Hejsa Kære Hn´er
Det bliver lidt langt det her! 
Det er frygteligt og skal søge andre mennesker med samme eller lign situation som mig, men håber på at få hjælp eller lign fra andre.
Jeg er en pige på 28 år, bor i Hjørring, Nordjylland, er uddannet salgsassistent. 
Sagen er den at jeg i 2011 løfter en tung kasse på mit arbejde, får et smertefuldt vrid i min lænd/hofter, smerterne går fra fødderne og op i nakken, jeg ser stjerner (ligesom man kan risikere hvis man falder uheldigt af hesten), jeg får hurtigt hjælp af en medarbejder, og jeg forsøger og sidde og komme til mig selv, vi bliver enige om og gå op og holde pause så jeg kan komme op af mig selv, men for dælen det gør ondt! Skal op af en trappe, for at komme op i frokost stuen, det gør jeg på trods af smerter! 
Arbejder efterfølgende i 3 kvarter, men må smide håndklædet i ringen!
Jeg kommer til lægen, som mistænker en diskuprolaps, men det er kun udefra min fortælling af mine smerter, han undersøger mig ikke eller tager nogle test, jeg havde VIRKELIG ondt!
Bliver sendt hjem med smertestillende (ibumetin 600 mg og panodiler)! 
Smerterne aftager en bitte smule, men søndag er det helt galt igen, kommer til vagtlægen, som mistænker en muskel/nerve der sidder i klemme, da jeg nu begynder og have iskolde fødder, og følelsesforstyrrelser i mine ben, værst i venstre.
Egen læge igen, mandag, men ingen hjælpe og hente her, han undersøger mig ikke.
Jeg går hjemme i 1 mdr. uden hjælp fra nogen, kun smertestillende!
Jeg skifter ret hurtigt læge, da jeg er dybt frustreret, kan ingenting, andet end ligge og hvile mig, og gå MEGET små turer, bare min hund skubber til mig, eller min kæreste vil give mig en knuser, gør det ondt!
Da jeg kommer til ny læge ca. 1,5 mdr efter skaden er sket, kan jeg nu gå nogenlunde, og kører bil, men løfte noget kan jeg ikke så er smerterne simpelthen ulidelige!
Lægen ved heller ikke hvad han skal stille op, men han sender mig til røngten på sygehuset, vi får svar, og det viser ingenting! 
Jeg har det ikke meget bedre, men pga. jeg er ved og gå helt i hårdknude psykisk, vælger jeg og starte op på mit arbejde igen, løfter ikke noget de første 3 uger, men det er dejligt og være i gang, er dog ubeskrivelig træt hver dag når jeg kommer hjem! 
Lægen vil ikke gøre mere pga. røngten ikke vidste noget!
Jeg starter i motionscenter, for jeg føler bare jeg er nødt til og gøre noget for at få det bedre, når andre ikke kan hjælpe! 
De første 14 dage, er slemme, det gør SÅ ondt, smertestillende hjælper ingenting længere! Så begynder det dog og gå en smule bedre, men jeg træner nu KUN for at holde mine smerter nede så jeg kan passe mit job bare nogenlunde, efter 8 mdr. efter skaden, forsøger jeg og banke i bordet, for jeg kan mærke noget er HELT galt stadigvæk, lægen indvilliger i og sende mig i scanning af min lænd, jeg ber virkelig til den viser noget, men nej heller ikke her får jeg svar på noget, alt ser normalt ud!
Året bliver 2013, og jeg opsøger min kiropraktor, og fortæller om hele situationen til hende, og hun ved ikke hvad der er galt, men hun kan mærke og se at jeg er HELT skæv i skroget, og hun begynder og sætte det stille på plads, med en masse behandlinger. Det hjælper faktisk en smule, smerterne er ikke længere så stærke, og det smertestillende bliver smidt væk (hader og tage smertestillende). 
Sommeren 2013 går det galt igen, jeg får et nyt smæld i min lænd, og det gør igen EKSTREMT ondt, jeg er her blevet stædig og sur på min læge, derfor kontakter jeg slet ikke ham, vælger derfor og kontakte min kiropraktor, og hun sygemelder mig i en uge, da hun kan se og mærke at jeg har en irriation i venstres slimsæk i venstre hofte, jeg skal være i ro, og får små behandlinger i denne uge.
Det bliver stille bedre, efter min krop får ro. Jeg starter derfor op på job igen! 
Dog når jeg kun og være på arbejde i 1,5 mdr. så får jeg fyresedlen, min verden falder sammen! Havde ikke set den komme! Fagforening på, BUM, de har fyret mig uberettiget, og jeg får erstatning! 
Min krop bliver faktisk bedre i det halve år hvor jeg går sygemeldt, og jeg får virkelig trænet den godt op, og jeg føler bare jeg igen er klar til og komme på arbejdsmarkedet, og kommer i praktik i en Kvickly. De får dog afvide at jeg har nogle skåne hensyn, som skal tages hensyn til, og det forstår de fuldt ud! Den mdr jeg er i praktik, bliver der taget hensyn til mig, og det er rart og komme ud igen og arbejde, og os et arbejde min krop kan være med til. 
Det viser sig at de har brug for en vikariat i 1 år, og jeg får derfor tilbuddet, og jeg siger at det vil jeg vildt gerne, hvis bare mine skånehensyn bliver overholdt, det gør de desværre kun de første 14 dage, og efter en uge, med ALT for mange timer og løft, bukker min krop under igen, smerterne er tilbage!
Jeg er igen sygemeldt!
Jeg går her til min læge og forsøger og få noget forståelse, altså det går bare SÅ meget ud over mit arbejde, og det er pisse frustrerende ikke og vide hvorfor min krop opfører sig sådan!
Efter en del besøg, får jeg henvisning til fysioterapeut, og går igang med træning igen, og det går stille den rigtige vej, er sygemeldt i 3 mdr. denne gang!
Bliver meldt rask august 2014, og i oktober starter jeg i et vikariat i en bette butik, hvor jeg bare elsker det, min krop skal lige igang selvfølgelig, men jeg er godt tilfreds med hvordan jeg har det.. Det går godt i 3,5 mdr... BANG!
Så får jeg et nyt smæld/vrid i min lænd/hofter! Sygemeldt igen!
Lægen vælger og sende mig til en Reumatolog i Aalborg, han sender mig videre til ny røngten og scanning, af lænd og hofter.
Ingenting viser noget usædvanligt her.
Dog er der tilkommet en Hix-læsion i de nederste discus... Men ikke noget han mener skal forårsager disse smerter. Han kan ikke hjælpe mig yderligere, og råder mig til at bibeholde min træning i motionscenter og fortsætte hos en fysioterapeut. 
Det er virkelig ubeskrivelig frustrerende for man HAR smerter, og der er bare ikke noget som indikere at man skal have så ondt!
Jeg kommer tilbage på job efter 2 mdr. igen med skåne hensyn, og jeg har ved hjælp af min nye fysioterapeut fået gode redskaber og behandlinger, og kan faktisk for første gang siden 2011 sige at jeg har 4 ud af 7 dage uden smerter, det er fantastisk... Mine timer på job er blevet sat ned fra 37 til 30 timer, og har ikke så meget tungt løfte arbejde.. Jeg er glad!
Desværre kommer sommerferien, og det er ikke muligt at bibeholde mine skånehensyn da der er manglen på medarbejdere...
Fortæller min chef om risikoen at jeg nok får tilbagefald så, men det mener han ikke!
Ganske rigtigt, september d 16 får jeg et vrid om morgenen, da jeg stiger ud af min seng! DET GØR SÅ ONDT!
Kan ikke gå strakt, mine ben føles stive, og hvert skridt føles som en kniv i lænden/halebenet/ venstre hofte føles som om den sidder mærkeligt, og mine fødder er iskolde!
Jeg tager på arbejde, da min chef er alene denne dag, så han kan ikke bestyrer butikken, da jeg kører afsted, er jeg svimmel fordi smerterne er så stærke, og jeg er SÅ tæt på at bryde sammen, det gør SÅ ondt!
Kommer på job, og siger at han skal hurtigt finde en ny, for jeg har mega ondt!
Der kan tidligst komme en kl 13, og jeg møder kl. 9... Det var de væreste timer i mit liv! 
Min kusine henter mig, og vi kører til lægen...
Han undersøger mig, men ved ikke hvad der galt, jeg får Dolol, stærke smertestillende, og skal holde mig ro i en uge, og så er alt godt igen, mener han!
Det er ulideligt! Har så ondt! De smertestillende hjælper, men kan ikke tåle dem, så kaster op i 12 timer! Så skulle jeg ikke have dem mere!
Jeg ringer rundt for og finde hjælp hos fysioterapeuter da min egen ikke har tid, kommer akut til en torsdag aften, hjælper kortvarigt, men smerterne er stadig slemme!
Får akut tid ved kiropraktor fredag, og hun fortæller mig at mit haleben sidder skævt, og det presser på mit bækken, og derfor gør det ondt i nerverne!
Det gjorde SÅ ondt da hun satte det på plads, men efter 5 minutter hvor jeg gik rundt udenfor, var det en lettelse! Det var tydeligt irriteret, men stadig bedre!
Efterfølgende fik jeg øvelser af min fysioterapeut, og det gik STILLE fremad, en uge efter dette skete, skulle jeg tage sko på, og SLAM, så skete det igen, jeg tror aldrig smerterne bliver værre for hver gang, men forhelvede det gjorde ekstremt ondt igen! og så "bare" fordi jeg tog sko på
Måtte ligge mig på sofaen, og det var det eneste jeg gjorde i 4 timer, for havde ikke lyst eller kunne ikke bevæge mig! Græd seriøst uafbrudt, for det er SÅ frustrerende når det her sker!!
Først hen på aftenen kom jeg op og gå, og kunne tage mig noget hurtigt og spise! Mine forældre tilbød og hente mig, men da de bor i 2 plans hus og da jeg bestemt ikke skulle gå på trapper takkede jeg pænt NEJ TAK!
Natten var et helvede! Sov elendigt! Det gjorde så ondt!
Faktisk flere gange da jeg lå og havde ondt, overvejede jeg og ringe 112, så ondt gjorde det!!
Det blev morgen, og jeg gav min læge et kald! Men igen, fik jeg bare besked om og vedligeholde min fysioterapeut behandlinger, for der kan ikke gøres mere for mig, eftersom røngten og scanning ingenting viser!
Jeg brød sammen da røret blev lagt på! For det er så frustrerende og have så ondt og ikke kan modtage nogle form for hjælp, og specielt når man ikke ved hvorfor man har så ondt!
Status er den idag, at jeg har det bedre, går til fysioterapeut, er begyndt og træne i motions center, dog kun med min overkrop, har stadig smerter i benene og hofter og lænd ved bare let overbelastning!
Er raskmeldt fra kiropraktor s side!
Jeg er blevet ledig, da jeg sluttede mit vikarit d 7 oktober!
Men jeg er jo skide nervøs for, hvornår det sker igen??
Kan jeg virkelig byde en ny arbejdsgiver dette helvede??
Hvorfor er der ingen som kan hjælpe mig med at finde ud af hvad der sker i de givne situationer??
Det er virkelig ubehageligt og have det sådan her!
Er der andre af jer herinde der har prøvet noget lign??
I så fald hvordan bar i jer ad , når jeres læge ikke kunne hjælpe mere?
Skulle i sidde med en i jeres familie eller omgangskreds, som arbejder med sådanne symptomer/sygdomme, er i velkommen til at give dem min beskrivelse, for jeg mangler virkelig noget hjælp til at komme ud af dette smerte helvede.
Hverken tidligere arbejdsgivere, venner eller familie kan forstå hvorfor jeg har SÅ ondt, og hvorfor det sker for mig.
Er generelt en utrolig aktiv pige, spiser sundt, er normal af bygning, sund og rask udover dette, træner flittigt (når jeg kan), ingen kan forstå det...
idet det bliver gjort, men at det er fantstisk når det er overstået.
I dag er hun heldigvis helt normal.)