Men hvorfor er det så slemt at stille spørgsmål til hesten, uden at vende tilbage?

Jeg har kun solgt hest én gang i mit liv, så måske skal jeg slet ikke udtale mig. Men der var da også nogle der spurgte fx hvad han havde gået af klasser i dressur, og mere hører man ikke fra dem.

Jamen, så er de nok bare ikke interesserede?

Det kan jeg faktisk slet ikke se problemet i, men måske overser jeg noget.

At byde lidt under prisen synes jeg nu godt man kan; de fleste priser er til forhandling, tror jeg de fleste går ud fra?

Man skal selvfølgelig ikke skambyde! Og det kan jeg godt forstå du bliver sur over.

Jeg er selv på udkig efter (dressur-)lånehest med forkøbsret og har smidt en annonce på HN. Selvom jeg har fået henvendelser både om heste af springafstamning, heste af "alternative" racer og heste, der er for unge/uredne i forhold til mine ønsker, så sender jeg lige hurtigt et svar tilbage a la "tak for din mail, hesten lever ikke helt op til mine krav, men held og lykke fremover". Det koster ca. 20 sekunder af mit liv at gøre dét, og det synes jeg da er det mindste, jeg lige kan gøre, når nu en hesteejer har læst mit opslag, tænkt at de kunne have lyst til at udlåne deres hest til mig og har brugt tid på at kontakte mig.

At byde under prisen, tjae... Jeg synes personligt det er lidt upassende at begynde at forhandle, før man overhovedet har set hesten! Jeg kunne måske godt finde på at kontakte en sælger på en hest, der var lidt over mit budget og spørge, om der evt. er lidt "wiggle room" på prisen, for hvis den er helt fast, så er der ingen grund til at spilde sælgers eller min tid. Hvis sælger derimod siger, at den måske er til forhandling til den rigtige køber, jamen så kan vi jo se, om jeg er den rigtige køber. Min erfaring er i øvrigt, at de fleste sælgere har gjort sig overvejelser om at give et nedslag i prisen.

Hejsa.

Det viser bare hvor forskellige vi mennesker er.

Jeg handler altid om prisen. Og 2 gange har jeg forhandlet pris inden jeg har set hesten.

Begge gange er endt i en handel, så jeg synes på ingen måde jeg er hverken useriøs eller fræk.

Første gang var fordi de køreponyer jeg var interesseret stod i Jylland og jeg bor på sjælland. Jeg skulle over at se et andet spand, men var meget interesseret i disse 2 ponyer, men prisen var før høj. Det stod endda i avisen at prisen IKKE var til forhandling.

Jeg ringede og lagde kortene på bordet og det endte i en handel vi begge var tilfredse med og jeg sparede ca 20% af starts prisen.

Anden gang forelskede jeg mig i en vallak, som havde været til salg i over et år. Han startede på 89.000 kr og jeg var vild med ham, men langt over mit buget. Over det år faldt han løbende i pris og til sidst stod han til 36.000 kr. Jeg havde kun 25.000 kr, men besluttede at tage chancen og ringede og fortalte at jeg var meget interesseret i hesten, men at jeg ikke kunne give prisen. Ejeren synes forståeligt nok at mit bud var lidt for lavt, så han ville gerne tænke over det. Det tog et par timer, så ringede han og sagde at det ville han godt gå med til, da hesten stod dyrt opstaldet, så 3 måneder inden et salg, så havde han alligevel brugt pengene. Og jeg sparede vel omkring 30% af salgsprisen.

Så jeg byder det som jeg, jeg kan tilbyde for en vare. Jeg har efterhånden købt og ejet over 10 heste og ikke en af dem er købt til den første pris.

Og jeg har faktisk aldrig prøvet ikke at kunne købe til en budt pris.

Til gengæld er jeg seriøs når jeg er interesseret i en hest. Og en handel er i hus inden for kort tid, og jeg er ikke den besværligste med hensyn til dyrlægetjek og osv. Jeg følger min mavefornemmelse og erfaring og indtil videre har det ikke slået fejl.

Man risikere heller ikke at få hesten tilbage pga evt senere opstået fejl. Jeg står ved det jeg har købt.

Det var mit syn på hvordan man kan være køber.

Hilsen Ane

Min mening er at når man begynder at byde/vil forhandle prisen på en hest, så har man signaleret at bliver man enig, så køber man også hesten, og det mener jeg ikke man kan inden man har set/prøvet den.

Jeg er ofte til at handle med face-to-face, men kan blive ret så sær hvis folk ringer og vil forhandle prisen på en hest de ikke har set, især hvis de begynder at sige enten at hesten ikke er det værd (så lad være med at købe den!!!!) eller at de ved hvad en af vores andre heste har kostet (de kan ikke sammenlignes!!!!).

jeg er meget enig med de af jer der mener man godt kan forhandle prisen inden man har set hesten . De gange jeg har været med til at handle heste, der er sælger og køber blevet enige om en pris man kører ud og ser hesten til. Jeg synes ikke man derved har signaleret at handlen så er i hus.

På denne måde tænker jeg at man sparer sig selv og sælger for en masse tid.

Men en ting der i den grad undrer mig er sætningen: prisen kan forhandles til den rigtige køber. Ikke til den urigtige? Men denne vil man alligevel gerne sælge hesten til. Sært.

Nu har jeg kun købt 1 hest (de andre var hjemmeavlede). Men jeg var så en af dem som man måske ville kalde useriøs. Jeg sendte sælger en SMS med den pris jeg ville give for hesten, hvis den faldt i min smag, når jeg så den. Sælger takkede pænt nej til prisen. Og jeg ønskede så sælger held og lykke med salget. Det var det. Efter et på måneder kontaktede sælger mig og spurgte om jeg stadig var interesseret. De kontaktede mig fredag, søndag så jeg hesten. Mandag gik den igennem handelstjek og var så købt til den pris jeg bød i første omgang.

Da jeg under ingen omstændigheder ville give den pris de ville have i første omgang, så var der jo ikke nogen grund til at spilde deres tid og køre ud og se hesten.

Det skal så siges at jeg aldrig kunne finde på at forsøge at få prisen længere ned end det jeg havde budt.

Jeg har nu selv oftest stået i købersituationen og har haft X antal kroner på lommen. Det forhindrer mig jo ikke i, at søge på heste til +10.000kr. af budgettet. Finder jeg så noget af interesse, så stiller jeg naturligvis lidt relevante spørgsmål (som for mig er trafiksikkerhed, trailerkørsel og den slags) og siger også, at mit budget er X antal kroner. Så er det op til sælger at vende retur eller ej.

OFTEST er de vendt tilbage og jeg har været ude at se hesten. I mange tilfælde har hesten så ikke været noget alligevel (det ved jeg som regel først, når jeg har siddet på den i 5-10 minutter og det melder jeg også ud) og jeg giver en tilbagemelding inden jeg er trådt ud af stalddøren. Der har været rigtig mange dejlige, smukke, søde og skønne heste, men når kemien har manglet, så har det ikke min interesse for mig som hygge/hobbyrytter.

Omvendt har (alle) mine køb været heste, hvor jeg ved første øjekast har tænkt "njaaa... men den står tæt på/jeg er alligevel i stalden" og jeg har prøvet dem og været solgt derefter

(eks. min allerførste hest var en halvbror til en hoppe, som jeg var taget fra Kbh. til Ringsted for at se. Hoppen var perfekt: god alder, god højde, fin uddannelse, sort med de rigtige aftegn. Halvbroren var for ung, nytilredet (pause et halvt år), for brun og for kedelig - men han blev MIN, for jeg havde slet ikke lyst til at stige af Jeg havde ham i seks år indtil headshaking satte en stopper for alt.

Min første islænder var for ung, for lille og for brun - men et hjerte af guld og det smukkeste fjæs. Sælger havde henvendt sig til mig og hesten stod tæt på.

Min nuværende islænder prøvede jeg tre gange. Jeg var ikke helt sikker på ham (for ung og for brun og reserveret af sind, så den der berømte kemi var rigtig svær at finde på "første date"), men sælger vedblev at invitere mig til at prøve og til sidst sagde jeg ja! Nu har jeg en lidt for brun og lidt for ung islænder, der brummer på folden, når jeg dukker op, hehe)

Så som sælger må man desværre lade hesten agere "prøveklud" for nogen stykker forend den rette rytter kommer forbi. Men man skal også som sælger være ydmyg for, at køber har et mega udvalg, så man må være parat til at strække sig lidt for at gøre det til en god oplevelse for køber også.

Der har jeg en anden fortælling: jeg havde set på en virkelig smuk islænder i Jylland (som skrevet, så bor jeg i KBH). Jeg prøvede den to gange på en weekend og jeg havde interesse i hesten. Derfor prøvede jeg at arrangere de praktiske ting såsom transport, dyrlæge mm. men sælger var simpelthen ikke til at arbejde med Så måtte den ikke bøjeprøves til handelsundersøgelsen. Så måtte jeg ikke bruge bestemte dyrlæger. Så måtte jeg ikke det ene og det andet. Til sidst opgav jeg og tænkte "lad en anden tage besværet...".

Hvor mit sidste køb var i kommissionsstald og sælger sørgede for alt det praktiske. Hesten blev kørt til dyrlæge og jeg mødte bare op og overværede undersøgelsen og sælger tog hesten med hjem igen. Jeg hentede i egen trailer to uger senere. Bum!

"Men en ting der i den grad undrer mig er sætningen: prisen kan forhandles til den rigtige køber. Ikke til den urigtige? Men denne vil man alligevel gerne sælge hesten til. Sært."

Jeg tror aldrig jeg har skrevet at pris kan forhandles til den rette køber, men jeg kan godt mene det og jeg har også praktiseret det, faktisk begge veje. Der behøves jo intet at være galt med den urigtige køber ridemæssigt.

Hvis jeg som opdrætter har en ung stjerne som jeg gerne vil sælge til en passioneret konkurrencerytter for at den kan bruges som reklame fremover, og der så kommer en dygtig rytter der ikke orker at ride konkurrencer = ingen reklame for mig. Så vil førstnævnte have større chance for at handle prisen end sidstnævnte. Sådan er det bare.

Jeg har faktisk for mange år siden haft en hoppe til salg, hvor hun var sat i en prisgruppe, da der ringede en interesseret køber, som ikke var lige det jeg havde drømt om, nævnte jeg max prisen i prisgruppen som salgspris. Hesten blev faktisk solgt til den nævnte pris. Køber viste sig efterfølgende at være den perfekte ejer til hesten. Så siden da har jeg været knap så kritisk.

Det handler ligeså meget om sælger. Jeg synes oftest at der er dårlige billeder, dårlig beskrivelse og alt for høj pris. Selvfølgelig skal der være noget at handle med, men stadig.

Desuden har jeg oplevet et par sælgere, som slet ikke svarer på ens spørgsmål man har på hesten - og det gælder alle der skriver på annoncen. Det finder jeg virkelig mærkeligt

På mange måder er jeg enig med TS, nøjh hvor jeg synes der er mange useriøse - men det er nu både køber og sælger!!

Jeg synes det er noget så irriterende når der er en der henvender sig med mange spørgsmål, vil se mere video og billeder og man bruger rigtig lang tid på det og så de aldrig vender tilbage med "desværre jeg har fundet en anden" eller" det var desværre ikke det jeg leder efter"
Det mindste man kan gøre er da at melde tilbage.

Noget andet er at flere er rigtog dårlige til at aflyse deres aftaler!! sidste år tog jeg 3 gange hjem fra skole fordi det skulle være NU de skulle se hesten (udlån) hører ingenting fra dem og det endte med de ikke dukkede op (3 forskellige). Nøjh jeg kunne bande dem langt væk, det er simpelthen for uhøfligt!
og det resulterede jo også i jeg blev noget "hårdere" så da der var en der skrev kan jeg komme idag om 2 timer, så gjorde jeg faktisk ikke rigtig noget før de stod herude, for troen på de rent faktisk kom var der ikke.

Da jeg skulle fra pony - hest oprettede jeg en søge annonce herinde og jeg fik et hav af hendvendelser hvilket var skønt!
Uden at kunne huske de præcise krav, så skulle den være fra 4-10, + 165 cm, tilredet og med kapacitet til LA dressur. Jeg understregede jeg var konkurrence rytter og ville ud at starte gerne fra start af.
MAKS 35000-40.000
Ikke de vilde krav og det burde være muligt.
HEr får jeg hendvendelser fra sælgere der skal af med føl, mange sikkert rigtig fine føl også indenfor budgettet, men ville jo altså ride og ikke vente 3-4 år.
Nogle af føl/plagene var desuden i +60.000.
En sælger der henvendte sig med et føl, blev virkelig fornærmet over jeg skrev at føllet ikke var noget for søgte jo en ridehest.

Så fik jeg smidt i hovedet at jeg ikke fandt nogen hest indenfor det budget, så skulle jeg hellere købe en cykel.
Jeg kunne måske være heldig at finde en unghest med diverse skavanker i Tyskland.

Jeg søgte som skrevet ikke nogen stor stjerne, ingen speciel race blot varmblods typen. Så for 35000 skulle jeg nu nok kunne finde en hest.?

Jeg er egentlig imod at handle før man har prøvet hesten, men har et par gange ringet på en der lå et par tusinde over og spurgt om prisen var helt fast, for så mange penge havde jeg ikke.
En enkelt gang ringede jeg til en der havde en 4 heste til salg for en avler, jeg havde penge til de to af dem og ligger ikke skjul på mit budget.
Da jeg kommer er alle 4 ved at blive sadlet op, hvor jeg igen siger, jamen har jo ikke de penge så det er der jo ingen idé i.
Men hun sagde ejer var villig til forhandling.
Mit budget var igen de 40.000 og jeg blev smidt op på en hest til 65.000 - den kunne måske godt forhandles, men den anden kostede 90.000 og var en fin 6 års hoppe startet i MB.
Jeg kunne da have fået en klasse hest i den, men jeg gad ikke enggang prøve at få sælger fra 90-40. Det kan jeg ikke få mig selv til, for hesten var de 90 værd og der er nok en grund til den var sat til det
Byde vil jeg gerne, men ikke skambyde!

Da jeg skulle af med min 1'er pony, kiggede jeg markedet igennem for at se hvor lignende ponyer var. Jeg blev enig om 40.000 for så kunne jeg slå af til 35.000. Der stod intet i annoncen om forhandling.
Her var der folk der startede med at skrive det får du ALDRIG for den. (så lad være med at skriv)
Og folk der bød helt ned til 20.000 inden de havde set hesten eller skrevet mere med mig.

Dem der endte med at købe ham spurgte om det var muligt med et nedslag da de skulle have pony til Bornholm (jeg bor i Randers), hvor meget aftalte vi ikke, men selvfølgelig ville jeg forhandle.
De bød så 30.000 da de havde prøvet ham, men jeg ville ikke under 33.
Hvad de 3000 gjorde af forskel aner jeg ikke, men de betød meget for mig, for 30.000 var for lidt for ham.
Det brokkede de sig ikke over og tog ham med hjem samme dag og han fik de bedste ejere og de bedste oplevelser.

Så mht. forhandling så handler det jo også om hvordan det bliver fremført.
"jeg vil maks give ...." eller "vil det være muligt at forhandle?"
Ved skambud lukker jeg helt ned mens forhandling er jeg åben overfor.

Men jeg har flere gange tænkt at der findes ufattelig mange useriøse og uhøflige i det her land.
Det mindste man kan gøre er da at melde ud om man er interesseret

ikke forstå, at man kan blive fornærmet over, der bliver stillet spørgsmål??

Nu er det jo ikke biler vi køber, hvor man kan stille de relevante ting op på en linie.

For mig er der måske nogle ting der er vigtige i forhold til min interesse, som ikke står i annoncen.

Jeg ville KLART foretrække som sælger, en potentiel køber, der spørger ind til hesten før han/hun kommer, end en der ringer op og spørger hvornår hesten kan prøves. Det lugter i min verden mere af "gratis ridetur".

Jeg har altid handlet pris efter prøvning, men omvendt hvis jeg nu så en hest jeg måtte eje, men den lå over mit budget, så ville jeg måske, efter at have snakket med ejer omkring hesten, nævne at jeg er meget interesseret udfra de givne oplysninger, men at mit budget er begrænset i forhold til prisen. Så kan sælger jo sige, jamen det er prisen, eller kom ud og se, så må vi snakke om det.

Tit kan man jo også selv strække sig lidt, så hvis nu både køber og sælger kan strække sig, så kan det jo ende med et godt match.

Flere gode argumenter her i tråden. Lige dén med at prisen forhandles til rette hjem har jeg selv brugt. For mig betyder dét, at man siger NEJ til en køber som man har en skidt mavefornemmelse over for!

Vi har flere x sagt tak for besøget, hvis det ikke har føltes som det rigtige match.

Hvis mavefornemmelsen er god og pengene små, så kan det være man siger ja; Men jeg syntes altså ikke altid man skal gå så meget op i at der skal handles om prisen! Hvis man syntes om den hest sælger har til salg, og man gerne vil eje den, så betal dog prisen! Der ér noget der hedder banklån.

Jeg har selv for ca. 30 år siden lånt en del af beløbet til at købe min første DV hest og fik betalt lånet tilbage i løbet af få måneder.

Jeg kan da huske en sag i Ridehesten for mange år siden, hvor en rytter var kommet ud til en salgshest flere x og havde prøvet den og var blevet ret så forelsket, men en dag kom der en anden rytter der OGSÅ blev forelsket og denne anden rytter købte hesten på stedet og den første rytter følte sig snydt...

Det er fair nok hvis man ikke har flere midler at gøre med, men der kommer jo også udgift til transport, dyrlæge osv. så måske skal folk lade være med at kikke efter heste der er over ens budget.

Dog så syntes jeg det er lidt "træls" hvis en køber vil presse prisen fordi de vil uddanne heste og sælge med størrere fortjeneste. Jo billigere de får dyret, jo mere tjener de og det skal så gå ud over mig som har en god og sund hest til salg som jeg har passet og plejet godt og lagt et omhyggeligt arbejde i.

Ej så vil jeg altså hellere slå lidt af prisen til den person som søger en ridehest til sig selv og selv vil uddanne, træne osv. Véd ikke om det giver mening for andre end mig selv..

Det er ikke så ofte jeg har hest til salg, men jeg svarer næsten altid som en skriver det tager 20 sek. at svaret. Er en henv. for ubehøvlet så gider jeg altså ikke bruge krudt på den. Syntes altså også nemt at kunne gennemskue dem der bare keder sig og dem der er seriøse.

Har haft hest i over 45 år og derfor haft en del igennem årene.

Min nuværende altoverskyggende stjerne købte jeg på Djævleøen for 22 år siden. Jeg betalte prisen som der blev forlangt fordi jeg syntes den var rimelig. Dog så gav sælger mig 500.- til færgebilleten. (ja, dengang var sq hverken bro (eller mobil og internet) som i dag. ) Købs prisen er minimal pr. dag i det lange løb, i forhold til hvad det koster at fodre på den og alle de andre udgifter der løbende kommer på en hest.

For et par år siden forelskede jeg mig i en unghest og lagde et bud som blev afslået. 3 måneder senere vendte sælger tilbage at nu havde hun accepteret budet. (Så var det jo et held at jeg ikke havde købet en anden i mellemtiden.)

I sidste måned købte jeg en plag og betalte prisen der blev forlangt. Den var bare smækker lækker og NØJJJ jeg glæder mig til at få ham hjem lige om lidt, så ingen diskussion der! Havde jeg panget om prisen så havde en anden måske erhvervet den for næsten af mig og dét ville jeg ikke ricikere!

Nå man først har købt sin drømme hest så kan man kan jo også hurtigt bruge en formue på at ekvipere sin nye stjerne.

Folk, der ikke vender tilbage, findes allevegne. Kan få fnidder, når folk spørger om noget her på HN, man svarer, og de vender aldrig tilbage til tråden igen. Måske er det mig, der er noget galt med, men jeg forventer faktisk, at TS lige vender tilbage med et "Tak for hjælpen"

Jeg har rigtig svært ved at forhandle pris, når jeg køber hest. Når jeg læser en annonce, vurderer jeg, om jeg synes at hest og pris passer sammen, gør de det, er det også det, jeg giver for hesten.

Er prisen urealistisk, efter min mening, skal det være en meget lækker hest før jeg gider tage ud at se på den. Sandsynligheden for, at jeg kan komme overens med sælger helt generelt, er alt for lav.

Sidst jeg købte hest, fandt jeg en lækker sag, der lå omkring 15.000 over det, jeg gerne vil give og ihvertfald 5.000 over mit absolutt max, men som jeg syntes, var meget interessant. Derfor ringede jeg til sælger, og indledte stort set med at spørge, om hun var villig til at forhandle pris. Hvis hun ikke var, var der ingen grund til, at vi talte sammen, for så var det ikke den hest, jeg skulle have.

Hun ville så gerne forhandle , og i telefonen blev vi enige om en pris 10.000 under det, der stod i annoncen. Så tog jeg over og så på den - den stod i Jylland, jeg er fra Sjælland - og nu er hesten min

Det kommer nok an på, hvordan det gøres, og hvor langt under, man byder. Jeg følte ikke, at det ville være fair overfor sælger, hvis jeg ventede med at byde på hesten, til vi havde talt sammen, eller jeg havde set den, når jeg vidste, at jeg ikke kunne give prisen. Derfor valgte jeg at indlede med at byde. Så er der klare linier og ingen sure miner herfra, hvis sælger havde holdt fast i sin pris. Det er sælgers ret, ligesom jeg kan byde, men selvfølgelig skal acceptere, hvis mit bud bliver afvist.

Rigtgt god debat det er jeg mener er at jeg ikke vil sælge til alle og en hver, har desværre prøvet det at man har ringet og fortalt at man ville bruge den til skovtur også da de dukkede op så kunne man se at det var med vidre salg for øje, de prøvede dog hesten men efterføglende ringede jeg til dem og sagde at de ikke fik lov til at købe den, dette har man dog ret til som sælger og da den næste kom så var det kærlighed ved første blik og hun fik lov til at købe den og vi afleverede den selv og den har det godt i dag.

Så MIN MAVRFORNEMELSE skal være i orden inden jeg sælger en hest så derfor denne sætning.

I denne debat har flere udtrykt at "prisen forventes til forhandling, når de shopper hest" Fair nok.

Men i samme debat skrives, at prisen tit er for "højt sat"

Jeg tænker lidt - hvis det forventes, prisen kan forhandles, er sælger, så ikke nød til at sætte prisen højt?

Jeg har nærlæst tråden. Den kom i samme dag jeg bestemte mig for at sætte vores til salg. Nu er jeg så i gang med at skrive tekst, finde billeder, video og alt hvad jeg måske ellers får brug for.

Jeg har så kontaktet nogle herinde, der søger hest - velvidende, at min hest ikke opfyldeer alle som i ALLE! kriterier. Jeg har set på kriterierne, men mindst lige så meget på beskrivelsen af hvad folk ønsker. Og så tænker jeg, at det er lidt som når man ser på jobannoncer - send noget når 60% passer (typisk mænd) eller når 95% passer (typisk kvinder). Jeg har satset på ca 80% opfyldt og er spændt på hvad der sker

Og må jeg så lige rose dig! Det er lige præcis sådan en besked man ønsker som køber. Istedet for "hej jeg har en hest til dig, ring til mig på..." (som der desværre er RIGTIG mange af - på trods af min annonce kun har været oppe i 24 timer ) Dejlig fyldig og dejligt at du erkender, at du ikke har det man 100% søger.

Og så sidder jeg stadig og småsmiler over mælkebilen Hvordan tester man egentlig det? Står tålmodigt og venter på han kommer og så vupti op i sadlen?