Jeg kan ikke hjælpe, jeg er her bare for at sige stort tillykke, og at jeg følger med i tråden, for næste år bliver det min tur.

Vi har jo været studerende hele livet - hvad fanden gør man bagefter?

Jeg synes det er sindssygt skræmmende. Nu skal man ud i virkeligheden. Jeg kan også mærke jeg har fået en "studie midtvejskrise", jeg har meldt mig til to studierelevante rejser her i sommerferien samt andre aktiviteter.

For lige om lidt er det slut, der er lukket, så skal man ud og være grå lønmodtager, og der er ingen smarte faglige rejser eller andre af den slags studietilbud..

Ikke i samme grad ihvertfald, der er mange gode tilbud som studerende.

Det er super flot du skrev speciale alene - skriver man normalt flere sammen på dit studie, eller er det oftest alene?

De har lige lavet det om på vores studie for at spare penge, så vi SKAL skrive speciale to og to. Jeg er rasende over det, vi er første årgang der er underlagt dette og det er elendigt synes jeg. Øv, hvor er jeg træt af alle de besparelser på vores uddannelser.

Jeg ville gerne sidde og nørde med mit eget emne, uden at det skal passe med en anden som måske ikke har samme interesse/ønske om emne, ambition omkring opgavens kvalitet, arbejdsmåde osv.

Jeg er sikker på man lærer noget af at skrive speciale med en anden, men hvor gad jeg bare rigtig godt have haft mulighed for at vælge det til eller fra.

Hvad kan man med din uddannelse? Og hvad vil du specielt gerne arbejde med?

direkte i fuldtidsjob efter min kandidat, og det var en KÆMPE omvæltning, som jeg nok ikke var helt klar til. Alle de år med meget teoretisk, selvstændigt studie på uni, og så øjeblikkeligt 9-17 med nogen, der hele tiden ved (og bestemmer), hvad du laver. Jeg holdt i halvandet år, før jeg besluttede mig for at blive selvstændig - og det har jeg været siden 4 år nu.

Så jeg vil nok lidt utraditionelt sige - prøv at nyde den "fritid", du har, imens du er arbejdsløs. Jeg ved godt, at der er en masse uvished iblandet, og en masse ansøgninger der skal sendes, men du får også mulighed for at sunde dig og evt. igennem ekstra kurser/deltidsjobs ruste dig til den nye verden, som ligger forude. For mig var det ikke lykken at hoppe direkte ud i den dybe ende - selvom jeg lærte en masse (på godt og ondt) undervejs og fik skabt mig et professionelt netværk, som er uundværligt den dag i dag. Hvis jeg kunne vælge om, så ville jeg hellere have haft lidt tænketid efter uni, før jeg gik i gang med en 38-40 timers arbejdsuge. Men den slags is i maven har man jo ikke, når man får job tilbudt som nyudklækket kandidat

Sophie:

Jeg kan godt følge din "midtvejskrise" den havde jeg også, da jeg var blevet færdig med bacheloren og ventede på at starte på min overbygning - lige pludselig var jeg super meget i tvivl om det var den rigtige overbygning jeg havde valgt.

Det er egentlig lidt underligt at sidde med den her følelse, misforstå mig ikke, jeg er super glad for at være færdig, men det har været mit mål i 5 år at komme her til. Nu er jeg i mål og så føler jeg mig gudhjælpemig tom.

Det var så underligt at køre hjem fra universitetet - især fordi min vejleder, som også er leder af mit institut, det sidste halve år har prøvet at få mig overtalt til at læse en ph.d. Jeg ved de mangler sådan nogle ph.d'er som mig, ud fra den måde jeg arbejder på - men jeg vil så gerne have nogle års arbejdserfaring inden/hvis jeg skal kaste mig ud i flere års ekstra studie.

Vi arbejder i grupper og skal i de ordinære projekter søge om at skrive alene, og der skal man have en virkelig god grund. De ser derfor også helst, at man skriver specialerne sammen. Jeg var dog ikke tvunget til at skrive sammen med andre, men nu er jeg også omfattet af den gamle studieordning, så jeg skal ikke kunne sige om der er kommet krav om det på de andre årgange. Man kan jo gøre det, at man har et todelt undersøgelsesspørgsmål, hvor du undersøger en del, og den anden undersøger den anden del - og så sammenfatter fundende i konklussionen. Der er det bare vigtigt, at man arbejder nogenlunde ens og at emnet er skruet sammen så det kan lade sig gøre. Nu ved jeg ikke hvad du ønsker at skrive speciale om og hvornår du skal i gang. Men jeg kan kun opfordre dig til, at undersøge det i god tid før du går i gang. En specialeproces er lang og kaotisk nok i sig selv, uden man også slås med emnet. Been there done that!

Godt spørgsmål Jeg skal have sat mig ned en af dagene, og finde ud af hvad jeg præcist kan med min studiesammensætning. For jeg har en uddannelse der både rummer forvaltningsret/forfatningsret og generel jura, økonomi, politisk og alm. kommunikation, samarbejde og ledelse, innovation og administration (Det er bare lidt af opbygningen af mine fag). Så den åbner op for mange muligheder - men det der helt klart fanger mig mest er samarbejde på tværs af den offentlige og private sektor.

Ved godt at det kan lyde lidt mærkeligt, at jeg ikke kan give dig et konkret svar - men det er simpelthen fordi mulighederne er mange.

\\ Pernille

Sine (Aslan):

Jeg kan godt følge dig i, at man måske ikke skal have så dårlig samvittighed over at gå ledig i et stykke tid. Men tanken skræmmer mig på en eller anden måde, og samtidig kan jeg høre den der lille stemme fra samfundet af - nu har du fået en uddannelse, brug den! Jeg skal nok bruge et par dage på at acceptere min dårlige samvittighed og lige finde et stadie, hvor jeg kan sige "hul i den"

Dejligt, at du gad at dele ud af din erfaring!

\\ Pernille

"..det har været mit mål i 5 år at komme her til. Nu er jeg i mål og så føler jeg mig gudhjælpemig tom."

Det kan jeg simpelthen godt følge dig i. Det er præcis den tomhed jeg forudser! Jeg har jo skulle på uni siden folkeskolen. Og når man så når det mål.. Jamen hvad så?

Tak for de gode råd - jeg føler mig lidt på herrens mark med speciale! Vi har stort set intet skriftligt arbejde haft. Vi har skrevet en bachelor, og så en opgave om etik på første år. That's it.

Hele den der proces med emne og vejleder og skriveproces osv, den er lidt støvet for mig

Tak, jeg vil prøve at være i så god tid som muligt. Den metode du nævner med emnedeling havde jeg faktisk hørt en forelæser nævne på et tidspunkt, men glemt igen. Godt du nævnte det.

Jeg må se hvad der sker. Problemet er at vi er så spredt ud, halvdelen skal skrive speciale nu, og halvdelen til efteråret (mig), mens de andre har differentiering. Og mange er gået ned på yngre årgange grundet orlov, sygemelding, manglende fag osv.

Så jeg skal lige have fundet mig en god specialemakker, der også skal skrive til efteråret

Det lyder som en godt blandet uddannelse du har fået dig, med mange forskellige retninger at gå i! Jeg håber du får noget snart - den der uvished må simpelthen være mærkelig.

Min kammerat er lige blevet færdig som ingeniør, og han siger det er så skørt. Pludselig hedder det 8-16 hver dag, men til gengæld er der ingen opgaver, læsning eller eksaminer hængende over hovedet.

Og nårh ja, så gik han fra SU til fuldtidsløn, det skal man vidst ikke kimse af

Held og lykke ihvertfald Kan godt forstå du vil vente med PhD til du har fået erfaring, jeg har haft samme tanke.

Jeg forstår lige, hvad du mener.

jeg holdt ikke en kandidatfest, da jeg blev færdig og havde heller ikke lyst til det. Jeg følte ikke at der var noget at fejre før jobbet var på plads. Men det kom det heldigvis.

Hvad med at google offentligt privat samarbejde og se hvad der kommer frem af steder, hvor det kunne være interessant at arbejde.

Prøv også at kigge på MindLab - super spændende sted.

VH Line

Hold da op hvor jeg kender den følelse du sidder med. Jeg afleverer godt nok først specialet om 3-4 måneder og går så direkte på et års barsel derefter. Undervejs i studiet har jeg også fået vores første barn.

Hold da op hvor har jeg haft krise undervejs over at se alle studiekammeraterne uden børn eller som singler der bare tonser derudaf til det ene 12 tal efter det andet. Jeg har haft kæmpe krise over at jeg ikke (selvsagt) kunne følge med som nybagt mor og her i starten af specialet pga. graviditetsgener. Jeg vil SÅ gerne ud og arbejde og ambitionerne fejler da heller ingenting. Men men men jeg oplever simpelthen at mine ambitioner og frustrationer over at de stillinger jeg uddannes til ikke hænger på træerne, der er virkelig meget netværk inde over. Og når mit studiejob i løbet af uddannelsen har været at få børn samt at renovere hus sammen med kæresten, er det virkelig begrænset hvor meget det pynter på cv'et.

Jeg har dog besluttet mig for fuldstændigt at slå koldt vand i blodet, jeg er sikker på at mit drømmejob nok skal dukke op med tiden. Og jeg er efterhånden indstillet på at drømmejobbet nok ikke er det første der popper ind ad brevsprækken, men at der skal arbejdes benhårdt på at få stablet cv'et på benene samt på at netværke for fuld smadder. Men tror dog at vejen til drømmejobbet ligeledes ligger i en selvbevidsthed og målrettethed (hvad kan jeg tilbyde, hvem er jeg, hvorfor denne karrieresti og ikke den anden osv. osv).

Min største frygt er dog at jeg pt. går og drømmer om en bestemt stilling/karriereretning som jeg måske slet ikke trives i når jeg så sidder i den. Har man jo ingen chance for at vide før at det er afprøvet. Derfor prøver jeg at undgå at tage alle de spekulative sorger på forskud og istedet tage bestik af situationen nu og her, man kan alligevel ikke gøre det bedre end sit bedste, ej heller i din jobsøgende situation. Og at gøre tingene på sin egen måde er der bestemt også nogle kvaliteter i. Hvis du lader dig presse af samfundsmæssige og økonomiske diskurser til hvad du burde og noget for noget efter 5 års uddannelse så risikerer du desværre at stresse dig selv unødigt samt at tumle med en række ting som i det lange stræk er totalt unødvendige. Bare din opmærksomhed på din fremtidige karrieresti samt 5 års benhårde universitetsstudier, giver det drive der skal til for holde kursen og øjet på målet. Vejen dertil om det er forbi dagpenge, netværksgrupper, deltidsstillinger, barselsvikariater eller måske direkte i favnen på drømmejobbet er lige meget, vi er alle forskellige, ligeledes vejen til 'succes'

Pøj pøj og tjaa... ro på

Jeg fik tilbudt fuldtidsjob allerede på 9. semester, så eneste forskel for mig ved at blive færdig var mere løn og mere fritid (...og så fik jeg hest. Det føles nærmest som at være studerende - ingen penge til overs og ingen fritid )

Den største forskel for mig da jeg blev færdig var juleferien. For en gangs skyld ventede der ikke januar-eksamener. Dét kan anbefales!

Jeg blev færdig for 10 år siden og det tog mig 8 mdr. At komme i job. Til gengæld har jeg ikke siden været i nærheden af arbejdsløshed og bliver af og til kontaktet af headhunters mv.

Dengang troede jeg ikke at jeg ville kunne lide at arbejde. Tanken om at være bundet kl. 8-16 hver dag og 'adlyde ordrer' tiltrak mig ikke. Desuden havde jeg jo en hest, som jeg sagtens kunne få al min tid til at gå med

Men bortset fra en lidt turbulent start, hvor jeg blev givet alt for meget ansvar fra starten, så har jeg aldrig nydt min hverdag så meget som de seneste 10 år. Jeg bliver jo underholdt hver dag på et højt plan, bliver udfordret, og er omgivet af dygtige engagerede mennesker.

held og lykke til jer alle

Først: Stort tillykke med den nyligt afsluttede uddannelse.

Jeg blev uddannet cand.scient. (animal science) i august 2015.

Jeg vil tilslutte mig nogen af de tidligere indlæg og sige NYD DET, det er super frustrerende ikke at vide hvor man ender, men det er også en "frihed" som du, forhåbentlig, ikke får igen lige med det samme.

Jeg var panisk for ikke at få job hurtigt, jeg har en del heste og en stram økonomi, så for mig galt det om at komme ud og tjene penge hurtigt, ydermere kommer der mange flere ud med min uddannelse de kommende år, end der tidligere har gjort. Så jeg er bange for at mange bliver uddannet til arbejdsløshed. Netop derfor ville jeg gerne skynde mig at opnå erfaring inden markedet "oversvømmes". På grund af dette var jeg allerede begyndt at udsende ansøgninger i vinteren 2014-15, og alle ansøgninger blev enten ikke besvaret eller blev besvaret negativt - ofte var jeg for overkvalificeret eller også manglede jeg erfaring.

Da jeg er bosat på sjælland og mange af jobmulighederne er i det jyske, havd jeg svært ved at planlægge noget som helst - for i princippet kunne jeg i næste måned bo i nordjylland... Det var hårdt!

Men pludselig lykkedes det hele, jeg er tidligere uddannet laborant og blev kaldt til samtale i en ledelsesstilling (laboratorie) og fik efterfølgende tilbudt jobbet, i mellemtiden sagde min kollega fra mit studiejob op (ville prøve noget nyt) og den stilling blev jeg også tilbudt. Så nu skulle jeg vælge. Det er endt med at jeg i december startede en fastansættelse på mit studiejob. Til at starte med på deltid, men med øget tid jo mere jeg kan bedrage med - og det nyder jeg. Efterfølgende har jeg fået flere henvendelser fra firmaer som syntes at min profil ser interessant ud, men jeg føler at jeg pt. er et sted hvor jeg kan udvikle mig og lære. På sigt skal jeg noget andet/mere, men for nu udnytter jeg muligheden og prøver kræfter med erhvervs-/forretningslivet - for på studiet var vi meget teoretiske, men ikke særlig forretningsorienteret.

Det blev lidt langt, sorry.

Held og lykke med det hele.

/ Tania

Schnellen: MindLab lyder rigtig spændende!

NannieFine: Det har været umuligt for mig, at finde et studierelevant arbejde mens jeg læste, for ja - der skal man kende nogen der kender nogen. Det frygter jeg også kommer til at ske nu her, hvor det er et rigtig arbejde jeg leder efter. Men ja, jeg må hellere slå koldt vand i blodet og tage tingene som de kommer!

Heste-nettet bruger (2): Årrrh.. Ja juleferie uden eksamensræs - det glæder jeg mig til at prøve igen!

Harsvig: Så du bruger slet ikke din uni. uddannelse nu?

_______

Alle tusind tak fordi I gider at dele ud af jeres tanker. Der er noget rart i at vide, at jeg ikke er helt alene om det. Det er jo lidt småskørt at være jublende glad, for at have fået sin uddannelse, men samtidig føle sig en lille smule fortabt! Det er nok rigtigt som I skriver, at det bedste er at få lidt ro på, og ikke stresse over om der kommer et job/hvornår det kommer.

\\ Pernille

Jo jo det er netop det jeg gør.

Jeg er uddannet cand.scient i Animal Science og arbejder i et firma som producerer fodertilskudsprodukter. Jeg arbejder nu som produkt og kvalitetsansvarlig (ja man kan få fine titler meget hurtigt i et lille firma - vi samarbejder en del med asien og tyskland, så titlen er vigtig ) Tidligere stod jeg for alle test af produkter og råvarer samt skrev rapporter, fandt litteratur og meget mere - det gør jeg nu stadig, men der er kommet en masse mere oveni

Bare rolig, du skal nok finde noget at rive i. Men vær åben og tag imod det som kommer, om ikke andet så lærer du nok noget dér som er godt at have med i bagagen

Og ja nyd at slappe lidt af - men stress ikke over alt det man skal nå fordi "nu har man tid". Tiden forsvinder hurtigt, det tager også en del tid at skrive ansøgninger mv.