Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Økonomi, samfund og love

 Udgifter.
Forfatter: 
Dato:  20-03-2024 20:34

Hej alle.

Jeg skal til at købe en pony. Jeg ville hører jer, hvor meget i cirka bruger om måneden med udgifter osv. Men også hvor man måske kan sparer.

Vh Lærke.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Priser
Forfatter: 
Dato:  05-04-2024 12:25

Jeg bruger ikke ret mange penge - men jeg bor også i Jylland, og min hest står opstaldet på en kvæggård.

 

Hvis man vil have sin hest opstaldet i en ridestald/på en rideskole med gode faciliteter, så koster det - og jo tættere du er på storbyen, jo dyrere er det.

 

Du kan altså spare en del, hvis du vælger selvpasning/medpasning i stedet for fuldpasning, og hvis du vælger ridehus fra - men i det tilfælde skal du enten være lidt af en viking, eller have mulighed for at transportere hesten i ridehal, hvis du vil ride om vinteren/i dårligt vejr.

 

Et andet sted, hvor der kan spares, er på udstyr. Det er ikke nødvendigt at have 17 underlag med matchende bandager, gamacher hutter og ridetrøjer

 

Og så skal du gå efter en robust og sund hest, som ikke hele tiden skal parkeres hos dyrlægen ;) Handelsundersøgelse er vigtig.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 udgifter
Forfatter: 
Dato:  25-04-2024 11:30

Det er ret svært at svare på når du ikke skriver hvor du vil opstalde. Så mit svar bygger på du opstalder ude og har det nødvendige udstyr.

 

Ved fuldpas er skal udgifterne: Opstaldningen, smed og dyrlæge. Du skal være obs på din hest kan have særlige behov der skal dækkes, men uden at kende hesten er det umuligt at gætte på.

Alle andre udgifter er mere eller mindre valgfrie: ting som tilskuds foder, undervisning, udstyr, stævner, forsikring osv

 

Uden fuldpas variere det noget mere for der skal du selv købe alt det de ikke tilbyder, så som foder og hø. Dertil komme skal udgifterne.

 

Hvis du selv skal købe foder og bor tæt nok på Tyskland, kan der være mange penge at spare ved at købe syd for grænsen.

Det kan være en rigtig god ide, at oprette en konto til hesten og så betaler et fast beløb ind. På den måde kan man lave en opsparing, til hvis der kommer en større uforudset regning.

 

God fornøjelse med livet som hesteejer


Suldudu

0
0
Svar på denne tråd
 
 Udgifter til hest
Forfatter: 
Dato:  26-04-2024 13:57
Ved køb af hest
- indkøb af dyret.
- nødvendigt udstyr. Hvad der er strengt nødvendigt afhænger af hvad du vil med dyret.
Mit råd er at købe hovrenser, et par strigler, insektspray, 2 grimer og 2 træktove.
ALT ANDET venter du med at købe, til det skal bruges. På den måde kan man klare sig med et meget mindre sadelskab...!
- Handelsundersøgelse. Til en billig hest vil jeg anbefale klinisk Handelsundersøgelse.

Når du har hest.
Opstaldning. Nogle af nedenstående ting kan være inkluderet eller overflødig for dig - men tag stilling til dem.
Skovkort, ridebane / ridehal kort. (måske inkluderet i opstaldning, måske har du en gratis mulighed, måske er det dyrt... )
Hvis du har selvpas , kan det være nødvendigt at betale en anden opstalder indimellem for ind og udluk af din hest, for at fodre mv.
Fra selvpas til fuldpas er der en gråzone. Ofte skal man muge selv, måske komme med krybbefoder, stråfoder, måle foder op, måske selv købe strøelse eller betale ekstra afhængig af forbrug...
- Et selvpas sted kan se billigt ud, men hvis du skal købe strøelse og alt andet ved siden af, så løber det op og bliver dyrt.

Undervisning. Dumt sted at spare.En gang om ugen - en gang om måneden - kurser. Find din balance. Alle lærer hele tiden nyt.
Smed. Uanset om du går efter trimmer eller sko, så er det en dyr besparelse at få ordnet fusser med for lange intervaller.
Dyrlæge - tænder og vaccination.

Dernæst kommer de ikke planlagte udgifter. Syg hest, hovbyld, udstyr som skal skiftes ud osv.

I Danmark bruger hesteejere vistnok 3200-3500 i gennemsnit pr hest pr måned alt inklusiv.
Priser afhænger af dit netværk og hvor meget / lidt du har brug for, men wrap koster fx nemt 2 kr pr kilo, og spiser en hest 10 kg pr dag, så grovfoder alene 600 kr pr måned.
Strøelse koster mindst 500 kr pr måned plus udgifter til at køre møg væk osv.

Hos mig har dyrene det godt, mennesker må acceptere relativt primitive forhold - det koster 1250 kr inkl halm, plus penge til wrap. Overskuddet er en symbolsk 50er.

Jeg tror at meget få mennesker kan holde hest for under 2500 kr pr måned, hvis du regner alle udgifter med.

Det er sundt at holde hest - du har ikke råd til stoffer!
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider