Nu skriver du kun at du er frustreret, hvilket også er OK

 

Men hvis du skriver mere om hvad du læser og og hvad dit speciale går ud på tror jeg du kan få nogle konkrete forslag fra ænderne.

 

Hehe.. Sanne, det kan du have ret i. Jeg læser Forvaltning på RUC, og i mit speciale undersøger jeg samarbejdsdrevne innovationsforløb i den offentlige sektor. Det er ikke OPI samarbejder, men procesforløb med fokus på serviceinnovation eller politikinnovation.

 

Men det er dælme svært at finde cases og få folk til at deltage i interviews.

 

 

 

 

\\ Pernille

Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der kræver flere parter, og som ikke helt virker, end de elektroniske journalsystemer på hospitaler.

Undersøg hvad de mennesker, der rekvirerer systemerne bad om - og fik.

Og undersøg hvad der gør læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre faggrupper gråhårede før tid!

Det gode oplæg indeholder vel samarbejde, en hel del der er godt men også nogle elementer der er gået helt galt og giver frustration.
Så kan man i sin opgave perspektivere til for og imod.

Var det brugbart eller har jeg misforstået hvad du spørger til?

 

Doktor Who - Det er et interessant emne, men det ligger udenfor mit område. Jeg mener faktisk, at meget af det nye journalsystem blevet lavet ud fra LEAN tankegangen. Den fungere fantastisk i en produktionsvirksomhed, men det virker bare ikke optimalt i det danske syghusvæsen.

 

Her er et kort skriv om, hvad samarbejdsdrevet innovation er for en størrelse Det er en pdf fil.

Det er stadigvæk et relativt "nyt" forskningsfelt i Danmark, hvilket gør det super interessant at arbejde med, men gør det også tilsvarende sværere at finde brugbare cases om. Der er stadigvæk mange danske kommuner, som ikke har taget det til sig. Så det er en besværlig proces at finde kommuner, som har arbejdet med det i en sådan grad, at de er trygge nok til at deltage i et specialeforløb. Samtidig så er de kommuner, som har arbejdet meget med SI, overrendte og deltager mere begrænset og efter først-til-mølle princippet.

 

 

\\ Pernille

 

 

 

 

\\ Pernille

Undskyld, men prøv at printe ud og tage en overstregningstusch.
Marker alle moderne buzzwords. Hvad er tilbage?


At spørge sig selv om, hvad problemet er (og huske, problemet er flertal)
Dernæst, hvad er løsningen (flertal)

For så skal du med mig på stuegang, nothing new here. Eller hvad?


(Intet ondt ment. Jeg kan bare ikke læse alle de bullshitbingo ord. Tænker for meget på et par af mine kollegaer, som helt åbenlyst tegner bingoplader og fniser, hvis man bruger buzzwords. Undskyld, mit hoved ER ødelagt.)

Jeg vil gerne hjælpe dig videre, men forklar konceptet. Er det svært at forklare, er det måske derfor du er gået i stå? Send evt også din problemformuleringen (privat besked?) , så har jeg måske flere ideer fra en anden verden.

Hej,

 

at skrive speciale er noget af det hårdeste, man bliver udsat for som studerende! Jeg taler af bitter erfaring!
Jeg endte også i mange blindgyder i min specialeproces - både faglige og praktiske!

 

Jeg skrev speciale i historie om den danske bondehest og startede ud med at være meget motiveret og nysgerrig. Den første måned, september, gik godt. Jeg fik læst, jeg fik skrevet - ja faktisk 10 sider! Havde en klar plan, som jeg overholdt.
Pludselig ramlede det hele dog. Jeg var til vejledning og han sagde på en pæn måde, at det jeg havde skrevet, ikke kunne bruges. Samtidig flyttede en ny underbo ind, som hørte musik konstant. Jeg er eeekstreemt sart med musik fra naboer, så jeg kunne slet ikke koncentrere mig, når jeg arbejdede hjemme.

Det var min første blindgyde. Herefter måtte jeg bruge mine sidste penge på en bærbar computer og arbejde på fakultetsbiblioteket. Jeg boede dog 1½ time i bus og tog fra uni, så jeg brugte 3 timer om dagen på at pendle.

Der var kriser konstant. Hver gang, jeg mødte min vejleder, som altid ville have, at jeg skulle have mere teori. Jeg tror ikke, vi forstod hinanden. Jeg tror, at jeg var til vejledning 6 gange på de måneder, jeg skrev speciale - hver gang højst 15 minutter!
Jeg kom til at hade mit speciale.

Jeg havde glædet mig i alle 5 år på universitet til at skrive det her, til at fordybe mig - men det blev ødelagt! Min vejleder og jeg var ikke enige, jeg kunne ikke få arbejdsro, jeg måtte ændre fokus i mit speciale mange gange undervejs, ændre min arbejdsplan.

 

Til sidst skulle det ud af verden, jeg afleverede en uge for tidligt og fik et 7-tal, som jeg stadig den dag i dag er så skuffet over, at det gør ondt! Men under de omstændigheder, kunne jeg ikke have fået andet...

 

Jeg kan se, at du allerede har været ude at ride og holde en pause. Nogle gange hjælper det også at mødes med sine venner og tænke på noget andet eller evt. vende sin frustration med dem, hvis de også er studerende.

 

Da mit fag er et helt andet end dit, kan jeg slet ikke hjælpe dig med at finde en case... Men jeg kan fortælle dig, at andre end dig også har været i en desperat blindgyde, hvor man til sidst næsten bare ligger på sin sofa og hyler - men er kommet videre!

Har du ikke nogle faglige sparringspartnere, der kan hjælpe dig?

 

Heidi

 

Doktor Who - Intet ondt ment, men når jeg møder folk i den virkelige verden, der, når de spørger ind til mit speciale, kommer med en svada som det du kom med - så skifter jeg bare emne. Jeg gider simpelthen ikke at skulle forsvare og forklare videnskabelige teorier til folk der ingen interesse har i det. Jeg kunne meget nemt skrive hvad SI er for en størrelse, det orkede jeg bare ikke i går klokken lidt i midnat, derfor linkede jeg til en artikel med to mennesker, hvor af den ene er en anerkendt professor på sit felt - det er hans og andres definitioner af SI jeg bruger. Så hvis jeg skulle komme med min egen forklaring af hvad SI er: så ville det være præcis det samme jeg ville skrive - for det er det det er! Jeg skal ikke i mit speciale opfinde den dybe tallerken - jeg skal undersøge den og finde ud af om man kan gøre den bedre. Så for mig er det ikke svært at forklare SI, som ikke er et koncept men en ny ledelses-, organisations-, og samarbejdsform. Du må skam gerne se min problemformulering:

 

Hvordan influerer det innovationskapaciteten og samarbejdsprocessen, at de offentlige ledere ikke har monopol på ledelsen i samarbejdsdrevne innovationsprocesser?

 

En anden grund til, at jeg vælger at linke til en artikel er, at det er et interessant felt - og hvis folk skulle have lyst til at lære og læse mere, så kunne de jo fortsætte ved at søge på artikelforfatternes navne.

 

Plovbæst - Det lyder da godt nok som om, at du også bare var ved at blive gråhåret til sidst. Jeg er gudskelov så heldig, så jeg har en vejleder der rent faktisk vejleder. Det må simpelthen være så surt, at skulle samarbejde med et menneske man bare ikke taler samme sprog med. Jeg ved, at jeg er forgyldt - der var mange der gerne ville have min vejleder. Han er åben for nye vinkler og anderledes måder at se på tingene på.

Jeg har faglige sparringsparter, men der er ikke nogen der har en case på hånden. Desværre.

 

 

\\ Pernille

Men har jeg forstået innovation begrebet på samme måde som dig, så handler det om at identificere problemer og tænke løsninger.

Det antyder din problemformuleringen, at det er sådan begrebet skal tænkes.

Og så mener jeg det alvorligt, kom ud på sygehusene og følg nogle medicinske læger på stuegang eller aftenvagt.

Der er ingen "chefer" på arbejde i udenfor dagtid i hverdage.
Det er en fantastisk verden, hvor alle bare gør det som skal til for at afdelingen virker og patienterne får deres behandling.
Forestil dig, at være chefen, gå hjem kl 15 fredag og alle løbende problemer er løst mandag morgen?

Vi taler bare ikke om samarbejdsorienteret innovation. Men jeg tror at det er det vi gør.

Besøg vores verden.

I gamle dage, og igen på computerens journalsystemer, skriver læger deres notater selv, dvs det giver et naturskønt ideal om kortfattethed! Nogle, inkl mig, kan gå helt kolde over forblommede sætninger. Jeg kan ikke læse jura eller administration skriftlig tekst. Jeg kan læse matematiske beviser, fysikformler men ikke dette. Det er næsten som at bede mig læse noder.

Doktor Who - Ja og nej. Det der interessere mig, og det som jeg arbejder med, er at se på faciliterede processer. Det er processer med et planlagt forløb, hvor jeg undersøger drivkræfter og barriere for samarbejdet - set i lyset af at ledelse ikke længere er noget der er forbeholdt offentlige ledere. I samarbejdsdrevne innovationsprocesser, der skaber man en arena, ved at invitere borgere, brugere, virksomheder, interesseorganisationer og forvaltningsrepræsentanter ind. Her er det ikke kun de offentlige ledere og projektlederne, der styrer slagets gang. Alle må tage teten.

Offentlig innovation er ikke nyt, men det er nyt at man i det offentlige faciliterer samarbejdsprocesser med det klare mål, at komme gennem de 4 faser, der bliver nævnt i artiklen. Man kan sagtens i processen gå tilbage til udgangspunktet og starte forfra. Det jeg synes er fantastisk ved disse processer er, at man fra start af kan lave en plan over hvad man gerne vil finde løsninger på, men det er umuligt at lave så faste rammer at man kan styre det hele. For bliver rammerne for faste, så blokere man mange gange for de kreative indspark. Man har fundet ud af, at ved at lade aktørerne få "frie" tøjler, så er de mere tilbøjelige til at tænke ud af boksen.

 

Samarbejdsdrevet innovation kan blandt andet bruges i opgaveløsningen af det vi kalder wicked-problems - problemer som der ikke er en entydig forklaring på og dermed ikke en entydig løsning. Som eksempel kan jeg nævne indsatser i forhold til bandeproblematikken.

 

Det du nævner lyder mere som kreative medarbejdere, med forståelse for opgaveløsning. Jeg vil mene at det innovative, der kan komme ud af deres arbejde, vil være det man kategorisere som ikke-intenderet innovative løsninger. Altså innovative løsninger, som man ikke var blevet bedt om at finde på - men som vokser frem selv. Det er der mange steder, men har ikke noget med samarbejdsdrevet innovation at gøre.

Jeg håber det gav bare lidt mening, ellers så spørg endelig! Jeg ved hvad du mener, din sammenligning med at læse noder. Det her er ikke latin for mig - men det fysikformler!

 

 

\\ Pernille

er vel ikke det man oftest ser på hospitaler, er det? Det kan også være at jeg primært er stødt på begrebet i forhold til socialt arbejde

 

PhD, ved jeg ikke noget om, men chin up og god arbejdslyst

Geriatri er stadig det sejeste speciale.


Hvis dit evne defineres som at man har et planlagt forløb, og "man" skaber rammerne for at alle involverede parter bidrager det de kan med løsningsforslag, så synes jeg faktisk det lyder chokerende meget som arbejdet på en medicinsk afdeling.
Jeg kan forestille mig, at det mest rendyrkede (og interessante for dig) er når fysioterapeuterne tager på hjemmebesøg før udskrivelse af folk som egentlig ikke kan klare sig derhjemme, men vil hjem til deres gamle hjem. Hjemmepleje, pårørende, terapeuter, naturligvis hovedpersonen selv (patient) og en læge der står i baggrunden og råber "husk nu at..." - Det er wicked.

Geriatri er generelt et sejt speciale, ofte starter man med at vælge at definere sammen med patienten hvad problemet egentlig er, og bagefter opsøge løsninger.
Håndtering af folk som viser sig tidligt i undersøgelsesforløb at have sygdom som de snarligt kommer til at dø af, kan også være i din interesse.
Det er jo ikke meningsfyldt at diskutere kurerende behandling, hvis folk er i slutforløbet af sygdom. Der er en vis skønhed i at koncentrere sig om hvad der er behovet i nutiden, fx skaffe min patient af med kvalme, smerter osv. Eller, sikre skønheden som giver trivsel til at kunne leve lidt mere, jeg husker en vi kørte rundt på sygehuset i hendes seng, så hun altid havde den smukkeste udsigt over fjorden....

I Jægersborggade, Nørrebro, startede man butikkerne op for at skaffe civile vidner udefra, så pusherne måtte dæmpe deres åbenlyse hashsalg lidt.
For 15 år siden solgte de med klumper på haveborde, nu er de helt væk. Den case er verdenskendt.
Er det samarbejdsorienteret innovation? Man kan ikke true rockere væk uden videre, så nye tricks skulle prøves.