Hej Maja. Du skriver ikke noget om du har været undersøgt for dine smerter i dine led. Måske skulle du få det på plads før du tager din beslutning. Så vil jeg lige tilføje, at det ikke er ualmindeligt, at synes det ene er "sagen" den ene dag, og så ikke den næste dag, når man er 13 år. Det er jo netop i de år man har mulighed for, at finde frem til det man brænder for.

Heste tager utrolig meget tid, men giver så meget igen. Jeg har haft med heste, at gøre i et langt liv, og elsker det lige så meget i dag.

Dans må også være en vidunderlig gave, at kunne danse som du øjensynlig kan. Ingen kan tage beslutningen for dig, det kan kun du gøre, med god hjælp fra dine forældre. Arbejdet med at undervise småbørn er da en super mulighed for, at beholde "foden" indenfor dansen, at give sin viden videre er ikke til at foragte. Det kan blive din chance for, at holde din krop i ro indtil du er helt udvokset og smertefri igen.

Jeg kan forsikre dig om, at hvis heste virkelig er dig, så mister du ikke interessen. I min "verden" siger vi, at heste ikke er en hobby, men en sygdom som aldrig går over, vi knokler på i vind og vejr, og giver alt hvad vi orker, elsker mudder, kolde fingre og lavvande i pungen.

Jeg ønsker dig virkelig held og lykke, og håber du med dine mange år foran dig, finder den rette løsning

Tak for det dejlig lange svar.:)

Din ide med at få det undersøgt, har jeg faktisk også tænkt på..

Jeg har bare ikke taget mig sammen til det endnu, fordi jeg har en masse konkurrencer/shows i løbet af de næste måneder, og ikke har tid til at 'tage en pause'..

Selvølgelig, er det normalt, det med at interessen skifter.

Men alligevel bekymre det mig stadig..

Jeg er bange for at interessen lige pludselig går væk, og ikke kommer tilbage... Og det ville jo være synd!

(Jeg har somsagt danset siden jeg var lille, og er nu begyndt at miste interessen.. Så har prøvet det.)

Jeg tænkte også, at hvis jeg bliver ved med at undervise kan jeg beholde 'foden' i danseverdnen, som jeg har svært ved at give slip på.

Det med at jeg ikke mister interessen, hvis det virkelig er mig..

Det er virkelig mig.. MEN!

Jeg har set mange heste der er til salg, fordi at ejer har mistet interessen.. Og det er jo synd.

Så jeg kan stoppe med at tænke: "Jamen... hvad hvis det sker for mig?"

Hej Maja. Du skriver meget klogt, og tænker meget over tingene.

Måske kunne du vende dine tanker en ekstra gang oppe i hovedet.

Hvis du læser det du har skrevet, så vil du måske bemærke, at du helt glemmer det positive i tingene, f.eks. at du kan lide, at danse, at du er super god til det, at du kan have omgang med hestene, du bruger mange tanker på, at frygte hvis du pludselig ikke kan lide det mere, du har måske haft en periode hvor interessen var mindre, men det er ganske normalt, alt kan blive "hverdag", så hanker man op i sig selv, og prøver endnu én tørn. Fungerer det stadig ikke, ja så er en pause (eller noget helt andet) en mulighed, derfor er ferie både til mennesker og dyr balsam for en tænksom sjæl, man tanker op og får gå-på lyst igen.

Jeg mener virkelig at en check up hos en læge eller en anden dygtig fag person, er et must. Tænk, ikke at vide om man snart kan danse igen, bare fordi der ikke er tid til, at holde få timer fri.

Jeg kunne have dig lidt mistænkt for, at du måske ikke bryder dig om at gå til lægen og der med få klarhed over hvad der ligger til grund for dine smerter, der kan være noget så simpelt som vokseværk, og lidt ro til kroppen vil være et hit.

At der er mange heste til salg, er forståeligt. Mange unge har haft pony/hest, og skal så under uddannelse hvilket koster tid og penge, andre har tabt lysten, og så er det klogt at sælge.

Jeg har et barnebarn på 13 år, en pige, vi har rejst til Island, Paris, London, og sidst New York sammen. Fortæller dig kun dette, så du ved hvor heldig jeg er, at kunne være sammen med en fra din generation. I er et friskt pust i hverdagen, som jeg nyder.

Skal lige tilføje, at vi også rider sammen. Et langt indlæg, håber du vil bære over med det