Sidste søndag var jeg og Preben til klubmesterskab. Vi skulle starte LB* - metoden var en b12.
Vi kommer ind og starter, han starter egentlig okay men efter 4 spring og 2 bomme, vælger jeg at tage en "få styr på situationen" - volte, han river normalt aldrig ned og var ikke helt der fremme hvor jeg gerne ville have ham.
Efter volten sprang han 6 spring uden problemer og uden at røre noget...
Da vi kom ud, holdt min far og jeg et lille situations møde, hvor at diskutere hvad vi skulle gøre, ingen af os synes han virkede helt som sig selv og vi blev enige om at trække ham, for han skulle ikke gå og få en masse dårlige spring.
Så gik der en uge, med lidt skridtture.... og masser af hygge og pleje, og så drog vi til Hedensted igen, denne gang for at deltage i den årlige højdespring... Med i traileren havde jeg den dressurhest jeg er springjokey på.
Først var det Loui, derhjemmefra var målet at han skulle slappe af, nyde situationen og være glad, vi havde ingen forventninger til ham og var enige om, at sprang han bare et spring var det fint.
Ganske som forventet var han lidt overvældet og gjorde store øjne over alle de mennesker, og ganske som forventet stoppede han 1. gang.... men så skete der noget, pludselig forstod han hvad opgaven gik ud på og fløj derudaf...
Da springet rundede de 110, besluttede jeg at det var sidste spring for os, så vi stoppede imens herren var glad og tilpas.
Ja ha er ikke altid lige nem at følge 
Så blev det Prebens tur jeg valgte at stoppe ved de 125, for at han stoppede imens ørene var fremme.
Alt i alt en super fin tur med de 2 knægte
Vi slutter af med et billede af den ene af de flotte rosetter vi modtog for vores deltagelse:
