Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 heste med meget lyd i?
Forfatter: 
Dato:  02-08-2015 18:07

alle som har set en film, hvor i en hest optræder, ved jo at de vrinsker hele tiden...

os andre kan leve et helt liv, uden at hesten siger andet end fnys og prut.

 

Jeg har dog en hest som "snakker" helt utroligt meget. Den har nærmest et lydsport til stort set alt, så meget at vi både har opnået naboklager ( da dens makker var lukket ind og hun ikke måtte komme med) og en berider som nærmest døde af grin.

 

Som alle andre heste kan hun kalde på sine venner, men hun har også en "høhø"-lyd når man kommer ud i stalden, en "fiskerkuttertøffen" når hun vil ind fra fold og et helt arsenal af grynt, hyl og hvin, når hendes ynglingsven kommer ud på folden.( det kan starte allerede når hun høre den på staldgangen)

Når vi rider tur "brummer" hun og når den skal lave noget svært, som changementer, siger den sådan et lille "snort" for hver vellykkede øvelse.

 

er hun vred, kan hun hvine og skrige som en teenagepige, men når hun kommer ind til middagslur her under sommeren, så både snorker den helt vildt som en gammel mand, men har også en rumleagtig lyd når den bare ligger i boksen og gasser sig.

Flere som kommer i stalden har bemærket det meget aktive lydspor og en er sågar blevet bange, da min hest snorkede højlydt en aften og da hun lå ned, vidste vedkommende ikke hvor lyden kom fra. Det skal siges af hesten er totalt sund og rask, og aldrig har haft en luftvejslidelse.

 

Jeg ville dog gerne høre fra andre som også har larmende heste- er det mest hopper eller?

 

13
0
Svar på denne tråd
 
 Herlig hest
Forfatter: 
Dato:  02-08-2015 18:46

 

Hvor jeg dog savner et lydspor ifb. med dit indlæg.

 

Kan nok ikke pege på nogen af vore som overhovedet kan måle sig med det du der beskriver. Men jeg må tilstå, at jeg selv kan vrinske på en måde der kan få enhver hest til at spidste øre især de heste som ikke før har hørt den her gamle hoppe sige noget i den dur.

 


 

 

~ Anette

 

Aktuel og skræmmende viden om vind:

vind-alarm-danmark.eu

 

Welsh partbreed hingst fra 2014 sælges

Imponerende Welsh Cob vallak 5 år/160cm

Islænder hoppe sælges/byttes

6
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-08-2015 20:37

 

Haha, og jeg troede, at Madicken var højlydt! ;D

 

Hun vrinsker, når hun kalder på de andre. Hun svarer også altid, når der er en anden hest, der kalder - også selvom hun ikke ved, hvem det er.

 

Når hun skal hilse på andre heste, ender det altid med høje hvin. Er det vallakker skal de kun kigge lidt frækt på hende, før hun hyler. Nå ja, så var der også dengang, hun var så meget i brunst, at hun hvinede, da jeg lagde en sadel på hende.

 

Under rytter har hun også sine lyde. Jeg skulle virkelig vænne mig til det i starten, fordi jeg er vant til islændere, der stort set er lydløse under rytter! Når de blafrer med næseborene er der virkelig fare på færde. Madicken derimod, hun blafrer virkelig meget med næseborene i forskellige styrker - på den måde fortæller hun, hvor bange hun er lige nu. ;D Og det er ikke bare 2 pust i træk - det kan være på lange strækninger. Det er så sjovt. :)

Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sjovt...
Forfatter: 
Dato:  02-08-2015 21:11

.. så meget lyd din hest har :)

Baloo er klart den af de 3 heste jeg har haft, der har mest lyd på.

Han vrinsker højt når der mangler nogen af hans piger på folden - det har flere gange alarmeret staldejer når der er andre der har brudt gennem hegnet (og en enkelt gang fået os til at vandre rundt i tyk tåge om morgenen, fordi han råbte op, og vi derfor troede at der var noget galt. Det var der også - han stod ALENE ved vandkoppen og alle pigerne stod 100 meter væk og var usynlige i tågen... og det svarede ikke når han råbte op, så han blev ved, til vi kom og undersøgte sagen.)

I perioder brumler han når jeg kommer ud på folden. Han gør det lige for tiden, HVER gang jeg viser mig - og jeg bliver lige lykkelig hver gang. (inderst inde ved jeg godt at det er fordi jeg kommer med hø - men jeg vælger at fortolke det som at han er glad for at se MIG)

På rideturene siger han kun noget hvis han hører en anden hest, men ikke kan se den - så vrinsker han. OG hvis han er utilfreds med noget. Så går han og "mumler". F.eks. i dag, var der en hund inde i en have, der gøede og forskrækkede ham. Men da han først SÅ at det jo bare var en hund, var der jo ikke noget at være bange for - og så gik han og mumlede en masse (som inde i mit hovede blev oversat til noget i stil med "jeg kunne jo ikke vide at det bare var Pejo, jeg TROEDE at vi blev angrebet af noget farligt, så jeg ville bare løbe fra det og redde os begge to. Du skal ikke sidde deroppe og grine, næste gang vi bliver angrebet af noget farligt er det ikke sikkert at jeg kan redde dig. Måske vil det være bedre at sætte dig af som afledning og så selv flygte - så kan du se hvad du synes om det, når du bliver taget af en vandpytkrokodille ")


£isbeth & Baloo

Kender du Trec? Læs om det på:

TRECDANMARK.DK
Se en trec forhindringsbane fra sadlen

Kom og vær med!!

9
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  02-08-2015 22:20

Jeg hylede af grin over Baloo, der gik i panik da han ikke kunne se de andre heste i tågen

 

Min tidligere pony snakkede også meget - men kun i visse situationer, resten af tiden var han lydløs.

Han havde verdens mest tøsede vrinsk, og det blev brugt flittigt når han fik øje på sin bedste ven Lipton. Når andre heste i nærheden vrinskede, svarede han ALTID tilbage, ligegyldigt om han var på fold, skridtede af, eller - som det er sket flere gange - midt i et dressurprogram inde i ridehallen til stævne

 

Han havde også sin hilse-lyd - den der varme brummen, når jeg kom hen med hans gulerødder efter han var kommet ind i boksen.

Jeg bildte skam også mig selv ind, at det var mig han brummede af, ikke gulerødderne ;)

Det gav den bedste følelse i kroppen, og er min yndlingslyd i hele verden.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-08-2015 15:44

Jeg kom til at "ødelægge" oplevelsen af heste på film for min kæreste, da jeg en dag pointerede at så meget vrinsker/brummer heste ikke virkeligheden, som de gør på film Der tier de jo aldrig stille.

Jeg har kun haft heste der "snakkede" hvad jeg vil kalde normalt. De vrinsker stort set altid når jeg kommer - da jeg stod et sted med den ene, der vrinskede hun når hun kunne høre bilen (jeg var måske også selv lidt skyld i det, da det startede med at jeg kaldte på hende ud af vinduet i bilen, vinduet i boksen vendte ud til indkørslen ). Hun vrinsker så også normalt altid når jeg kommer, også her mens hun går på døgnfold
Det er ikke lig med godbidder eller mad når jeg kommer, det er først senere, så det er ikke pga bestikkelse

Jeg har også været ude for at nogen ikke kunne forstå hvorfor min hest pludselig blev urolig - de havde ikke hørt at jeg var kommet endnu, men min hest havde hørt bilen.

Dog fangede jeg hendes føl forleden vrinske så højt i søvne, at jeg troede hun var vågen. Det lød som om, at hun lige var vågnet og ikke kunne se sin mor og derfor vrinskede. Da det skete 2-3 gange blev jeg nødt til at kigge, da hendes mor stod op og ned af føllet (havde 10 sekunder tidligere kigget ind og de stod i boksen), der lå hun i sin sødeste søvn og vrinskede som om at hun var vågen


Skrevet af Charlotte

charlottekondrup.dk

 

Klipning, undervisning mv. tilbydes!

0
0
Svar på denne tråd
 
 kom lige i tanke om tråden
Forfatter: 
Dato:  07-10-2015 14:58

Jo heste med lyd i kender vi også her. Min egen vallak brummer og hm hm'er højlydt, når jeg kommer om morgenen og aftenen for at hente den gamle islænder, men ellers er der ikke så meget lyd i ham.

den gamle skal trækkes op til et træ hvor han bindes op for at få sin spand med müsli og andre rare sager. På vejen ca 25 meter går han og smasker. Når han så skal tilbage, ja så bliver vi "belønnet" med 3 lange og højlydte prutter.

Mangler der en hest på folden render ham rundt og vrinsker, dog varieret efter hvilken hest det er: hans bedste og ældste ven uafbrudt og meget højlydt, min hest ret meget, men ikke så meget renderi. Og er det underhesten noget vrinsk og næsten ingen renden. Mangler alle tre er fan... løs og han fiser bare rundt og vrinsker som nogen var onde ved ham.


SDM græsningsstud (ungkvæg) sælges i

1/8 dele incl hak januar/februar 16.

har aldrig været på stald.

skriv privat besked for flere oplysninger

 

 

What ever you say or do

it always return to you

0
0
Svar på denne tråd
 
 helt sikkert hoppen
Forfatter: 
Dato:  07-10-2015 23:39

har en af hver

men især min hoppe er rigtig meget snakkende. og det er hele dagen. der er en fold med vel 10-15 heste ca 800 m fra min fold, og der bliver snakket en hel del der frem og tilbage.

vi kan ikke gå ud af vores hus uden at der bliver kommenteret fra hopppens side af. kommer vi hjem i bil, begynder hun også. gå naboerne ude i deres haver, siger hun også til (de forkæler dem så med gulerødder)

min vallak er med nogen gange, men er normalt en mere stille hest som lader damen tage ordet (de er søskende, med 2 dage imellem og har stort set altid gået sammen, og de er 14 år i dag), så han ved godt hvem der har bukserne på.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Heste lyde
Forfatter: 
Dato:  08-10-2015 01:46

Jeg har en pony og en hest med ekstrem meget lyd, men ponien vinder altså, det er PRICELESS når hun kommer drønene i fuld grise galop og grynter :D

 

den anden hviner når vi sætter i kontra galop

 


Nu Med Egen Hest

0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxx
Forfatter: 
Dato:  09-10-2015 16:30

begge mine heste har meget lyd.

 

den ene kan fnyse ekstremt højt, og gør det glad og gerne hvis der måske er en smule fare på færde. hun lyder som en tyr,- og skræmmer de fleste. hun lyder faktisk som en hest der er tæt på at eksplodere!

 

min vallak vrinsker,- og siger hø-hø når man nærmer sig.

værst er når han bliver lukket på fold,- der skriger han som en gris (man tror jo man har købt en gris og ikke en vallak...)

-han er næsten pinlig at høre på...


*** Misssophie


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider