Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Nyt stævnesystem baner vej for mere fair r
Forfatter: 
Dato:  31-03-2015 23:55
Indsat fra nyheden Nyt stævnesystem baner vej for mere fair ridesport:

Dansk Ride Forbund (DRF) har længe annonceret afløseren til forbundets aldrende stævnesystem for rideklubberne. Det ny system kommer til at hedde "DRF Event" og skal spille sammen med rytternes tilmeldings- og resultatsystem "DRF Go" som blev lanceret for præcis to år siden, samt live-resultat siden "DRF-Live".

 

Internt i DRF er der stor begejstring over det ny system, som første gang vil blive demonstreret offentligt i forbindelse med repræsentantskabsmødet d. 19. april. Heste-Nettet har talt med en af forbundets internationale dommere, der allerede har set systemet og udtaler "Bortset fra galopsport er ridesporten én af de få sportsgrene, hvor man ikke har kønsopdeling eller tager højde for udøvernes forskellige vægt. FEI har derfor i flere år ønsket forsøg med kønsopdeling og vægthandicap for at gøre deltagelse i ridesport mere fair på tværs af køn og kropsbygning".

 

DRF tog allerede i efteråret det første step i den retning ved at fjerne den efter manges mening diskriminerende paragraf 24.2 om rytterens (over)vægt fra fællesbestemmelserne i reglementet for 2015.

 

Det kan være meget svært at tilpasse et eksisterende stævnesystem til at håndtere de ændringer, der skal til for at understøtte kønsopdelte klasser og især håndtering af vægthandicap. "Det er derfor fantastisk at vi i Danmark med det ny "DRF Event" i samarbejde med FEI kan blive de første til at indføre kønsopdelte klasser og kompensere for rytternes vægtforskelle" udtaler Heste-Nettets kilde, der selv er blandt de dommere, som kommer i aktion, når kønsopdeling og vægtkrav lanceres ved DM i Dressur på Broholm d. 11-14 juni i år.

 

For de øvrige discipliner indføres ændringerne først pr. 1. september. Og indtil videre skal de ny regler kun benyttes ved C-stævner og opefter.

 

FEI har fastlagt referencevægten for rytteren til 18% af hestens vægt. Referencevægten er den vægt som lettere ryttere skal opvejes eller handicappes til. Det udelukker ikke tungere ryttere - de får blot ingen yderligere kompensation. De 18% er højere end den grænse på 15% andre eksperter i hestevelfærd har foreslået. "Det er vi klar over" udtaler hollandske Loof Emos fra FEI, "men en grænse på 15% ville ikke være fair over for mange almindeligt kraftigt byggede ryttere. De 18% er allerede et kompromis i forhold til de 20% f.eks. den engelske rytterforening har ønsket."

 

Derimod har der været uenighed om hvordan rytternes vægtforskelle bør kompenseres i de forskellige ridediscipliner. Det er her de danske forsøg kommer ind og DRF ønsker at involvere rytterne mest muligt i processen. Ifølge Heste-Nettets kilder bliver udgangspunktet for forsøgene således:

 

Dressur: Rytteren kan vælge mellem opvejning (med lodder) til referencevægten eller at få en procentvis reduktion af sin pointsum. Vejer man f.eks. 10% af sin hests vægt, vil det betyde en reduktion på (18 - 10)% = 8% af det direkte resultat.

 

Springning: Rytteren kan vælge mellem opvejning (med lodder) eller en procentvis reduktion i den fejlfri tid. Vejer man f.eks. 10% af sin hests vægt, vil det betyde en reduktion på 2*(18 - 10)% = 16% af den fejlfri tid. Ideelt set burde man regulere selve springhøjden, men DRF erkender at det vil genere stævneafviklingen, indtil der evt. på sigt kan stilles krav om materiel med mulighed for fjernstyring af højden.

 

Military: Som for springning og dressur i disse deldiscipliner. For terrænridt vil der ikke blive tale om opvejning, da dette tidligere har været benyttet, men blev afskaffet på internationalt plan omkring 1998 efter at en undersøgelse af hesteeksperten Hilary Clayton afslørede negativ påvirkning af hestene. Så her vil kompensation altid ske ved regulering af den fejlfri tid.

 

Distance: De nugældende regler for internationale CEI3-klasser skal anvendes ved nationale danske stævner indtil der i dialog mellem DRF og rytterne er defineret bedre alternativer.

 

Ryttere og heste skal indvejes i forbindelse med tilmelding til start, dog max. 2 timer før en klasses afvikling. Det ny "DRF Event" understøtter trådløs aflæsning af særlige vægte, som fra midten af maj vil kunne købes af klubberne på DRF's hjemmeside. Prisen forventes at blive ca. 15.000 kr.

 

Køns- og vægtforhold for ryttere har været hyppigt diskuteret på Heste-Nettets Ryttersnak gennem de senere år. Og nu har DRF altså taget et stort skridt mod en køns- og vægtmæssig mere fair ridesport. Har du kommentarer til kønsopdeling eller vægtregler? Vil det f.eks. påvirke hestevelfærden? Eller - som nogen frygter - føre til en yderligere svækkelse af kvinde-ridningen, når kvinderne ikke længere vil blive presset i direkte konkurrence med mændene?

2
0
Svar på denne tråd
 
 FIN IDÉ
Forfatter: 
Dato:  01-04-2015 00:22

Godt det er 1/4 i morgen ??

2
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  01-04-2015 00:25

Hvis denne nyhed var rigtig, skulle jeg veje 99 kg for at veje 18% af min hests vægt

 

A p r i | s n 4 r !

 

(Hvor er I irriterende at I censorerer det ord til FIN IDÉ :-P)


- Sascha & Heimdals Golden Champ <3

Nathi og Fame - nyd hinandens selskab på de evige græsmarker

Pegasus Rideudstyr - når kun det bedste er godt nok!

- 15% rabat på alle Königs ridestøvler! Klik her

1
1
Svar på denne tråd
 
 Jjjjjjjj
Forfatter: 
Dato:  01-04-2015 01:13

Haha april-nar kan man ikke en gang skrive haha


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 rigtig sjovt
Forfatter: 
Dato:  01-04-2015 08:57

LOL! Nåede også lige at hoppe på den -er voldsomt naiv hvad sådan noget angår og der HAR jo været meget debat om rytterstørrelse vs heststørrelse.

Min første tanke var "gosh, NU bliver der ramaskrig, da det nok er størstedelen af de danske ryttere (eller måske nok "bare" halvdelen ), der er for store til deres heste! -Næste tanke var "godt jeg har smidt 22 kg indtil videre og er kommet ned på "15% grænsen"!


Hedin´s Il Divo XX

Inchiline (SWE) XX

Fuldblod - hesten med Xfactor

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor godt fundet på :D
Forfatter: 
Dato:  01-04-2015 19:47
Godt fundet på!
JP du læser den forkert - alle skal vejes op til mindst 18% af hestens vægt ;-)

 

 

Går det, så går det og går det ikke, så går det nok.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hahhaha
Forfatter: 
Dato:  02-04-2015 10:15

Hvis opvejningen er skadelig i military, så er den det jo helt sikkert ikke i dressur og spring.. Hvad er det for en gang sludder ;)


Vh

Jannie

 

*Uddannet D-dommer i spring*

0
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider