der ikke medfører en forringelse af ansøgerens mulighed for at klare sig selv og sin familie, kan ikke udløse ret til hjælp. For eksempel vil en lønmodtager med ret til fuld løn under sygdom ikke være berettiget til hjælp efter lovens kapitel 4, da sygdommen ikke bevirker en ændring i den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv.
Personer i erhverv, hvor indtægterne kan være svingende, vil som hovedregel heller ikke være berettiget til hjælp.
--- --- --- ------ --- --- ------ --- --- --- --- ---
Kapitel 6
Revalidering
6.1. Generelt om revalidering
6.1.1. Personkreds for revalidering
§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv.
Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.
229. § 46, stk. 1, indeholder en definition af, hvad der forstås ved revalidering, herunder hvornår der er tale om forrevalidering, og udgør sammen med stk. 2, en beskrivelse af kriterierne for at få hjælp til revalidering.
Betingelserne for at få støtte til revalidering er således, at der skal være tale om,
- en person med begrænsninger i arbejdsevnen,
- hvor der er en realistisk mulighed for, at revalidering kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse, og
- erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige for at bringe pågældende ind i eller tilbage til en erhvervsmæssig tilværelse.
230. Sigtet med revalidering er erhvervsrettet. Udgangspunktet er således at kvalificere revalidenden til at klare et arbejde på normale vilkår. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor et revalideringsforløb resulterer i, at revalidendens arbejdsevne alligevel ikke rækker til at klare et arbejde på normale vilkår. Der kan også være tilfælde, hvor det på baggrund af pågældendes hidtidige arbejdsmæssige og øvrige forhold må anses for godtgjort, at der foreligger en varig begrænsning af arbejdsevnen, og hvor revalideringstiltag må anses for udsigtsløse. I sådanne tilfælde tilbyder kommunen pågældende et fleksjob, jf. afsnit 7.3.
Personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, kan også få støtte til revalidering med henblik på at give dem mulighed for at udnytte deres restarbejdsevne, fx i forbindelse med et skånejob med løntilskud, jf. afsnit 7.7.
Et væsentlig element i vurderingen af, om en person skal revalideres, vil være at få afdækket begrænsningerne i arbejdsevnen og med udgangspunkt heri finde frem til den indsats, der skal til, for at revalidenden kan klare sig på arbejdsmarkedet på normale vilkår trods disse begrænsninger.
Arbejdsevnekriteriet
231. Vurderingen af arbejdsevnen er således det centrale element for iværksættelsen og tilrettelæggelsen af revalideringen. Arbejdsevnekriteriet tager udgangspunkt i personens evner og færdigheder. Det afgørende for vurderingen er, hvad den pågældende kan eller kan bringes til at kunne i modsætning til det hidtidige erhvervsevnekriterium, der mere var knyttet til en dokumentation for diagnose og sygdom. Dermed lægges op til, at vurderingen bliver fremadrettet med fokus på personens muligheder trods begrænsningerne i arbejdsevnen.
Ved at indføre arbejdsevnekriteriet bliver arbejdsmetoden derfor anderledes. En arbejdsbeskrivelse er en grundlæggende del af arbejdsevnekriteriet, hvor arbejdsfunktion og sygdomssymptomer er det centrale. Arbejdsevnekriteriet kræver med andre ord, at de færdigheder, revalidenden har trods begrænsninger i arbejdsevnen, bliver omdrejningspunktet i sagen.
Fysiske, psykiske eller sociale årsager
232. Begrænsninger i arbejdsevnen kan have mange forskellige årsager og hidrøre fra fysiske, psykiske og/eller sociale faktorer. Uanset hvilke faktorer, der indgår, er det afgørende for vurderingen, hvorledes disse faktorer i det konkrete tilfælde påvirker arbejdsevnen. Der kan således ikke på forhånd angives bestemte faktorer, som i sig selv giver grundlag for revalidering.
Forbedring af den erhvervs-mæssige situation
233. Udover betingelsen om nedsat arbejdsevne er det en betingelse for at yde hjælp efter § 46, at der er en realistisk mulighed for, at denne hjælp vil kunne bringe pågældende ind i eller tilbage til en erhvervsmæssig tilværelse eller bidrage til en væsentlig forbedring af pågældendes erhvervsmæssige situation.
Subsidiær
234. Det følger af § 46, stk. 2, at personer, hvis beskæftigelsesproblemer umiddelbart kan løses gennem deltagelse i erhvervsrettede aktiviteter efter anden lovgivning eller ved tilbud om aktivering efter § 16, ikke skal tilbydes revalidering.
Personer, der ønsker uddannelse, omskoling eller lignende, skal derfor som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger.
Uafhængig af ægtefælles indtægts- og formueforhold
I § 46, stk. 3, fastslås, at en revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Helhedsvurdering
235. Det er ikke muligt at udpege bestemte persongrupper for revalideringsindsatsen. Det afgørende er, om revalideringen er nødvendig for at give pågældende det løft, der skal til for at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet. Kommunen må derfor foretage en samlet vurdering af den pågældendes og familiens helbredsmæssige og sociale situation, herunder uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Perspektivet i en revalidering vil ofte være mere langsigtet end i forhold til fx aktivering. Hvor perspektivet i en aktivering er en vedligeholdelse eller umiddelbar forbedring af pågældendes kvalifikationer eller en forbedring af pågældendes livskvalitet, er det et krav til revalideringen, at der er en realistisk mulighed for, at den revalideringsindsats, der ydes, vil føre frem til og er nødvendig for en bestemt erhvervsmæssig placering.
6.1.2. Tidlig indsats, forebyggelse og samarbejde
Visitation
236. Det er en forudsætning for en vellykket revalidering, at kommunen så tidligt som muligt bliver opmærksom på behovet. Derfor må kommunen arbejde målrettet med at tilrettelægge en visitation, hvor udgangspunktet for kommunens tilbud om revalidering, aktivering m.v. er den enkeltes behov.
For så vidt angår betydningen af visitationen henvises til § 8 og afsnit 3.2. om behandling og vurdering af ansøgninger og afsnit 5.1. om aktivering.
En vel tilrettelagt og kvalificeret visitation, der kan ske så tidligt som muligt, er afgørende for, at kommunen giver det rigtige tilbud til den enkelte, der henvender sig om hjælp i kommunen.
Den amts-kommunale bistand
237. For at tilgodese de personer, hvis behov er af en sådan art, at de ikke umiddelbart kan dækkes af de kommunale tilbud, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på de amtskommunale revalideringstilbud og indgår i et samarbejde med amtskommunen. Der henvises til afsnit 6.6. samt til den generelle forpligtelse om samarbejde i § 42, stk. 2, i retssikkerhedsloven.
Arbejdsfastholdelse
238. For personer, der er på eller kommer fra arbejdsmarkedet, udarbejdes en arbejdsbeskrivelse i samarbejde med den syge. I en arbejdsbeskrivelse indgår bl.a., hvad revalidenden arbejder med, hvilke arbejdsfunktioner, der udføres, og hvordan disse udføres. Denne arbejdsbeskrivelse skal ses i sammenhæng med revalidendens sygdomssymptomer og i det hele taget indgå i en samlet vurdering af revalidendens familiemæssige og sociale situation.
Tværfagligt samarbejde
239. Med det formål at fastholde personer på arbejdsmarkedet trods begrænsninger i deres arbejdsevne, er det nødvendigt at tilrettelægge en tidlig indsats. Det er i den forbindelse væsentligt, at kommunen indgår i et tværfagligt samarbejde, typisk med de faglige organisationer, de praktiserende læger og sygehusvæsenet samt amtskommunen og bedriftssundhedstjenesten, således at den forebyggende indsats samtidig prioriteres.
Koordinationsudvalg
Det lokale koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, som nedsættes af kommunalbestyrelsen efter § 22 i retssikkerhedsloven, skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Udvalget følger og rådgiver kommunalbestyrelsen på følgende områder: Aktivering, revalidering, fleksjob og skånejob med løntilskud samt opfølgning i sager om sygedagpenge.
Koordinationsudvalget skal desuden medvirke ved udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forbindelse med den arbejdsmarkedsrettede indsats.
6.1.3. Faser i revalideringen
Revalidering som en proces
240. Revalidering er en proces, hvor det ikke altid vil være muligt at forudsige hele forløbet. Et revalideringsforløb kan være forholdsvis ukompliceret, hvis begrænsningerne i revalidendens arbejdsevne kan kompenseres ved en omplacering til andet arbejde på pågældendes hidtidige arbejdsplads, eller hvis revalideringen består i at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.
Revalideringen kan dog også være mere kompliceret og sammensat af en række forskellige foranstaltninger, som fx begynder med et afklarende forløb, inden kommunen kan udarbejde og iværksætte en realistisk erhvervsplan. De enkelte elementer i et revalideringsforløb er beskrevet nærmere i afsnit 6.2.
Revalidendens forsørgelsesgrundlag har sammenhæng med faserne i revalideringen. Det er derfor vigtigt, at de enkelte elementer i forløbet er beskrevet, herunder især hvornår det konkrete erhvervsmæssige sigte er afklaret.
Forrevalidering
241. Forrevalideringsfasen betegner den periode, hvor det ikke er muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med revalideringen, fx fordi pågældendes skolekundskaber er meget ringe, eller fordi der er behov for en afklarende fase for at kunne vurdere det videre revalideringsforløb.
Der er ikke fastsat en tidsmæssig grænse for forrevalideringen, men den bør generelt være så kort som muligt, idet der samtidig skal tages hensyn til, at revalidendens behov tilgodeses.
Erhvervsplan
242. I erhvervsplanen fastlægger kommunen i samarbejde med revalidenden de aktiviteter, som skal indgå i revalideringen fra det tidspunkt, hvor det erhvervsmæssige sigte er afklaret. Planen angiver endvidere målet med revalideringen og de tidsmæssige rammer herfor.
Erhvervsplanen er et styringsredskab for revalideringen og skal derfor beskrive de elementer, der indgår i det planlagte forløb, og de forudsætninger, der knytter sig til gennemførelsen af forløbet. Desuden skal planen angive, hvilken erhvervsmæssig placering revalideringen sigter imod.
6.2. Indhold af revalideringstilbudene
§ 47
Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:
1) Arbejdsprøvning.
2) Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter.
3) Uddannelse.
4) Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere.
5) Hjælp til selvstændig virksomhed.
6.2.1. Arbejdsprøvning
243. En arbejdsprøvning kan foregå hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. En arbejdsprøvning kan være uden lønudgift for arbejdsgiveren. Hvis der er behov for en specialiseret indsats, kan en arbejdsprøvning foregå i et amtskommunalt tilbud, jf. § 68.
Formålet med en arbejdsprøvning er normalt at vurdere, om revalidenden med sit helbred og ressourcer kan optrænes til at udføre et givet arbejde. En arbejdsprøvning vil som regel være af kortere varighed. Arbejdsprøvningen kan indgå både i forrevalidering og i erhvervsplanen.
6.2.2. Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter
244. Erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter betegner de tilbud, kommunen kan give en revalidend i forrevalideringsfasen.
De aktiviteter, der kan foregå i denne fase, skal være erhvervsrettede og kan fx være arbejdsprøvning, ophold på daghøjskole, højskole eller produktionsskole, erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, jobindslusningsprojekter, undervisning på 9.-10. klasse samt gymnasie- og HF-niveau m.v. og andre forberedende aktiviteter, der er nødvendige for at afklare revalideringsmulighederne, ligesom der kan foregå specielt støttende aktiviteter. Som eksempler på personer, der kan have sådanne særlige behov, kan nævnes sent udviklede og personer med hjerneskade.
Det afgørende er, at tilbudene har et konkret erhvervsmodnende og afklarende sigte i forhold til den enkelte revalidend. Det er derimod ikke afgørende, om tilbudet i sig selv har karakter af erhvervsmodnende og afklarende foranstaltning.
6.2.3. Uddannelse
245. Der er i princippet ingen begrænsninger i de typer af uddannelser, som kan indgå i et revalideringsforløb, ligesom det ikke er et krav, at kurser og uddannelse er kompetencegivende.
Det afgørende er derimod, at det uddannelsestilbud, som kommunen giver som led i et revalideringsforløb, enten har et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden, og derfor kan indgå i en forrevalidering eller har et erhvervsmæssigt sigte for revalidenden, og derfor kan indgå i en erhvervsplan.
Som eksempler på uddannelser, der kan indgå i en revalidering, kan nævnes:
- Erhvervsforberedende skolegang og kurser, herunder HF, studenter- og andre forberedelseskurser.
- Efterskole- og højskoleophold.
- Faglige uddannelser.
- Kortere videregående uddannelser.
- Mellemlange og lange videregående uddannelser.
- Kurser etableret efter Arbejdsministeriets, Kulturministeriets eller Undervisningsministeriets regler.
- Kurser etableret af kommunen eller amtskommunen, jf. § 48.
De under 3)-5) nævnte uddannelser forudsætter, at det erhvervsmæssige sigte er afklaret og dermed, at der er lagt en erhvervsplan.
6.2.4. Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere
246. En optræning eller omskoling som led i revalidering kan ske hos private eller offentlige arbejdsgivere, herunder som et amtskommunalt tilbud efter § 68.
Varigheden af en optræning afhænger af revalidendens behov og skal sigte mod en beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Optræningen vil derfor kunne vare fra nogle få uger eller måneder og op til 1 år eller mere.
En optræning vil altid skulle indgå i en erhvervsplan, da der skal være et afklaret erhvervsmæssigt sigte med tilbudet. Et optræningsforløb kan være en opfølgning på en arbejdsprøvning, hvor det erhvervsmæssige sigte for revalidenden er blevet afklaret.
6.2.5. Hjælp til selvstændig virksomhed
247. Kommunen kan give revalidenden hjælp til selvstændig virksomhed, når den pågældende opfylder betingelserne for hjælp til revalidering og har de nødvendige faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, jf. § 65 og afsnit 6.5.
6.2.6. Kurser og projekter
§ 48. Såvel kommunen som amtskommunen kan etablere erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter.
248. Efter denne bestemmelse har både kommunen og amtskommunen en selvstændig kompetence til at etablere disse aktiviteter. Dog forudsættes det, at der samarbejdes om indsatsen, jf. § 42 i retssikkerhedsloven.
Både kommunen og amtskommunen kan etablere kurser og projekter i samarbejde med andre og i fællesskab.
Kurser og projekter efter § 48 kan have forskelligt indhold afhængig af behovet hos den eller de målgrupper, som aktiviteten særlig retter sig imod.
Det er imidlertid en forudsætning for anvendelsen af § 48, at deltagerne opfylder de almindelige betingelser for at modtage hjælp til revalidering, og at de enkelte elementer i kurset eller projektet har et erhvervs- eller uddannelsesmæssigt sigte. Det betyder også, at aktiviteter, der ikke har et erhvervs- eller uddannelsesmæssigt sigte, ikke kan finansieres via § 48. Udgifter til rådgivning og administration, der falder ind under de almindelige (amts)kommunale opgaver, kan ikke henføres til § 48.
Kurser og projekter kan afhængig af sigtet for den enkelte revalidend være forrevalidering eller indgå i en erhvervsplan.
6.3. Tilrettelæggelse af revalidering
6.3.1. Samarbejde med revalidenden
47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger.
Stk. 2
249. Kommunen skal tilrettelægge revalideringen i samarbejde med revalidenden, således at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger, jf. § 47, stk. 1. Dette gælder også under forrevalideringen.
Ved beslutningen om at iværksætte revalidering og ved tilrettelæggelsen af forløbet indgår revalidendens erhvervsønske, hvis dette er realistisk og tilgodeser revalideringsformålet. Det er i det hele taget vigtigt, at revalidenden deltager aktivt i hele revalideringsforløbet og ved udarbejdelsen af erhvervsplanen.
6.3.2. Erhvervsplan
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål, tidsrammer og indhold.
Stk. 2. Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer:
1) Arbejdsprøvning.
2) Optræning.
3) Nødvendig forberedende undervisning.
4) Kurser og projekter.
5) Uddannelse.
Stk. 3. Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i forløbet. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.
Stk. 4. Kommunen skal revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig.
250. Når det erhvervsmæssige sigte er afklaret, skal kommunen i samarbejde med revalidenden udarbejde en erhvervsplan, der fastlægger formålet med revalideringen, de elementer, der indgår i forløbet og tidsrammerne for revalideringens gennemførelse samt andre forhold, der kan have betydning for gennemførelsen.
Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.
Indhold
Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af de elementer, der nævnes i § 50, stk. 2,
- arbejdsprøvning
- optræning
- nødvendig forberedende undervisning
- kurser og projekter
- uddannelse.
Det afgørende for valget af aktivitet er, at den er et nødvendigt element, for at realisere det konkrete erhvervsmæssige sigte, som det er beskrevet i planen.
Revision
251. Kommunen skal revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig, jf. § 50, stk. 3.
Arbejde under erhvervsplanen
§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når erhvervsplanen gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med erhvervsplanen.
252. Kommunen kan tillade, at revalidenden i begrænset omfang har andet arbejde, hvis det er foreneligt med gennemførelsen af erhvervsplanen, fx i en ferieperiode.
Hvis en revalidend uden tilladelse fra kommunen påtager sig et arbejde, må kommunen vurdere, om arbejdet er foreneligt med gennemførelsen af erhvervsplanen. Er dette ikke tilfældet kan det få betydning for retten til fortsat revalidering.
6.3.3. Varighed af revalideringen
§ 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således, at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, fremgår af § 56.
Stk. 2. Har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.
253. Det gælder generelt, at kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den gennemføres på så kort tid som muligt. Dette hensyn skal dog afvejes i forhold til, at kommunen samtidig skal sørge for, at revalidendens behov tilgodeses. Det tidsmæssige perspektiv er således ikke en isoleret betingelse, men skal ses i forhold til, hvilke revalideringstilbud revalidenden i det enkelte tilfælde har brug for. I vurderingen indgår fx også revalidendens muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet på længere sigt efter endt revalidering.
Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år, og uddannelse, som indgår i erhvervsplanen, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid, jf. § 49.
254. Kommunen kan ved iværksættelsen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år, jf. § 49, stk. 2. Det forudsætter, at revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, hvilket betyder, at pågældende i lighed med de hidtil gældende regler er svært handicappet. Desuden skal revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad tale for en længerevarende videregående uddannelse.
Beregning af perioden
255. Perioden beregnes fra iværksættelsen af erhvervsplanen. Ferieperioder, hvor uddannelsesinstitutionen er lukket og ferie under praktik-, elev- eller lærlingeforhold samt ferie i optræningsperioder indgår i revalideringsperioden.
6.3.4. Forlængelse af revalideringsperioden
§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre erhvervsplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre erhvervsplanen.
256. Så længe revalidenden gennemfører revalideringen i overensstemmelse med erhvervsplanen, udbetaler kommunen revalideringsydelse. Kommunen har mulighed for at forlænge perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse og herunder også forlænge forløbet i forhold til den normerede uddannelsestid. Det vil være tilfældet, når der i forløbet opstår forsinkelser, som nævnt i § 56, og som typisk ikke kunne forudses ved tilrettelæggelsen af revalideringen.
Som eksempel kan nævnes, at det kan være forlængelsesgrund, at revalidenden har en svag uddannelsesmæssig baggrund, og et uddannelsesløft er nødvendigt for at bringe den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet. I et sådant tilfælde kan der vise sig at være brug for længere tid end sædvanligt til at opfylde de adgangsgivende krav til en uddannelse. Forlængelse kan dog kun gives, når der foreligger helt specielle forhold.
6.3.5. Opfølgning
257. Reglerne om opfølgning i forrevalideringsperioden er de regler, der gælder for opfølgning i forhold til den ydelse, som er revalidendens forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen. Får revalidenden kontanthjælp, skal kommunen foretage opfølgning mindst hver 3. måned, jf. § 10, stk. 2. Får revalidenden sygedagpenge, skal opfølgningen ske hver 8. uge, jf. § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Kommunen skal i øvrigt løbende følge revalideringsforløbet med henblik på at støtte gennemførelsen og påse, at revalidenden følger erhvervsplanen, jf. § 10, stk. 1. Kommunen skal følge op på erhvervsplanen hver 6. måned, jf. § 10, stk. 3.
6.3.6. Flytning til en anden kommune
Handlekommune
258. Den kommune, som revalidenden opholder sig i, har pligt til at give hjælp. Dette følger af § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Dette gælder også under en revalidering, hvor revalidenden under forløbet flytter til en anden kommune. Hvis en revalidend og dennes familie flytter til en anden kommune end den kommune, der har bevilget hjælpen til revalidering, går forpligtelsen til at yde bistand videre til den nye opholdskommune.
Forrevalidering
Sker flytningen i forrevalideringsforløbet, hvor det erhvervsmæssige sigte endnu ikke er afklaret, er det tilflytningskommunen, der træffer afgørelse om det videre revalideringsforløb.
Erhvervsplan
Er der inden flytningen fastlagt en erhvervsplan, dvs. at der fra en tidligere opholdskommune er givet et bindende tilsagn om at give hjælp til erhvervsplanen, kan tilflytningskommunen ikke ændre den fastlagte erhvervsplan, medmindre der ved flytningen er sket individuelle eller generelle ændringer i revalidendens muligheder for at gennemføre planen.
Ingen mellemkommunal refusion
259. Hverken aktivloven eller retssikkerhedsloven indeholder regler om, at den aktuelle opholdskommune kan kræve sin del af udgifterne refunderet af en tidligere opholdskommune, dvs. at der ikke er regler om mellemkommunal refusion for udgifter efter aktivloven, heller ikke for revalideringsydelsen.
6.3.7. Revalidering under ophold i udlandet
§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov.
Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering efter denne lov,
2).....
260. Kommunen kan tillade, at revalidenden deltager i uddannelse i udlandet, når aktiviteten er af kortere varighed og et led i en revalidering, herunder i forrevalidering, jf. § 5, stk. 2, nr. 1.
Det er en betingelse, at den pågældende er bosat her i landet på det tidspunkt, da uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddannelsesforløbet under udlandsopholdet, herunder reglerne om opfølgning i § 10.
Der er ikke udmøntet en nærmere tidsmæssig afgrænsning af varigheden. Under forrevalidering er varigheden af opholdet typisk fra nogle få uger og op til 3 måneder. Når opholdet indgår i en erhvervsplan, er varigheden typisk 1 til 2 semestre. Opholdets varighed kan afhænge af uddannelsens art, uddannelsesmuligheder her i landet, særlige forhold hos ansøgeren m.v. og kan således i konkrete tilfælde have en længere varighed.
Om muligheden for at medtage hjælpemidler m.m. henvises til servicelovens bestemmelser herom.
6.3.8. Underretning af Arbejdsskadestyrelsen
261. Har revalidenden anmeldt en arbejdsskade efter arbejdsskadeforsikringslovgivningen skal Arbejdsskadestyrelsen orienteres om, at en revalidering påbegyndes. Det samme gælder, hvis revalideringen afbrydes, og når den er afsluttet.
Er lidelsen anerkendt som arbejdsskade, vil der i visse tilfælde blive tilkendt en midlertidig løbende ydelse for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden er årsag til, at personen ikke kan genoptage sit hidtidige arbejde. Om betydningen af en løbende erstatning for ydelser under revalideringen henvises til afsnit 6.4.2.1.
6.4. Ydelser under revalidering
§ 47
Stk. 2
Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte
1) revalideringsydelse efter § 52,
2) helt eller delvis løntilskud efter § 62,
3) særlig støtte efter §§ 63 og 64 og
4) støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.
Stk. 4. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.
6.4.1. Ydelser under forrevalidering
262. Under forrevalideringen bevarer revalidenden det hidtidige forsørgelsesgrundlag, som oftest kontanthjælp eller sygedagpenge, efter de regler, der gælder for de enkelte ydelser.
Ud over forsørgelsesydelsen kan kommunen give særlig støtte til de udgifter, der er en nødvendig følge af de afklarende eller forberedende aktiviteter, eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. afsnit 6.4.3.
6.4.1.1. Kontanthjælp under forrevalidering
263. Når kommunen har truffet beslutning om revalidering for en person, der får kontanthjælp, fortsætter revalidenden med at få kontanthjælp i forrevalideringsperioden. Det gælder også unge, der er berettiget til kontanthjælp efter ungereglerne. Vedrørende beregningen henvises til afsnit 4.2.
Beslutningen om revalidering betyder samtidig, at kontanthjælpsmodtageren ikke skal stå til rådighed for ordinært arbejde eller have tilbud om aktivering m.v.
Muligheden for at modtage kontanthjælp under uddannelse er reguleret i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 8. januar 1998, jf. afsnit 4.1.1. (bilag 2).
6.4.1.2. Sygedagpenge under forrevalidering
264. Når kommunen har truffet beslutning om revalidering for en person, der får sygedagpenge, fortsætter revalidenden med at få sygedagpenge i forrevalideringsperioden og kan deltage i erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter, herunder uddannelse. Sygedagpenge kan udbetales, indtil iværksættelse af erhvervsplanen. Dette fremgår af § 15, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændring.
Der er ingen tidsmæssig begrænsning på de aktiviteter, der kan foregå i forrevalideringsperioden, men aktiviteterne skal være forenelige med revalidendens helbredstilstand og skal have et afklarende sigte for revalidenden.
265. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for en person, der får sygedagpenge, når det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering, herunder arbejdsprøvning, vil blive iværksat, jf. § 48, nr. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændring. Har kommunen forlænget sygedagpengeperioden på grund af en forestående revalidering, skal kommunen have iværksat selve forrevalideringen, inden der er gået 6 måneder efter forlængelsen.
Retten til sygedagpenge ophører, når der er iværksat en erhvervsplan, eller der foreligger en forretningsplan for etablering af selvstændig virksomhed. Fra dette tidspunkt kan revalidenden ikke længere anses for uarbejdsdygtig i dagpengelovens forstand.
266. Hvis revalideringen må opgives af helbredsmæssige grunde, kan retten til sygedagpenge generhverves under forudsætning af, at den pågældende opfylder betingelserne herfor.
6.4.1.3. Førtidspension under forrevalidering
267. Når kommunen har truffet beslutning om revalidering for en person, der får førtidspension, bevarer den pågældende revalidend normalt den sociale pension i forrevalideringsperioden.
Kommunen kan træffe beslutning om, at retten til pension skal bestå under revalideringen, eller at pensionsretten skal være hvilende, jf. § 59, i lov om social pension.
6.4.2. Ydelser under erhvervsplanen
§ 51. Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan.
Stk. 2. Kommunen giver dog hjælpen
1) som helt eller delvis løntilskud til arbejdsgiveren, når revalidenden er under optræning eller uddannelse efter § 60, og
2) som tilskud til forsørgelse i forbindelse med start af selvstændig virksomhed, jf. § 65.
Stk. 3. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 4. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, fx fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.
268. Som nævnt i afsnit 6.3.2. skal der efter § 50 udarbejdes en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret.
Når der er iværksat en erhvervsplan, udbetaler kommunen revalideringsydelse, indtil planen er gennemført. Hvis planen afbrydes, eller hvis revalidenden ikke følger erhvervsplanen, ophører retten til revalideringsydelsen.
Det er således et ufravigeligt krav, at der foreligger en erhvervsplan, for at kommunen kan udbetale revalideringsydelse. Der er imidlertid en række tilfælde, hvor der gælder særlige regler vedrørende ydelser under revalideringen.
Helt eller delvis løntilskud
269. Under optræning eller uddannelse med løn er det arbejdsgiveren, der udbetaler løn til revalidenden. Kommunen giver støtten til arbejdsgiveren som helt eller delvis løntilskud, jf. § 60.
Statens uddannelsesstøtte m.v.
Får revalidenden sine leveomkostninger dækket efter anden lovgivning, kan vedkommende ikke samtidig få revalideringsydelse, jf. § 51, stk. 3. Det betyder, at fx personer, der er i gang med en uddannelse og modtager statens uddannelsesstøtte, ikke samtidig kan få revalideringsydelse. Vedrørende mulighederne for særlig støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, henvises til afsnit 6.4.3.
Unge
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, fx fra statens uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, jf. § 51, stk. 4.
Produktionsskole
Revalidender, der er optaget på en produktionsskole som led i den fastlagte erhvervsplan, får udbetalt revalideringsydelse og ikke skoleydelse efter Undervisningsministeriets regler.
6.4.2.1. Revalideringsydelse
§ 52. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. En revalidend under 25 år får halvdelen af beløbet i stk. 1, og det udbetales til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.
Stk. 3. En revalidend under 25 år får dog revalideringsydelse efter stk. 1, når
1) den pågældende forsørger egne børn i hjemmet eller
2) den pågældende har haft arbejdsindtægter, som giver ret til højeste sygedagpenge.
Stk. 4. Personer, der får hjælp efter stk. 2, og som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr.
270. Revalideringsydelsen beregnes som et månedligt beløb på grundlag af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 52, stk. 1, og udgør 11.649 kr. pr. måned.
Det månedlige beløb beregnes som det ugentlige højeste dagpengebeløb ganget med 52 og divideret med 12.
Unge under 25 år
Revalidender under 25 år får halvdelen af den fulde revalideringsydelse efter § 52, stk. 1. Beløbet udgør 5.825 kr. pr. måned.Ydelsen udbetales til udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 25 år.
Bidragspligtige
Revalidender under 25 år, der får den halve revalideringsydelse og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 9.317 kr. pr. måned.
Beløbene reguleres efter § 109 èn gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten.
Fuld revaliderings-ydelse uanset alder
271. Revalidender under 25 år får dog den fulde revalideringsydelse, når de pågældende forsørger egne børn i hjemmet, eller har haft indtægter, der berettiger til højeste sygedagpenge, jf. § 52, stk. 3.
Udbetaling
272. Revalideringsydelsen udbetales månedsvis bagud. Ydelsen kan dog også udbetales forud, når det administrativt passer bedre med det hidtidige forsørgelsesgrundlag.
Supplerende hjælp
273. Hvis der ydes supplerende kontanthjælp til revalideringsydelse, fx fordi ægtefællen er berettiget til kontanthjælp, eller fordi revalidenden er selvstændigt berettiget, sker beregningen efter reglerne i lovens kap. 4, jf. afsnit 4.2. Kommunen trækker revalideringsydelsen fra i den beregnede hjælp, jf. § 30, stk. 2. Støtte til særlige udgifter efter § 63 indgår ikke i beregningen af kontanthjælp.
Vedrørende særlig støtte efter § 34 til revalidender henvises til afsnit 4.2.5.
§ 58. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med
1) det beløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som revalidenden får i praktik-, elev-, eller lærlingeløn eller som løn under optræning, og
2) indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Fradrag for indtægter i revaliderings-ydelsen
274. Revalideringsydelsen er uafhængig af en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold, jf. § 46, stk. 3.
Revalidendens egne indtægts- og formueforhold under en revalidering har som udgangspunkt heller ikke betydning, dog er der i § 58 og § 59 fastsat regler om, hvilke indtægter der skal trækkes fra i revalideringsydelsen.
Indtægter som led i revalideringen
275. Hvis revalidenden som led i revalideringen får udbetalt praktik-, elev- eller lærlingeløn eller løn under optræning, trækkes disse indtægter fra i revalideringsydelsen.
Inden fradraget skal lønnen nedsættes med det beløb, som revalidenden har betalt i arbejdsmarkedsbidrag.
Indtægter fra andet arbejde
276. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis indtægterne overstiger 12.000 kr. pr. år. De 12.000 kr. opgøres pr. kalenderår.
Ved fradrag regnes med bruttoindtægter, dvs. indtægten før der betales skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsindtægter ud over 12.000 kr. trækkes fra i revalideringsydelsen i den periode, hvor de indtjenes og evt. i de følgende måneders udbetaling, hvis indtægten overstiger revalideringsydelsen.
Ved afgørelsen af, hvad der skal betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne er optrykt som bilag 16.
Feriegodtgørelse
277. Efter disse regler skal ydelser, der træder i stedet for en arbejdsindtægt, betragtes som sådan. Det gælder fx feriegodtgørelse.
Udbetalt feriegodtgørelse følger derfor reglerne for fradrag for indtægter fra andet arbejde, jf. § 58, stk. 1, nr. 2.
Overskydende skat
Overskydende skat betragtes ikke som en indtægt og skal derfor ikke trækkes fra i revalideringsydelsen.
§ 59. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægt.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.
Løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger
278. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra
- løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade,
- løbende udbetalinger af pension og tillæg hertil, som er et led i et tidligere ansættelsesforhold og af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, og
- løbende udbetalinger fra private forsikringer og pensionsordninger.
- Erstatning i form af engangsbeløb har ikke betydning for revaliderings- ydelsen.
Hidtidig arbejdsindtægt
279. Indtægterne trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter, jf. § 59, stk.1, 2. pkt. Fradraget sker således kun, indtil erstatningen sammen med revalideringsydelsen svarer til niveauet for revalidendens hidtidige arbejdsindtægt.
I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1998, er fastsat, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v. Bekendtgørelsen vedlægges som bilag 17.
Af bekendtgørelsens § 1, fremgår, at den hidtidige arbejdsindtægt, der ligger til grund for nedsættelsen af revalideringsydelsen efter § 59, stk. 1, er den årsløn, der er fastsat ved beregningen af den løbende udbetaling af erstatningen m.v.
Princippet er således, at kommunen ved beregningen benytter den årsløn, som er fastsat af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskabet eller pensionskassen m.v. i forbindelse med udbetalingen af erstatningen. Er der tale om en årsløn fastsat af Arbejdsskadestyrelsen, finder det maksimum, der følger af § 41, stk. 3, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, ikke anvendelse.
Hvis der ikke er fastsat en årsløn, beregner kommunen hidtidig arbejdsindtægt som et gennemsnit af revalidendens samlede arbejdsindtægt ifølge de seneste 3 årsopgørelser før skadens indtræden. Indtægten opreguleres til aktuelt niveau i overensstemmelse med principperne i § 42 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. bekendtgørelsens § 2.
Årslønnen reguleres hvert år efter principperne i § 42 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 3.
Kommunen skal underrette Arbejdsskadestyrelsen, hvis revalideringen afbrydes, medens revalidenden får en løbende erhvervsevnetabserstatning
§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre erhvervsplanen med hensyn til mål og indhold.
Kortvarige afbrydelser i erhvervsplanen
280. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre erhvervsplanen med hensyn til mål og indhold, jf. § 54.
En afbrydelse på indtil 6 måneder er en kortvarig afbrydelse. Sygdom og mangel på uddannelses- eller praktikplads er typiske eksempler på afbrydelse af revalideringen.
Ved mangel på en uddannelses- eller praktikplads bevarer revalidenden revalideringsydelsen, og kommunen må tilstræbe, at revalidenden udnytter tiden til uddannelse eller optræning i en aktivitet, der har relevans for erhvervsplanen og er på heltid.
§ 55. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
Barsel m.v.
281. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. § 55.
Kommunen kan i øvrigt forlænge revalideringsperioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse, hvis forsinkelsen skyldes barsel, jf. § 56 og afsnit 6.3.3.
6.4.2.2. Revalidering med helt eller delvis løntilskud
§ 60. Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis de
1) er over den sædvanlige uddannelsesalder,
2) tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller
3) har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.
§ 61. Arbejdsgiveren betaler som minimum til revalidenden den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
282. Revalidering med løn kan bestå i en egentlig faglig uddannelse eller en optræning af kortere eller længere varighed. Revalideringen kan foregå hos private eller offentlige arbejdsgivere, herunder som et amtskommunalt tilbud, jf. § 68, eller på beskyttede værksteder.
Når revalidering foregår som optræning eller uddannelse med løn, skal der samarbejdes med de faglige organisationer ved oprettelsen af et revalideringstilbud.
Aktiviteter under optræning og uddannelse med løn skal fastlægges i en erhvervsplan.
Lønnen
283. Revalidering i form af optræning eller uddannelse med løn betyder, at revalidenden under forløbet aflønnes af en privat eller offentlig arbejdsgiver. Til gengæld får arbejdsgiveren udbetalt et tilskud til lønnen. Revalidenden får som minimum den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, jf. § 61. Arbejdsvilkårene i øvrigt svarer til de sædvanlig gældende for arbejdsmarkedet.
Arbejdsgiveren kan betale en højere løn, fx aflønne efter anciennitet.
Arbejdstiden
Udgangspunktet er, at revalidenden skal kunne arbejde i den for virksomheden normale arbejdstid. Kommunen kan dog godkende arbejde på nedsat tid. Lønnen reduceres i så fald i forhold til den nedsatte arbejdstid. Samtidig kan revalidenden under oplæringen få supplerende kontanthjælp, hvis en beregning efter § 25 og/eller § 34 giver grundlag for det.
Opsigelse
Også de overenskomstmæssige regler om opsigelse finder anvendelse, medmindre der i det enkelte tilfælde er aftalt andet, fx at arbejdsforholdet kan bringes til ophør både af arbejdsgiver og kommunen, når arbejdsforholdet ikke længere tjener sit formål.
§ 62. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 2. Ved uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev-, eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 3. Ved anden optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når
1) beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere eller
2) beskæftigelsen finder sted hos private arbejdgivere og der foreligger særlige forhold hos revalidenden.
Tilskud
284. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., jf. § 62. Hvis det fx er et krav efter overenskomsten, at der skal indbetales et bidrag til en pensionsordning, skal der også betales et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning.
Tilskud under uddannelse
Ved uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Det betyder, at arbejdsgiveren selv skal afholde den del af lønudgiften, der svarer til den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn, undtagen i tilfældene nævnt i § 62, stk. 4.
Tilskud under optræning
Ved anden optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Det betyder, at arbejdsgiveren selv skal afholde en lønudgift, der svarer til revalidendens arbejdsindsats undtagen i de tilfælde, der er nævnt i § 62, stk. 4.
Særlige tilskud
285. I særlige tilfælde kan kommunens tilskud under uddannelse og optræning gå helt op til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller op til den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Det gælder, når
1) beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere, eller
2) beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere, og der foreligger særlige forhold hos revalidenden.
En revalidend kan være vanskelig at placere på arbejdsmarkedet på grund af særlige forhold hos pågældende. Der kan fx være tale om personer med særlige behov, fx sent udviklede eller personer, der tidligere har været ude i kriminalitet, misbrugsproblemer eller lignende. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at kommunen giver tilskud op til den fulde lønudgift.
Når revalidenden revalideres hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere, kan arbejdsgiveren betale revalidenden løn ud over den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Private organisationer med almene formål, fx humanitære organisationer samt koncessionerede selskaber m.v. ligestilles med offentlige arbejdsgivere.
Det forudsættes, at kommunens tilskud i disse tilfælde afpasses efter reglerne om lønrefusion til arbejdsgiveren under skoleophold i lov om Arbejdsgiverens Elevrefusion, således at arbejdsgiveren ikke overkompenseres under revalidendens skoleophold.
Øvre grænse for tilskud
Uanset hvilken aflønning arbejdsgiveren vælger, vil den øvre grænse for tilskud under uddannelse eller optræning dog altid være den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller op til den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
6.4.3. Særlig støtte
§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Revalidender skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring, medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 3. Kommunen kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
286. Den særlige støtte kan gives til revalidender under forrevalidering og til revalidender, der får revalideringsydelse. Støtten kan endvidere gives til revalidender, som får dækket deres leveomkostninger efter anden lovgivning, fx statens uddannelsesstøtte eller førtidspension.
Støtten gives til dækning af de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kommunen kan give den særlige støtte som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang opfylder revalidendens behov.
Uddannelsesudgifter
Eksempler på uddannelsesudgifter, kommunen kan dække:
Befordring
287. Dækning af udgifter til nødvendig daglig befordring til og fra uddannelsesstedet, der ikke dækkes efter andre regler, fx regler om støtte til befordring i Undervisnings- eller Arbejdsministeriets regi.
§ 63 gælder også, når revalidenden er optaget i et amtskommunalt tilbud efter § 68.
Revalidenden skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring, medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 63, stk. 2.
Kan revalidenden ikke benytte offentlige transportmidler af helbredsmæssige eller geografiske grunde, kan kommunen give tilskud til kørsel i egen bil efter laveste sats i henhold til statens regler herom.
Støtten er subsidiær, og der skal ved tilskud til udgifter til transport i forbindelse med arbejde tages hensyn til, om revalidenden er berettiget til befordringsfradrag efter Skatteministeriets regler.
Bøger og andet undervisnings-materiale
288. Kommunen kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution, jf. § 63, stk. 3.
Udgifterne kan beregnes på grundlag af de gennemsnitlige udgifter pr. semester/studieår efter en af uddannelsesinstitutionen godkendt liste over nødvendige bøger og andet undervisningsmateriale til uddannelsen. Det er således ikke nødvendigt, at revalidenden fremlægger dokumentation for konkrete bogindkøb, men listen over nødvendige bøger m.v. udgør dokumentationsgrundlaget for udgiften. Til gengæld kan kommunen afslå at yde hjælp til bogansk
|
Women and cats will do only as they please, 
