Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Min første hest..!
Forfatter: 
Dato:  30-04-2015 10:50

Hej folkens!

 

Det her er faktisk mit første indlæg herinde, selvom jeg har smugkigget med i opslagene de sidste mange år.

 

Nu er det endelig min tur til at få min livslange drøm til at gå i opfyldelse. Den første Juni får jeg nemlig en fin hoppe ind af døren!
Hun er en palomino på 12 år og er en dame med rigtig meget gang i den, så vi skal ud og starte stævner, og jeg håber da på, vi kommer op i middelsvære klasser på et tidspunkt - men ingen hast.

Jeg glæder mig helt vildt til, at hun kommer, og jeg vil rigtig gerne være velforberedt både på et lavpraktisk plan og også på mentalt plan. Man bliver jo både spændt og nervøs over sådan en stor omvæltning i livet.


Hvad har I af gode råd til forberedelse? Jeg ved, hvor hun skal stå, og der følger en del udstyr med - præcis hvad ved jeg ikke, men i hvert fald 2 sadler, 1 trense og en del dækner + sadelunderlag.

Hvad skal jeg sørge for at have styr på/være forberedt på, på afhentningsdagen?


--- Snart førstegangsejer af den smukkeste Palomino hoppe ---

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 tillykke!
Forfatter: 
Dato:  30-04-2015 18:20

Stort tillykke med din nye hest! Det er nemlig så stort når ens nye bedste ven er valgt og man bare går og venter på at han/hun ankommer!

Sørg for at have forsikring i orden inden du henter den og sørg for den dækker fra afhentningsdagen. Det er så surt hvis, gud forbyde det, sker noget på vejen hjem i fx traileren. Husk at passet skal med i bilen, når du transporter hesten.

Sørg for at have hønet i traileren, så hun har noget at gumle i samt vide hvad vejroversigten siger (så du ikke pakker den ind i dækner osv. hvis det blir 28 grader).

Sørg for at få noget foder med fra tidligere ejer, hvis hun skal over på noget andet foder (skift gradvis over en uge- 14 dage). Hav styr på aftalerne omkring fx fold, hvis hun skal direkte på fold, der hvor hun kommer hen.

Hvis hun skal i en stor flok er det ideelle er ofte at lade den nye hest gå på en fold ved siden af de andre (med afstand så de ikke slår forben i hegnet) og derefter lukke en hest ind af gangen med et par dages mellemrum. Det er måske lidt krakilsk måde at gøre det på, men jeg har set mange skader på de større ridecentre, hvor en ny hest bare bliver smidt direkte ind i en stor flok. Det er dog en fordel når det er sommergræsperioden, hvor de fleste heste har travlt med at græsse og opføre sig som normale heste!

Tja det var lige det mest nødvendige som jeg lige kunne komme i tanke om!


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

3
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider