Som nogen måske kan huske "fik" jeg en lille hitte hund for 1 1/2 år siden.
En pige fra gården havde købt en lille kær hundehvalp på vorebassemarkedet.
-Hun havde bare lige glemt at spørge sine forældre om hun måtte have hund, dagen efter markedet sad denne lille hundhvalp på gårdspladsen ude ved hestene og manglede et hjem.... og så havde jeg hund.
Kanto som jeg døbte den lille hvalp, var en skøn størrelse, og selv om flere syntes ´han var noget af det grimmeste, syntes jeg fra første gang jeg så ham, at han var smuk.
Jeg kendte intet til hunde, og måtte straks til at læse alt jeg kunne finde om at holde hvalp og hund.
Jeg prøvede at opdrage ham efter alle hundepedagoriske metoder, og hold op det virkede ikke.
I starten syntes jeg der var som om at jeg havde gæster der aldrig gik hjem.
Men som de kloge bøger røg ud, og jeg opdragede ham som jeg syntes var rigtig, fik jeg den dejligste, kærligste hund ud af det.
Man bliver sku glad for sådab et dyr.
Det er ikke løgn hvis jeg siger vi er fra hinanden højest en time om dagen et par gange om ugen.
Kanto som kom som lille hvalp, voksede sig ENORM stor!
Da han var knap et år, blecv han halt, og afsted til dyrlægen..
Han var simpelthen vokset mere end han kunne tåle.
Nogen havde lavet en mærkelig blandning af en hund.
Han er schæfer, labradore, springer spaniel og Grand danois.
Han fik noget der skulle stoppe hans vægst, og led behandling..
Nu 1 1/2 år efter sytes folk stadig han ikke er den kønneste hund, men i mine øjne er han perfekt.
Jeg har skiftet bil til en stor 4hjuls trækker med soltag til hunden, efter at golfen´s lille hattehylde blev for lille.
Skiftede sofaen ud, så den var mere hunde venlig, og med plads til os begge.
Han endte på en mål på 75 cm over ryggen, og ville efter dyrlægens ord været blevet 5 til 10 cm højere.
Han har derfor aldrig vokset til sine poter som altid vil se lidt for store ud.
men i mine øjne er han den smukkeste.
Jeg har en hund der er velopdraget, nem, sød kærlig, som aldrig har bidt i nogen, skabt sig eller ikke kan være alene.
Han er en "mor hund" men hva gør det, når han nu er mors hund 
Jeg har ingén anelse om hvordan jeg fik sådan en skøn hund.. men jeg fortryder aldrig at han kom men hjem til mig.
Jeg viste ikke jeg skulle have hund før han stod der på gårdspladsen og ledte efter et hjem, og nok fordi jeg ikke har børn, kan jeg sige at der er intet i vedern jeg elsker højere end min lille stor hund, som i skivende stund ligger krøllet ind til mig og kun fylder, næsten hele sofaen.
Kanto ude i haven:
Her ikke fra hans bedste vínkel, men i hans rette ellement:
Her i en af hans ynglings beskæftigelser.. ligge og slappe af på gulvet:
og det bedte i hele verden.. kaste med bold/sten i ridehuset, han ved hvem der vil kaste og hvornår de er færdige med at ride, så står han klar ved siden af hesten.
Og er der ingen der vil kaste kan man altid ligge stenen oven på ens fod for så bliver stenen jo kasten automatisk når man går.
Hvis i er kommet igennem det hele så læg gerne en kommentar:-)
Det er dejligt når folk tager dyr til sig der trænger til et hjem!
Med Venlig Hilsen Hanne 
