at miste en hest. De bliver vores venner og derfor er jo svært at glemme dem. Men hvis du ved med dig selv at det var den rigtige beslutning, så hold fast i det. Min venindes hest blev aflivet for kort tid siden pga smerter i benene, og selv om det var svært, valgte hun alligevel det eneste rigtige. Hun havde haft hoppen i 14 år. Der går tid før man kommer over et sådant tab, men giv det den tid det tager, du skal nok komme over det. Tænk på alle de gode tider i havde.
STORT knus fra Christina.

At du er ked af at have taget livet af din elskede ridehest som har fulgt dig i X antal år og som har tjent dig på bedste vis. Og som troede at den kunne stole på dig, da du var den eneste den havde, du har valgt den og ikke omvendt.

lige netop derfor afliver jeg ikke mine heste, heller ikke hvis de bliver syge og ikke kan rides optimalt længere,men kun kan være på fold og gå tur med mig, for jeg har simpelthen ikke hjerte til det.

Jeg har lige aflivet min hund på 11 år da den var uhelbredligt kræftsyg i 9 måneder, så måtte det stoppe.jeg kommer mig aldrig over det, men må leve med det. jeg vil altid savne ham og syntes det er uretfærdigt, selvom det er en del af livet.

og halvdelen af "ridningen" er omgangen og samværet med hesten.

de fleste afliver deres heste fordi de ikke vil "nøjes" med en hest som ikke kan trænes optimalt.
Men afgiver de også deres mormor eller andre familiemedlemmer hvis de bliver syge, nej vel.....for mig er der ingen forskel på mennesker og dyr.

jeg mener at man tager et ansvar på godt og ondt om det så indebærer at hesten skal leve 20 år uden optimal arbejde. mennesker kan tage vare på sig selv, dyr er forsvarsløse.

fiesta, du har gjort det rigtige når dyrlægen kræver dyret aflivet og ikke et sekund før, penge og ventetid kan ikke gøres op i et helt unikt lille liv og personlighed.

med hensyn til netop din hest, var det noget med at den ikke kunne rejse sig så vidt jeg husker og så er vi derhenne hvor du og dyrlægen skal blive enige da du skal tage ansvaret for at have hesten dens tid ud, hvis hesten ikke kan leve et liv på folden ude de store hindringer syntes jeg det er det rigtige at aflive den da det er et flokdyr som vil følge flokken.

hårdt men sandt....langt de fleste afliver deres heste selvom de kunne få et udemærket liv.

man tilgiver sgu aldrig sig selv hvis ikke man var overbevist om at dte var det eneste rigtige!
min pony blev aflivet fordi hun var forsikret for mange penge, mens hun allehøjst kunne gives væk efter hun blev halt.
men hvis bare man lod være med at ride hende ret meget - altså et par gange om ugen mest skridt, så havde hun det godt. så hun kunne ha fået et fint liv. men jeg var 16 og mine forældre bestemte så dre var ikke meget at gøre, mne jeg har ikke tilgivet mig selv at jeg lod dte ske - på trods af at dte ikke var min beslutning!
jeg tænker ikke så meget på dte mere her 2 år efter, men når jeg gør, er dte emd en sten om hjertet...
der er billeder af hende på min præsentation. if you like...

Jeg har desværre prøvet det med aflivning mere end én gang Jeg mener heller ikke at man kommer over det, hvis du mener man skal glemme det og være ligeglad.... Men man lærer og leve med det og acceptere at det skulle være sådan, herefter vil din hest være et rigtig godt minde, som du kan være glad for at tænke tilbage på. Det er selvfølgelig fordi vi holder af vores dyr og ønsker det bedste for dem, at det er så svært at have med at gøre! Jeg er af den overbevisning at det er de færreste heste der bare lige kan affinde sig med bare at gå og lave ingen ting eller være avlshoppe eller lignende, når først de har været brugt som ridehest. Det er én af de ting, der har haft stor vægt når jeg har taget den meget sværre beslutning. Vi skal jo også gerne overleve vores dyr...

Jeg kan kun sige at det vil tage lang tid, men det skal nok gå.
Jeg ved, hvordan du har det, og jeg ved at det bestemt ikke er sjovt.

Knus fra Vicky

Det er hårdt at miste sit dyr,om man kommer over det, ikke helt, men man lærer at leve med det.
Vi måtte også tage en beslutning,efter en grim fold skade,med et knust knæ, var der kun en vej.

Hold da k*ft hvor var det svært at ringe til dyrlægen, men der var intet at gøre.

Havde han bare kunne gå og hygge sig, havde han fået lov til det, men han ville altid have ondt, og det var kun et spørgsmål om tid, så beslutningen blev taget efter vi så røntgen billedet, 5 timer efter var det overstået.

Han var ikke forsikret.

handler man i dyrets interesse ved at aflive det. Jeg fik min tideligere hest slagtet, hun havde spat, dyrlægen sage foldhest. Men efter 1½ år blev hun mere og mere indebrændt mere og mere halt, og det var mere syndt end noget andet. Så hun kom væk, det var svært men det eneste rigtige . Jeg vil ikke sige syntes det var en god beslutning , men det var den rigtige.

Jeg syntes ikke at en hest er tjent med at bare stå og så være klappe hest, eller det vil sige det er helt okay hvis hesten trives med det. Men nogle heste trives bare ikke med det, og det må man så se i øjnene, og træffe et valg ud fra hestens bedste. OG ikke holde den i live fordi det gør for ondt på en selv. For det er du gør ( ihvertfald hvad jeg kan læse mig til) og det er ikke værdigt for dyret.
Vi harmuligheden for at skåne dem for en masse lidelser og tilsidesætte vores egne egoistiske behov.

Langt de fleste mennesker har svært ved at tilgive. Det er fordi vi egentlig opvokser med en forkert opfattelse af hvad tilgivelse er. Vi tror at tilgivelse er at sige det er ok. Men tilgivelse er at give sig selv luft.

Du har taget en af de sværeste beslutninger der findes. Jeg så i en film engang en kvindelig officer der tager en beslutning der koster en af hendes soldater livet, hun spørger efterfølgene sin overordnede om man nogensinde kommer af emd følelsen af have gjort noget forkert. Han svarer noget jeg tror er rigtigt. Han siger "nej - men man kan leve lykkeligt med det - hvis man giver sig selv lov".

Du skal give dig selv lov til at leve med det, du skal love mig at du giver luft til dig selv. Der er INGEN garantier i livet, dem får man kun hvis man køber en brødrister. Din dejlige ven - din hest - kunne også have fået år der var fyldt med grimme ting.

Du skal love mig at du tuder lige så meget du har brug for, og lige så længe som du synes. Din beslutning var lige så rigtig, som alternativet.

Knus Q

er at tilgive andre, det sværeste er at tilgive sig selv.

jeg har været i samme situation med min dengang 1 årige islænder, og er i samme situation lige nu, da jeg har gennemgået noget som jeg har svært ved at tilgive.
jeg og min mand skulle være herre over hvornår vores lille barn i min mave skulle dø, hun havde ingen chance i livet, kun i min mave i begrænset tid.

jeg tilgiver aldrig mig selv, selvom jeg intet valg havde.

det gør det stadig ondt i mig når jeg tænker på det valg jeg dengang også skulle tage over min lille unge islænder. man tror det er nemmere at være herre over dyrs liv, det er det ikke, men man kan nemmere fortrænge det, men det lurer jo alligevel under overfladen.

der vil altid være sange, indlæg eller andet som bringer det hele op igen, jeg kan også mærke at når jeg læser sørgelige indlæg, så sidder jeg med tårer i øjnenene, men det er jo fordi man kender den smerte de nu sidder med....

jeg kan ikke trøste dig eller sige noget der får dig til at føle anderledes, jeg kan kun sige at der er mange der føler som dig.

meget ondt, men oftest der det det eneste gode for det dyr, som vi holder så meget af.

Du har valgt at gøre det fordi det var det bedste for din hest i pågældende situation - og det er den tanke, der i det lange løb får dig til at komme over det.

Det er 20 år siden jeg har måttet aflive min Skipper - det er ikke glemt, han er stadig lyslevende i mine tanker; men jeg er også klar over at der ikke var andet at gøre.
Ved at lade ham aflive har jeg befriet ham for smerter, jeg har kunnet give ham den fred, han fortjente - og jeg bilder mig selv ind, at det forstod han godt, efter at den første sprøjte begyndte at virke.
Selv nu hvor jeg skriver om det, tuder jeg - men livet er nu engang sådan at vi for dyrets bedste må sige farvel til dem.

Du vil ikke glemme din hest, men med tiden vil du kunne se at det var den rigtige beslutning.