Da jeg var barn, så havde mine forældre ikke råd til at jeg kunne gå til ridning.
Så da jeg blev 13 år gik jeg ned til en oldenborgavler i byen, og spurgte om jeg måtte passe en af hans heste - og det måtte jeg gerne.
De næste par år - ind til jeg var 16 år var jeg hos ham og passede en avlshoppe, hvor jeg redt lidt i skoven på den.
Så holdt jeg en lille pause, da gymnasiet, håndbold og arbejde hos den lokale bager tog meget af min fritid.
Da jeg blev 18 år begyndte jeg at passe en hoppe, hvor ejeren var 1 år i USA - så hende havde jeg som min egen, og red mest tur på, men også lidt dressur.
Så flyttede jeg til Århus for at læse - og tog atter en pause fra heste i nogle år.
Som 24 årig begyndte jeg at passe en travhest jeg red skovtur på - hende passede jeg så et par år.
Så fik jeg en part 2 dage om ugen på en pensioneret jagthest, som var 20 år - ham red jeg en masse skovture på.
Da jeg var færdig med mit studie som 28 årig skulle kæresten og jeg flytte fra Århus, og jeg måtte opsige parten på min højtelskede gamle Morgan.
Og så var ejeren af Morgan så sød at forærer mig Morgan, så jeg kunne tage ham med mig.
Så jeg blev hesteejer som 28 årig, hvor jeg havde fået mit første fuldtidsjob, og havde råd til at have en hest.
Morgan blev aflivet et par år efter - og der fik jeg så en pengegave af mine bedsteforældre og sparede lidt op - og så købte jeg Medoc.
Nu som 38 årig bor jeg på en gård - har stadig medoc som går som pensionist, og har så også en hest på 3 år og en på 4 år.
Jeg har fuldtidsjob og tjener mere end en butikassisten, kontorarbejder, frisør, lærer eller sygeplejerske o.l.
Jeg har været glad for, at jeg "bare" var partsrytter ind til jeg fik et fuldtidsjob til en ok løn - men mange studerende klarer jo at have hest m.m. under studiet.
MVH Charlotte