Som udgangspunkt, så afviser jeg den. Jeg har dog et par stykker som bare står, fordi jeg er meget i tvivl om hvem de er og om jeg kender dem, for vi har mange fælles venner. Men nu har de stået der 1-2 år, så måske jeg bare skulle afvise. Det ville se mærkeligt ud hvis jeg godkendte nu

Jeg har også enkelte jeg kender, som jeg ikke gider være ven med. Det er så hvad det er. Det er fåtallet.

Jeg har nogle gange accepteret folk uden jeg er sikker på hvem det er. Det er især sket de gange hvor jeg lige er startet på en ny skole. Sidst var det så meget nemt at se, fordi vi som klasse havde en facebookgruppe Det samme da jeg fik læreplads. Der fik jeg også en hvor jeg tænkte "Hvem er det?? Det kan jo selvfølgelig være en fra mit nye arbejde, så jeg accepterer bare". Det viste sig så at det var en af mine nye kolleger. Ved mange kan man jo ikke se alle oplysninger før man er venner

Afviser som regel. Nogle folk tror (tilsyneladende) man har lyst til at være venner med dem, fordi man har svaret på samme, offentlige opslag

Er det nogen jeg kender, som jeg blot endnu ikke er blevet FB venner med endnu, så godkender jeg som regel.

Det gør mig ikke så meget om det kun er et fjernt bekendtskab (fx nogenman gik i folkeskole med), det kan stadig være hyggeligt at se hvad de laver osv.

Er det nogen jeg absolut ikke kan genkende, så går jeg ind på deres profil, fordi det måske kan hjælpe på hukommelsen. Er der stadig nogen jeg ikke kender, så afviser jeg.

FB er ikke en datingside eller finde venner-side, så totalt ukendte folk får en afvisning.

Jeg kender flere som er meget hysteriske (af mangel på bedre ord) med, at de SKAL kende FB-venner VIRKELIG godt, og de skal se dem IRL og det må ikke være nogen man kun er bekendte med!

Sådan har jeg det slet ikke. Hvis jeg har kendt dem, så godkender jeg gerne, så jeg kan se hvordan det går med dem og hvad de laver.

Det skal siges jeg er flittig bruger af "bekendt"-funktionen på Facebook. Totalt OK stuerene opslag, de er offentligt synlige.

Er der noget som jeg ikke nødvendigvis vil dele med offentligheden/alle på vennelisten, så sætter jeg statussen til at være for "venner".

Det betyder man skal være ven med mig for at se den status OG de venner der er sat som bekendte kan IKKE se den.

Rigtig smart, for hvis der så er en person som jeg ikke har set i hundrede år, så kan det godt være der er visse opdateringer jeg ikke synes de/alle og enhver skal se.

Så den funktion er rigtig smart. Alle forældre/stedforældre/ bedsteforældre er også under bekendte, således at de skånes åndssvage fulde/opkast/klammo beskeder skrevet på Nørreport st kl 6 om morgenen, og andet "skidt" som jeg ikke synes mine forældre eller andet familie skal have at se/vide

Så all in all synes jeg der er fin mulighed for at have FB venner som man ikke har set længe/kun kender lidt, for man kan altid bare udelukke dem fra de mest private ting, samtidigt med at man kan følge med i deres liv.

Totalt ukendte personer godkendes som sagt ikke. Dette inkluderer folk jeg har debatteret med, eller på anden måde engageret upersonligt med på Facebook.

Folk fra andre sider som jeg har skrevet med og synes er søde/flinke/gerne vil følge med i deres liv på FB, dem godkender jeg gerne, eller ansøger selv

Er fx FB venner med flere her fra HN, det synes jeg er fint.

Jeg har +2700 "venner" på. Og nej, så populær er jeg ikke IRL

Jeg har omkring 10 "venner" fra folkeskolen, og slet ingen fra gymnasiet.

Dem er jeg sådan på hilse-fod med: Har du det godt, tillykke emd føsdagen, kan du huske da........ Men ikke nogen jeg regner med at skulle møde IRL nogensinde igen.

Så er jeg "venner" med nogen kendte. Ikke fordi vi så ER venner, men jeg kan følge om de kommer på tour, skal optræde osv
En del standup'er. Mest fordi de ofte skriver noget sjovt, eller kommenterer på ting der er af min interesse.

Politikkere: Samme grund som overstående inkl det sjove

Jeg har ingen kontakt til mine forældre eller bror, men har fundet noget familie længere ude på min biologiske faders side. Gode minder fra min barndom. Vi ses måske igen en dag.

Og så er der de 2500 "venner": Jeg spiller 2 spil på fb og KUN de 2. Men det ene skulle man, især i starten, have så mange venenr som muligt, for at kunne spille når man gad. Nu er det mere dovenskab at jeg ikke får dem slettet.

Tilgengæld modtager jeg ingen nye ansøgninger om venskab fra nogen jeg ikek eknder. Er jeg i tvivl, kigger jeg på deres profil, men spille-anmodninger, hvor vi ikke har mindst 100 fælles venner, bliver bare blokeret. Har vi slet ingen fælles venner, bliver de anmeldt for spam.

jeg har det nøjagtigt som dig. Jeg gik i 6-7. klasse da FB virkelig fik gennembrud i Danmark, og jeg nægtede at få en profil lige indtil 2.G, hvor mine klassekammerater var blevet meget trætte af at være i gruppe med mig fordi de synes det var det letteste sted at dele materiale

Nu, 4 år efter, har jeg stadig kun omkring 40 venner - 10-15 stk. ud over lige de mennesker jeg gik i klasse med. Det er ganske enkelt fordi jeg ikke er interesseret i at se andre menneskers liv, hvis ikke jeg har gidet at holde kontakten med dem i den virkelige verden også. Har vi ikke taget initiativ til at se hinanden siden folkeskolen, ja, så er der nok en grund til det

Jeg er også meget konsekvent i forhold til at slette folk jeg ikke længere har noget at gøre med, da deres opdateringer og se-min-aftensmadsbilleder ikke interesserer mig spor Jeg har endnu aldrig selv lagt andre billeder ud end mit profilbillede samt coverbillede, så resten af de billeder der findes af mig, er noget andre har lagt ud. Ligeledes har jeg heller aldrig skrevet en opdatering derinde. Sker der noget interessant i mit liv fortæller jeg det hellere, og er du en af dem jeg ikke får fortalt det til, er det sikkert også begrænset hvad du har at bruge det til. Nej, jeg er ikke videre fascineret af den form for sociale medier

Som det nok kan regnes ud, så afviser jeg derfor også alle jeg ikke kender, eller som jeg bare engang gik i børnehave med Telefonen har været en fast bestanddel i alle danske hjem i hele min levetid, så det har ikke været svært at holde kontakten

Jeg siger ja tak til folk, jeg har talt med og mødt irl - hvis det er nogen, jeg 'gider'.

Et par af mine FB-venner har jeg dog aldrig mødt, men de er blevet gode virtuelle venner, da det har vist sig, at vi deler mange holdninger, humor og livssyn. Desuden har jeg en FB-veninde, som jeg kender perifert fra gymnasietiden for 30 år siden; vi talte nok sammen tre gange dengang, og jeg godkendte hendes FB-venneanmodning med lidt tøven, men vi har udviklet et fint venskab på FB. At vi nok aldrig kommer til at blive slyngveninder irl - også pga stor geografisk afstand - betyder ikke så meget for mig.

I forhold til de knap så nære bekendte, ser jeg FB mere som en mulighed for at netværke, og det er især et plus for mig, der er meget indadvendt og ikke er så god til det sociale.

For at holde det privat/personligt har jeg grupper af FB-venner, som jeg deler forskelligt med. Er det f.eks. en stærk personlig oplevelse, så deler jeg kun med en lille eksklusiv gruppe.