Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Første hest - rækkefølge ??
Forfatter: 
Dato:  12-08-2015 22:00

hej alle søde hn'ere. Jeg har nu besluttet mig for at tiden er inde til at købe min første hest. Wuhu! Men som førstegangs køber har jeg lige et par spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe mig med og give mig nogle gode råd :)

 

mit spørgsmål er så i hvilken rækkefølge jeg skal gøre tingene. Skal jeg finde opstalning først og derefter hesten eller omvendt. Der kan jo gå et stykke tid inden jeg finder hesten og ligeledes gå et stykke tid inden der kommer en ledig boks på det ønskede opstaldningssted. Det ville jo være ærgerligt at finde hesten, men ikke have noget sted at anbringe den, men omvendt også være træls at betale boksleje uden at have en hest der bruger det :) so what to do? :)

 

Mit andet spørgsmål er hvad gør man med saddel. Er det bedst at købe den tidligere med i handlen? Hvis ikke så skal jeg vel have fat i en saddelmager som kan finde en dressur- og sprngsaddel og så går der vel noget tid inden jeg kan komme i gang? Ved ikke om det er en længere affære at finde sadler?

 

håber meget i vel hjælpe :D

3
0
Svar på denne tråd
 
 kan kun
Forfatter: 
Dato:  13-08-2015 00:58

jeg kan kun hjælpe dig med sadlen, da jeg var så heldig ikke at skulle bekymre mig om opstalding da jeg købte hest :-) min umiddelbare tanke er dog at undersøge mulighederne i dit område og måske skrive dog på venteliste, hvis du kan :-)

 

Det kommer jo meget an på mulighederne med den hest du vælger, køber du en unghest direkte fra tilridning, så er det jo ikke sikkert at der er nogen sadler at få med og dermed giver det lidt sig selv ;-) men alt efter om sadlerne du kan få med hesten passer både dig og den, så tag dem med og sørg for at de bliver passet med sadelmager ca en gang om året, hvis hestens form bliver holdt stabil :-) Det er også vigtigt at du tjekker om hestens ryglængde og din bagdel passer sammen, her kan det være en fordel at snakke med en sadelmager og få ham til at vurdere hvor langrygget din hest minimum skal være :-) Min oldenborger kan kun lige bruge en 17", så min størrelse 42 bagdel må ikke gå mere end en buksestørrelse op :P Ellers er den her video god: www.youtube.com/watch?v=Ffsz53UwLF0


Sagde Johanna

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hestekøb
Forfatter: 
Dato:  13-08-2015 09:10

Tillykke med det. Kig dig nu godt for, tag dig tid til beslutningen og husk at få den udkårne handelsundersøgt.

 

Dit spørgsmål om opstaldning er rigtigt godt, og det illustrerer også, hvorfor det med at købe hest ofte medfører andre og flere udgifter end lige netop købspris, handelsundersøgelse, forsikring og indkøb af udstyr.

 

Oftest når man køber hest, vil sælger gerne have den ud af døren hurtigst muligt, så det er helt klart en fordel at have et sted på hånden - selvom der er en ekstra udgift forbundet med det. Om nødvendigt må du gå lidt på kompromis med stedet og så holde ud, til dit foretrukne sted har en ledig boks.

Nogle sælgere vil måske lade dig have den opstaldet i en tid, når du har købt og betalt hesten og du selv står for alle udgifterne.

Men helt klart: find et sted først og så hesten men lad dig ikke presse af, at du kun har fx én måned til at finde hesten.

 

Mht sadel: gå efter en hest, der passer til dig og lad ikke det med sadlen have den afgørende indflydelse. Selvom sadlen følger med er det ikke sikkert den passer, så du bør alligevel have en sadelmager ud for at vurdere det og evt. tilpasse den. I værste fald skal du alligevel købe en helt ny.

Men hvis det er den rigtige hest, som du skal have i mange år, kan du med fordel bruge en månedstid på jordarbejde, mens du venter på den rette sadel.

 

Held og lykke med det


 

 

5
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  13-08-2015 09:25

Ved mange opstaldningssteder, i hvert fald i mit område, kan man betale et mindre beløb for en tom boks, fx 1.000 kr./måneden.

 

Mht sadel, så vent med at købe til du har hesten eller få med fra sælger. Ofte vil du kunne låne en sadel, som ligger ok af en af de andre i stalden, så du kan komme igang med at ride til du får din egen sadel.

 

For nogen tager hestekøb lang tid, for andre kort. Personligt har jeg ikke svært ved at beslutte mig, jeg har et budget, jeg ved hvad jeg vil have og det at tage ud at se hesten er mest et spørgsmål om, hvorvidt den har de rigtige gangarter og om jeg kan lide den. Resten skal nok komme... Når man rider den samme hest dagligt og lærer dens små særheder at kende, så kommer man til at elske den.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for de gode svar
Forfatter: 
Dato:  13-08-2015 16:04
Tusind tak for de gode råd. Købet af hest bliver bestemt ikke besluttet på baggrund aaf sadlen men det var bare lige et spørgsmål jeg måtte have afklaret :)

Med hensyn til opstaldning lyder det fornuftigt at have det klaret det først så alt er klart til når den er fundet. Og ja jeg skal bestemt have den igennem handelsundersøgelse :)
2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider