Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Tør/lækker spåneboks ! Hvordan
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 12:34

2 af vores heste står på spåner.

Men jeg syntes ikke at vi kan holde spåne boksen lækker

 

Hvad gør vi forkert ?

boksen er på 11m3 og når der muges ud fyldes der 2 baller spåner ( de grove ) ind. og der fejes en meter fra boks fronten hele vejen hen. ( Der er inder under foderkrybbe og hvor wrappen ligger, samt ved udgangen, det passer med en kostbredde hele længden )

 

Hver dag fjernes pære. det skal nævnes det er en vallak, og den skider hvor den lige føler trangen til dette = jævnt fordelt.

Men efter en uge hos den ene er boksen kedelig og fugtig syntes jeg, den anden boks er ok.

begge heste går ude 12 timer dagligt.

 

Er 2 baller for lidt ?

Hvordan ved jeg at der er komme nok spåner ind ??

hvor tit, og hvor meget efterfylder i med ???

Hvordan får vi en ordenlig bund, så vi ikke skal muge helt ud hver uge ????

 

Hjælp, hvad skal jeg gøre, for at få spåneboksene til at fungere.


:O)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forskellige måder
Forfatter: 
Dato:  01-10-2015 12:56

Hej,

 

Jeg har oplevet og selv haft spånebokse på forskellige måder. Mine erfaringer gør, at jeg i fremtiden helst undgår spåneboks, medmindre der er mulighed for at lave den præcis som jeg vil have den.

 

De fleste smider en begrænset mængde spåner ind (selv om de tror, det er en stor mængde) og fjerner så både klatter og vådt hver dag eller fjerner klatter hver dag og det våde en gang om ugen. Jeg synes ikke, at det fungerer optimalt, da boksen kan nå at komme til at lugte.

 

Mit tip er, at hvis du har en hest, der ikke "graver" i sin bund, så skal den have en helt vildt tyk spånebund. Du skal virkelig ofre en hulens masse spåner i starten (du tror det er løgn, der er virkelig prinsessen på ærten over det). Derefter lader du bund være bund og fjerner kun klatter og putter lidt rent på (jeg gjorde det hver dag, bare en smule rent på toppen. Jeg havde altid en åben balle stående ved boksen, så jeg lige kunne smide lidt på). Denne type bund fungerede, fordi min hest a) ikke gravede i bunden men stod pænt og roligt og b) fordi laget var så tykt, at det våde samlede sig helt nede i bunden og var lukket lufttæt inde af det tykke, tørre lag oven over. Det gav så godt nok en forbistret masse arbejde, når bunden (den fugtige) skulle ud (3-4 gange om året tror jeg), men jeg havde en madras, der var tyk, tør og aldrig lugtede. Men som sagt kræver det en helt vild mængde spåner i starten! Og at man kan bygge en madras op, uden at hesten roder i det.

 

Desuden kan jeg bedst lide de fine spåner.

 

Det var mine erfaringer - jeg ved ikke, om de kunne bruges...

 

MVH

Jette

 


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Det eneste...
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 07:42

... sted jeg har været med spånebunde, var bundene SUPERlækre.

 

De var bygget meget tykke - nok omkring 20 cm FASTstampet bund. Der kom måske en halv balle ind om ugen.

Hestene var ude hele dagen og der blev dagligt muget og jævnet GRUNDIGT.

Og når jeg siger grundigt mener jeg at der først blev taget klatter og så tog man turen på hænder og knæ og med opvaskehandsker og tog det sidste. Bunden blev derefter jævnet så den var 100% plan - hvis der var huller blev de fyldt op. Opdagede man undervejs et blødt sted, kunne man tage det våde der - men så skulle hullet fyldes og stampes fast.

 

RET tidskrævende udmugning - men bundene var fremragende og madrasserne kunne sagtens ligge over 2 år uden bundmugning.

Ingen af hestene var specielt renlige - og ingen af dem var direkte bokssvin.

 

Så det kan lade sig gøre - men det kræver arbejde og stor omhu. (jeg blev aldrig helt omhyggelig nok til at gøre det efter staldejers standard, selv om jeg prøvede)


£isbeth & Baloo

Kender du Trec? Læs om det på:

TRECDANMARK.DK
Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 wwwwwwwwwwww
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 11:20

Tak for jeres input

 

Så nu er projekt fast og god spåne bund sat igang.

I går hentede jeg spåner, så vi ikke kommer til at mange til opgaven. 1 palle = 21 stk.

Der blev muget ud, og 2 baller strøet. så håber jeg at bunden kan blive lige så god og fast som hos ponyen, her inden vinter.


:O)

0
0
Svar på denne tråd
 
 spåneboks
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 12:40

Hej

 

jeg har stået i spåneboks rigtigt mange år og der er 100 forskellige måder at gøre det på

 

Men til opstart kræves der en del - jeg vil sige til din størrelse boks 3-4 pakker

 

Bunden skal som andre også skriver være god tyk og din hest må ikke kunne ramme gulvet når den går rundt, så er bunden ikke tyk/fast nok.

Jeg plejede som hovedregel at sige at jeg skulle kunne jage en greb lige ned i bunden uden den ramte gulvet. Så er man ved at være der.

Mht til opfyldning, så synes jeg det giver det bedste resultat at efterfylde hver 2-3 dag med ca ½ pakke alt efter hvor meget hesten sviner.

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 19:15

noget andet som kan være årsag til en dum bund, er gulvet.

jeg prøvede sidste efterår/vinter at få en træpillegulv til at fungere. men det kunne jeg bare ikke. mit gulv er nemlig ikke isoleret, så træpillerne træk fugt istedet for



0
0
Svar på denne tråd
 
 Sådan her gør vi
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 19:31

Vi bruger hovedsageligt træpillesmuld, men jeg tænker at den måde vi starter en bund op, sikkert med fordel kan bruges til spånebokse også.

 

Vi starter med at fylde 260-360 kg. træpillesmuld i boksen, ovenpå dette 1-2 baller spåner. Det giver en tyk og fast bund, som hesten ikke kan træde igennem. Det vigtigste, som flere også er inde på, er at få startet op med en bund der er så tyk, at hesten ikke træder igennem. Hos os, tildeler vi så løbende et par gange i ugen træpillesmuld og evt. én gang i måneden giver vi 1 balle spåner, da dette giver en mere blød maddras.

 

Så mit råd vil altså være, at lave en bund af træpillesmuld, og så spåner i toppen. Og hvis det er spåner du helst vil bruge til dagligt, skal de jo bare hælde et par baller spåner ind i ugen, istedet for træpillesmuld, som vi gør.

 

At have træpillesmuld i bunden, gør bunden mere fast, og på den måde vil du opleve knap så meget, at hesten træder igennem bunden. Derudover er sugeevnen væsentligt bedre hos træpillesmuld, så du vil opleve at alt det fugtige samler sig i bunden, og at toplaget af boksen vil fremstå mere tør og lækker end du er vant til. Vi muger kun det hele ud 1 gang om året, og der kan vi se hvordan bunden er total fast og næsten komposteret, selvom toppen stadig er tør. I den daglige vedligeholdelse skal du helst kun fjerne klatter i toplaget. Du skal gerne ikke opleve, at der er våde tissepletter i toplaget, så har du for tynd en bund eller giver for lidt strøelse til dagligt. Hvis du alligevel oplever tissepletter, som du løbende fjerner, er det vigtigt at få fyldt hullerne, helst med træpillesmuld, da det som sagt er mer fast end spånerne. Efterfylder du med spåner, vil jeg være nervøs for, at hullet vil være der igen næste dag, fordi spåner er mere levende.

 


Opstaldning tilbydes.

Salg af dressur-føl/plage/ungheste.

Vi bor mellem Silkeborg og Viborg.

www.lipas-horses.dk

2
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med Mibsen...
Forfatter: 
Dato:  02-10-2015 20:31

smuld i bunden og spåner øverst, det virker perfekt for mig også. Jeg bruger samme fremgangsmåde med opfyldning af huller med smuldet. Jeg foretrækker de grå spåner fra Vida. Biosalg.dk var billigst med 3 paller á 18 pk. leveret. Husk retur Euro-paller..

 

Lækker og fast madras med minimalt af støv, som jeg syntes smuld gør. Lidt halm i hjælper faktisk med at holde sammen på spånerne...

 

Vi får smuld i storsække ca. 500 kg til 550 kr. fra DLG, det hjælper på prisen, men vi tager også 6 ad gangen.


 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Start stort
Forfatter: 
Dato:  03-10-2015 23:41

Min erfaring er at man skal starte stort. Så ind med 5-6 x 25 kg, til at starte op på. Derefter tager du klatter og jævner bunden dagligt. Du må ikke vende bunden, men kun flytte det løse langs væggene ind på midten. Aldrig grave ned til gulvet, kun røre ved det der allerede ligger løst!

 

Efter nogle dage vil du se at bunden begynder at sætte sig og blive fast ude langs væggene. Det faste stykke bund vokser sig ind mod midten og efter et stykke tid vil du ende med en helt fast, ren, tør og fjedrende bund. Inkl. et lækkert tykt og løst toplag.

 

Ca en gang i ugen vil den våde plet dukke op til overfladen, eller du kan grave den frem gennem det løse toplag. Så tager du vådt ud og fylder nye spåner ind efter behov. I starten vil jeg sige ca. 1-2 baller om ugen. Når du har taget vådt ud, fylder du hullet op med det mest nussede af den ellers rene og tørre bund, inden du fylder nyt ind. Hop gerne lidt på det for at få bunden til at sætte sig igen.

 

Jeg havde engang et seriøst bokssvin, der dagligt omsatte to baller spåner til det rene søle. Fulgte ovenstående opskrift og gik prompte til ren og lækker boks, der kunne muges på 10 min i hverdagene og så lidt længere tid til at tage det våde med og strø i weekenden. Gik fra at bruge 1-2 baller spåner om dagen til at kunne fylde en ny balle ind om ugen. Så lidt dyrt i opstart, men noget mere økonomisk i drift.

 

Evt. bland spånerne med træpiller. Det øger sugeevnen, men er ikke nødvendigt for at få bunden til at fungere.

 

Bunden en skal være 20-30 cm tyk som minimum.

0
0
Svar på denne tråd
 
 eeeeeeeeeeeeee
Forfatter: 
Dato:  05-10-2015 08:16

Tusinde tak for alle jeres gode råd. jeg har taget alle op til overvejelse, og forsøger med en metode nu, dur det ikke går jeg til næste gode råd/forsøg.

 

jeg kan se at mit 1. problem har været at der ikke er fyldt nok spåner ind efter udmugning.

Men det 2. er at vores kære hest ikke er af den rolige slags når den rejser sig, så den får gravet sig ned til gulvet hver gang !! nærmest uanset hvor mange spåner den har at rode i ( det ender altid med at vandspanden der hænger 1 meter over gulvet også bliver fyldt med spåner )

Det 3. er at han tisser kun et sted, så der er der et sumpet område, og resten af boksen er tøt = at bunden ikke sætter sig :o(

Nå men håbet er ikke opgivet ;o) så vi fylder ½ balle ind ca hver anden/trede dag, og så må jeg være tålmodig i 1 til 2 uger mere, for at set om der kommer et fornuftigt resultat.

Tålmodighed er en dyd, Suk !!!!

 

endnu engang tusinde tak for alle input ......


:O)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Prøv evt...
Forfatter: 
Dato:  05-10-2015 16:12

...at blande "sumpen" med resten af boksen, på den måde er det lidt nemmere at få resten af boksen til at sætte sig. Der skal selvfølgelig stadig være et tørt toplag...

 

Tror også at det største problem med spånebokser er, at man er tilbøjelig til at spare på de dyre spåner - men på sigt bliver det faktisk langt dyrere end hvis man starter med at smide 6-8 baller ind i en alm. str. boks...

 

Trine (Faxa)


1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-10-2015 17:08

Spåner suger ikke ret godt, men de er lækre og ser dejlig ud.

 

Mine har tørvbund, dette suger ti gange mere end spåner. Men kommer spåner i toppen for synets skyld.

 

Min erfaring med træpiller er at bunden bliver hård, derfor har jeg fravalgt dette. Da jeg mener hesteben ikke har godt af at stå på hård bund.

 

Min erfaring er også at med rigtige bokssvin kæmper selv guderne forgæves

 

Held og lykke

 

Hanne.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Aldrig!
Forfatter: 
Dato:  05-10-2015 18:06

Aldrig bland det våde rundt i det rene. Det er da den nemmeste måde at få en klam og snavset bund, surstråle og dårligt indeklima. Pointen med en spånebund er da netop at den er ren hele vejen igennem.

 

Start stort og tilsæt evt. træpiller for ekstra sugeevne. Er ikke sikker på at det er vejen til succes at hælde lidt på dagligt, da en stor del af det nye så vil blive vådt fra dag til dag.

 

Min hest er ret stor og får dermed nemt rodet en del i madrassen, når han har været nede og ligge. Plus han har en uvane med at rulle sig i boksen. Det er ikke noget problem med en tyk, fast og ren bund. Så graver han aldrig ned til gulvet. Det er bare det løse toplag, der dagligt lige skal flyttes ind på midten igen.

 

Tørv skulle være fantastisk mht. sugeevne og for at skabe en fast bund, der ikke så nemt bliver rodet op. Kender mange, der bruger det under træpiller eller spåner. Særligt til store heste, der netop nemt får bundet gravet ud langs væggene. Så det er klart værd at overveje at starte helt forfra og starte med at smide tørv nederst. Dog mener jeg at tørven skal bruge lidt vand og tid for at sætte sig ordentligt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pærevælling
Forfatter: 
Dato:  05-10-2015 22:46

Nu er det jo ikke fordi man skal blande bunden for ever - men indtil den "får fat" så ER det altså den nemmeste måde at gøre det på hvis man har en hest der laver "sump" et bestemt sted i boksen!

 

Tørre spåner "pakker" ikke - de skal være let fugtige (NATURLIGVIS ikke søkvåde) for at kunne gøre det - og her hjælper det at blande så bunden er let fugtig over det hele og så strø godt ovenpå så toplaget er helt tørt...

 

Har passet rigtig mange spånebokse igennem årene og har da aldrig præsteret at lave sur stråle, klamme bokse eller lignende

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Vådt snask
Forfatter: 
Dato:  06-10-2015 06:39

Jeg vil nu mene at det er den forkerte måde at gribe det an på. Starter man op i en tørkeperiode kan det være nødvendigt at vande bunden let - med rent vand. Ellers tager spåner og træpiller fint lidt fugt fra luften og sætter sig uden at man blander rent og beskidt sammen. Som sagt bunden skal jo være ren og tør. Ikke en snavset bund. Det skal da være sådan at graver man den faste del af bunden op, så er det bare at ryste den og så har man ren og lækker strøelse.

0
0
Svar på denne tråd
 
 dddddddddddddd
Forfatter: 
Dato:  06-10-2015 12:06

Den gang jeg havde spåneboks tog jeg alle klatter og tispletter hver dag. Smed en pakke spåner ind en gang om ugen. Den var super fin og lækker.

 

Når du starter bunden op er det vigtigt med rigtig-rigtg mange spåner. Ellers holder bunden ikke.

 

Spånebund skal ikke være våd og klumpet. Men ren og tør.

 

Træpiller og spåner er bedst at blande sammen.


Emmy (Shetlandspony) søger en seriøs part. Står i Ledøje. Kig forbi annoncen på min profil :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Og så er der bare...
Forfatter: 
Dato:  12-10-2015 22:22

...os med de der hypper, som bare aldrig kommer til at fungere på spåner, tørv, træpiller osv. selv m jeg ville ønske, at den kun stå i sådan en. De andres ser SÅ lækre ud, når de fungerer

 

Men jeg har en noget urolig musse, som bare moser alt rundt...uanset, hvad hun står på.

Vi når simpelthen bare aldrig til det punkt, hvor en hårdtstampet bund er en realitet, da den roder rundt i det hele.

Jeg har stået sammen med masser af "spåner-træpille-tørv-eksperter" og har prøvet ALT; vande bunden, smide 4 baller spåner ind om ugen, sandbund, smuldbund, flytte krikken ind i en allerede eksisterende bund...intet duer.

Jeg må bare erkende, at halm er det eneste, som duer rigtig godt. Den bliver stadig moset rundt i hele boksen, men når der ordnes hver dag, så er den til at holde.

 

Måske findes der bare anti-spåne-træpille-tørv-grisebasse- heste ...og sådan en har jeg

 


Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 har samme erfaring som Natvee
Forfatter: 
Dato:  13-10-2015 21:24

Min hyp er og bliver et bokssvin uanset, hvad han har stået på har det lignet lo.. i løbet af nul komma fem - lige på nær halm. Nu er problemet bare løst - han går på løsdrift året rundt

 


SDM græsningsstud (ungkvæg) sælges i

1/8 dele incl hak januar/februar 16.

har aldrig været på stald.

skriv privat besked for flere oplysninger

 

 

What ever you say or do

it always return to you

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider